Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Zink kan forkorte forkølelsen

Zink kan måske bruges til at behandle forkølelser. En gennemgang af tidligere studier i tidsskriftet Canadian Medical Association Journal viser, at zink kan forkorte forkølelsesperioden markant hos voksne.

Forskerne undersøgte 17 kliniske studier, der sammenlignede zinkindtag med placebo blandt mere end 2.100 personer i alderen 1-65 år. Data viste, at forkølelsesperioden blev forkortet med i gennemsnit halvanden dag for dem, der tog orale zinkpiller, i modsætning til dem, der ikke fik zink. Blandt voksne blev sygdomsperioden dog hele 2,5 dage kortere, mens der omvendt ingen effekt var blandt børn.

En af årsagerne til den aldersbetingede effektforskel kan være, at voksne ofte tager en anden type zink end børn. Zinkmængden spillede også en rolle: Forkølelsessymptomerne forsvandt hurtigere hos dem, der tog en højere dosis zink, sammenholdt med dem, der tog den mindste dosis. De forskellige studier benyttede forskellige doser af zink.

Forskerne har ikke noget bud på, hvorfor zink har en hæmmende effekt på rhinovirus, den hyppigste årsag til forkølelse, men én forklaring kan være, at zink virker forstyrrende på de ansigtsnerver, hvor forkølelsesvirus samles. De personer, der tog zink, havde dog flere bivirkninger - to ud af tre oplevede oftere kvalme eller en ubehagelig metalsmag i munden.

Forskerne pointerer dog, at studierne, der ligger til grund for forskernes konklusioner, er så forskellige i kvalitet og fremgangsmåde, at det er for tidligt at anbefale zink til behandling af forkølelse.

Canadian Medical Association Journal, online, doi: 10.1503/cmaj.111990.

EFSA - zink bidrager til:

  • en normal omsætning af kulhydrater
  • en normal DNA-syntese
  • immunsystemets normale funktion
  • en normal kognitiv funktion
  • en normal frugtbarhed og reproduktion
  • en normal omsætning af makronæringsstoffer
  • en normal omsætning af fedtsyrer
  • et normalt syre-basestofskifte
  • en normal omsætning af vitamin A
  • en normal proteinsyntese
  • vedligeholdelse af normale knogler
  • vedligeholdelse af et normalt hår
  • vedligeholdelse af normale negle
  • vedligeholdelse af en normal hud
  • vedligeholdelse af et normalt testosteronniveau i blodet
  • beskyttelse af cellerne mod oxidativt stress
  • vedligeholdelse af et normalt syn
  • samt spiller en rolle i celledelingsprocessen

Health News

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012