Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fedt og multipel sclerose

Det her omtalte forsøg kører nu på sit 36. år og undersøger virkningen af fedt på handicaps og dødsfald som følge af sclerose. Forsøgsgruppen består af 150 patienter, som blev indrulleret i forsøget omkring 1949. Alle havde inden deres indrullering i forsøget oplevet to eller flere episoder med tegn på den neurologiske sygdom, som skiftevis forværres og forbedres. Gennemsnitsalderen for patienterne ved forsøgets start var 34 år.

Patienterne havde ved forsøgets start et fedtindtag på ca. 125 g om dagen. I perioden 1949-1951 blev det reduceret til 20-30 g om dagen "primært fra mælk og andre animalske kilder". I begyndelsen af 1951 "fjernede man smørfedt og hydrogeneret olie fra kosten og begrænsede det animalske fedt til 15 g om dagen. 5 g torskelevertran og flydende vegetabilske olier blev tilføjet. Mængden kunne varieres mellem 10 og 40 g alt efter patienternes smag. Margarine, hydrogeneret jordnøddesmør og alle andre former for faste fedtstoffer var bandlyst".

"Ikke alle patienter fulgte kosten som anbefalet. Nogle spiste lidt mere, og andre både doblede og tredoblede mængden affedt. Det var derfor muligt at analysere virkningen af forskellige niveauer af fedt- og olieindtag i det kliniske forsøg". Fedt defineres i dette forsøg som et stof, der er fast ved stuetemperatur, og omfatter kokosolie og palmeolie, samt animalsk fedt.

70 af patienterne holdt deres fedtindtag under 20 g om dagen. Af disse er kun 31% døde. Resten af patienterne indtog mere end 20 g fedt om dagen - af dem er 80% døde. Neurologisk nedbrydning gennem forsøgsperioden var større hos de patienter, der spiste mest fedt. Olie-indtaget var 10-17 g om dagen for alle grupper.

"Blandt de patienter, der indtog mere end 20 g fedt om dagen, var der signifikante forøgelser i omfanget af handicaps og antallet af dødsfald, men hos seks patienter (tre kvinder og tre mænd) var det anderledes". Ved målinger af deres handicap-grad havde tre af patienterne det bedre, to havde det uændret og kun en var blevet dårligere.

Forfatterne konkluderer, at "med få undtagelser er MS-patienter meget følsomme eller intolerante over for mættede fedtsyrer, og et højt indtag af animalsk fedt kan være en væsentlig f aktor i sygdommens mekanisme ".

Kilde: Swank RL, Grimsgaard A. Multiple sclerosis: the lipid relationship. Am J of Clin Nutr 48:1387-1393. Department of Neurology, Oregon Health Sciences University, Portland, Oregon 97201.

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012