Magnesium Mave-/tarmlidelser

Magnesium kan måske reducere risikoen for tyktarmskræft

Resultater offentliggjort i European Journal of Clinical Nutrition tyder på, at for hver 50 mg ekstra magnesium reduceres risikoen for tyktarmskræft med 7 %. “På basis af resultaterne af metaanalysen kan vi konkludere, at et højere magnesiumindtag synes at give en beskeden reduktion i risikoen for kræft i tyk- og endetarmen og særligt tyktarmskræft”. Sådan lyder konklusionen fra forskere fra universitetet i Soochow i Kina.

De kinesiske forskere analyserede data fra otte prospektive forsøg med i alt 338.979 deltagere, inkl. data for 8.000 tilfælde af kræft i tyk- og endetarm. Resultaterne tyder på, at det højeste gennemsnitlige indtag af magnesium gav en 11 % reduktion i risikoen for kræft i tyk- og endetarmen. Dette skal sammenlignes med det laveste gennemsnitlige indtag. Da man begrænsede analysen til de seks forsøg, der justerede for calciumindtag, viste resultaterne, at risikoen for kræft i tyk- og endetarmen lå hhv. 19 og 6 % lavere for det højeste gennemsnitlige indtag.

Magnesium kan måske medvirke til at reducere risikoen for tyktarmskræftLæs også
Mangler du magnesium?
Mineraler og kræftforebyggelse
Fakta om magnesium
NDMA og tyktarmskræft
Probiotika kan medvirke til at reducere risikoen for kræft
Lutein kan beskytte mod tyktarmskræft
Hvorfor skal jeg spise løg?

Kilder
European Journal of Clinical Nutrition, offentliggjort online forud for trykning, doi: 10.1038/ejcn.2012.135
American Journal of Clinical Nutrition, doi: 10.3945/ajcn. 111.030924