Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mange kvinder får grundløs kræftdiagnose

For hver kvinde, hvis liv bliver reddet af mammografiscreeninger, får tre kvinder konstateret kræft uden grund.

500 danske kvinder får hvert år stillet en grundløs kræftdiagnose af mammografiscreening.

Det vurderer forskere fra Det Nordiske Cochrane Center på baggrund af en ny britisk undersøgelse, som forskerpanelet, UK Panel on Breast Cancer Screening, netop har publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, skriver Information.

For hver kvinde, hvis liv bliver reddet af screeningsprogrammet, får tre kvinder konstateret kræft, selv om tilstanden ikke udvikler sig til sygdom i kvindens levetid, siger Karsten Juhl Jørgensen, forsker og læge ved Det Nordiske Cochrane Center.

Tallene ligger meget tæt på de tal, som vi selv er nået frem til i tidligere studier, siger han til Information.

Han fortæller, at en stor del af de kvinder, der bliver overdiagnosticeret, får fjernet brystet helt, mens resten får det fjernet delvist.

"Og en stor del får unødvendig stråle- og nogle også kemobehandling, der i værste fald kan koste kvinderne livet", lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen.

Det britiske panel har blandt andet gennemgået 11 omfattende studier om mammografiscreening, fortæller professor Michael Marmot fra University College i London, der har ledet studiet.

For hver gang, man inviterer 10.000 50-årige engelske kvinder til mammografiscreening,
undgår 43 kvinder at dø af brystkræft, mens 129 brystkræfttilfælde vil blive
overdiagnosticeret, siger han.

Karsten Juhl Jørgensen undrer sig over, hvorfor overdiagnostik ikke tidligere er blevet taget alvorligt i Danmark, da Det Nordiske Cochrane Center allerede for 10 år siden påviste, at overdiagnostik påvirker langt flere kvinder end dem, der hjælpes.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm medgiver, at mammografiscreening fører til overdiagnostik, men pointerer, at alle kvinder, som får stillet en kræftdiagnose, rent faktisk har kræft - også selv om tilstanden ikke udvikler sig til reel sygdom.

Panelet vurderer, at man skal invitere 235 kvinder for at redde én kvinde fra at dø af brystkræft, hvilket viser, at det er et godt screeningsprogram, siger han.

Kilde: Ritzau | 6. november 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012