Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Q10 kan fremme hjertefunktionen hos patienter med hjertesvigt

Data fra randomiserede forsøg underbygger Q10's evne til at fremme hjertefunktionen hos personer med kongestiv hjerteinsufficiens, lyder det fra forskere ved Tulane University i New Orleans.

Q10-tilskud fremmede hjertets evne til at pumpe blod og øgede den generelle score for hjertesundhed, viser resultater offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition. "Kongestiv hjerteinsufficiens (CHF) er en af de væsentligste årsager til dødsfald i USA og resten af verden", skriver forskerne under ledelse af Dominica Fotino. "Resultaterne af denne meta-analyse tyder på, at tilskud af Q10 kan have en sundhedsfremmende virkning på patienterne. Men vores resultater tyder også på, at fordelen kan være begrænset til patienter med mindre alvorlig CHF".

På trods af de potentielle fordele advarer forfatterne om, at resultaterne fremkommer efter analyse af et ret lavt antal kliniske forsøg. "Alt tyder på en potentiel virkning ved Q10-tilskud, men der er behov for større forsøg, hvor man undersøger, om der er en virkning, når kosttilskuddet tilføjes den nuværende behandling af CHF, eller om der er en dosis-afhængighed mellem CHF-niveauet ved forsøgets start og den dosis Q10, der er behov for for at opnå en forbedring", tilføjer de.

Coenzym Q10's sundhedsfremmende egenskaber
Q10 spiller en afgørende rolle for den kemiske energi i mitochondrierne - cellens 'kraftværker' - ved at deltage i produktionen af adenosine trifosfat (ATP). Stoffets rolle for vores mentale sundhed, hjertet og anti-aging (i orale og topiske midler) er veldokumenteret. Det har desuden vist sig at gavne personer, der lider af angina, hjerteanfald og forhøjet blodtryk. I USA er brugen af stoffet, særligt i tilskud, steget i takt med brugen af statiner, der fjerner kroppens naturlige Q10-lager.

Meta-analysen
Tulane-forskerne baserede den nye analyse på 13 kliniske forsøg med tilskudsperioder på 2-24 uger og Q10-doser i omfanget 60-300 mg pr. dag. Resultaterne viste, at Q10 gav en 3,7% forbedring i blodstrømmen fra hjertet (såkaldt ejektionsfraktion fra venstre ventrikel).

Man observerede også yderligere positive virkninger i visse undergrupper, særligt i de korte forsøg, ved forsøg med lav dosis og hos patienter med mild CHF.

"Disse undergruppe-analyser skal fortolkes med forsigtighed på grund af det lave antal forsøg og patienter, der inkluderes i hver undergruppe ", tilføjer forskerne. "Men så vidt vi ved, er vores meta-analyse med sine 13 forsøg den til dato mest omfattende".

Super Q10 - når Q10 skal være virksom og prisgunstig!

Læs også:
Super Q10 kapsler
Coenzym Q10 - livsforlængeren
Coenzym Q10 i kræftbehandlingen
Sådan holdt Flemming Juncker sig frisk
Q10 mindsker muskelsmerter ved kolesterolbehandling
Tandkødssygdomme og co-enzym Q10 - mere info

Kilde: American Journal of Clinical Nutrition.

Health News 2013

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012