Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lycopen kan beskytte huden indefra

Personer, der spiste tomatpasta, viste sig at være 33% bedre beskyttet mod at blive forbrændt af solens stråler sammenlignet med deltagerne i en kontrolgruppe. Det viser de resultater, som en gruppe forskere fra Universities of Newcastle og Manchester præsenterede ved årsmødet i British Society for Investigative Dermatology denne måned.

Forskningen er et led i en af de nyeste tendenser inden for fødevarer - "skønhed kommer indefra" som menes at blive en stærk niche i løbet af de næste få år.

Forskerne rekrutterede 20 personer og inddelte dem tilfældigt, så de fik 55 g (fem spsk.) standard tomatpasta sammen med 10 g olivenolie pr. dag eller blot olivenolie i en periode på 12 uger. Nutra-Ingredients.com har ikke haft adgang til alle forsøgsdata.

Forsøgsdeltagerne blev udsat for påvirkning fra UV-lys ved begyndelsen og afslutningen på forsøget, og forskerne fandt frem til, at den gruppe, der fik tomatpasta, var 33% bedre beskyttet mod forbrænding end olivenolie-gruppen. Denne beskyttelse svarer til en solcreme med beskyttelsesfaktor 1,3, siger forskerne.

Fordelene ved tomatpastaen blev tilskrevet lycopen-indholdet, som måske kan neutralisere de skadelige virkninger ved UV-lys på grund af overdreven produktion af reaktive iltarter (ROS), som kan beskadige vigtige strukturer i huden.

Hudprøver fra deltagerne tyder på, at tomatpasta-gruppen havde et højere indhold af pro-collagen, det molekyle, der giver huden dens struktur. Tab af dette molekyle fører til aldring af huden og manglende elasticitet.

Professor Lesley Rhodes, der deltog i forsøget, siger: "Tomatkosten styrkede indholdet af pro-collagen i huden betydeligt. Denne forøgelse tyder på en potentiel opbremsning af hudens aldringsproces - ud over den statistisk signifikante reduktion i graden af solskoldning".

"Der var ikke tale om store mængder tomater, men mængder, som man let ville kunne klare at få, hvis man spiser tomatbaserede måltider. Men man må ikke gå ud fra, at tomater på nogen måde kan erstatte creme med solfactor, men det kan være et godt tilskud. Hvis man kan forbedre beskyttelsen gennem kosten, kan det over en årrække have en statistisk signifikant virkning".

Fordelene gælder også DNA
På årsmødet i British Society for Investigative Dermatology fortalte forskerne også, at lycopen var i stand til at reducere skader på DNA i mitochondrierne i huden, hvilket også menes at have en forbindelse til hudens aldring.

"Tomaternes beskyttende indvirkning på vores mitochondrier er vigtig, fordi de producerer energi i alle vores kropsceller, også huden", siger professor Mark Birch-Machin. "Derfor kan det være hensigtsmæssigt at være god ved vores mitochondrier, fordi det formentlig kan bidrage til en bedring i huden - hvilken igen kan medvirke til at bremse aldringsprocessen ".

Kilde:
British Society for Investigative Dermatology Annual Meeting, 8. april 2008, "Lycopene protects against biomarkers of photodamage in human skin".

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012