Hjerte Kosttilskud Kredsløb Naturmidler Sport og motion

Arginin til et sundt hjerte, normalt blodtryk og et bedre sexliv

L-arginin eller bare arginin er en aminosyre, der er til stede i proteinerne i alle livsformer. Den findes i mange levnedsmidler, især i sojaprotein og andre planteproteiner. Arginin er en semi-essentiel aminosyre, hvilket vil sige, at kroppen under normale omstændigheder selv er i stand til at danne tilstrækkelige mængder for at opfylde sine fysiologiske behov. Men i tilfælde som fx stress, traumer (også efter operation), blodforgiftning og brandsår producerer den ikke arginin nok.

Arginins funktioner i kroppen

Foruden at deltage i proteinsyntesen har arginin andre vigtige funktioner. Den bidrager til fjernelse af urinstoffets giftige ammoniak fra blodet og er en forløber i dannelsen af bl.a. nitrogen-oxid (NO), kreatin, agmatin (en neurotransmitter i hjernen) og tuftsin, en substans, der virker immunstyrkende. I større doser stimulerer den hypofysens udskillelse af væksthormoner og prolaktin.

Mange af arginins virkninger i kroppen kan forklares med dens rolle som forløber for nitrogen-oxid (NO), der findes i alle kroppens væv, hvor det udvider karvæggene og har andre karbeskyttende funktioner. Det er dermed vigtigt for hjerte-/karsystemet, men også for immunsystemet og nervesystemet.

NO, dannet af tilskud af arginin, har en vigtig funktion i hæmningen af åreforkalkning ved at forhindre sammenvoksning af celler (trombocytaggregation og -adhæsion), blodpladedannelse og oxidativt stress. Arginin selv virker desuden som en antioxidant og hæmmer oxideringen af lipoproteinpartikler, et indledende trin i udviklingen af åreforkalkning.

Arginin har også en immunstyrkende aktivitet. Således har undersøgelser vist, at tilskud af arginin ved brystkræft øger kvantiteten og den cytotoksiske aktivitet af dræber-celler og lymfokin-aktivede dræberceller. Den betragtes som en immuno-nutrient og indgår som ingrediens i “immunitetscocktails” til hospitalspatienter med traumer, blodforgiftning, brandsår og andre alvorlige lidelser. Arginins positive rolle i sårheling menes at skyldes dens rolle som forløber i dannelsen af aminosyren L-prolin, en nøglefaktor i biosyntesen af kollagen.

Terapeutiske anvendelsesmuligheder

Arginin har vist lovende resultater i behandlingen og forebyggelsen af hjerte-/karsygdomme (herunder åreforkalkning, forhøjet blodtryk, intermittent halten eller “vindueskiggerben”, forhøjet lipidkoncentration og angina pectoris) og i behandlingen af nogle former for impotens hos mænd og seksuel dysfunktion hos kvinder. Den karbeskyttende effekt er ikke mindst af betydning for patienter med diabetes (mellitus), der er særlig udsatte for kardegeneration.

Studier

Hjerte-/karsygdomme

Tre dobbeltblind, placebokontrollerede undersøgelser, der inddrog ca. 70 personer med nedsat blodtilførsel til hjertet, viste, at oralt indtaget arginin i en dosis på 5-25 g dagligt i signifikant grad forbedrede såvel symptomer som de objektive målinger af hjertefunktionen.

I en randomiseret undersøgelse fik personer med forhøjet blodtryk, der tog 4 g arginin 3 gange dagligt, nedsat deres blodtryk sammenlignet med personer, der fik en mindre dosis (2 g 3 gange dagligt) eller placebo.

En mindre dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse viste, at arginin (700 mg 4 gange dagligt) kan understøtte behandlingen af angina pectoris med nitroglycerin. Almindeligvis bliver nitroglycerin mindre effektiv, efterhånden som kroppen tolererer den. Arginin forhindrer udviklingen af denne tolerance. Andre undersøgelser af patienter med angina pectoris har vist lignende resultater.

Mennesker med fremskreden åreforkalkning har ofte vanskeligt ved at gå på grund af den manglende blodtilstrømning til benene, en lidelse der er kendt som intermittent halten eller “vindueskiggerben”. I en dobbeltblind undersøgelse med 41 personer forbedrede 2 ugers behandling med en høj dosis arginin gangdistancen med 66 %. Der konstateredes ingen bedring hos de personer, der fik placebo eller en lav dosis arginin.

Impotens

NO spiller en rolle for problemer med mandens rejsning (erektil dysfunktion). Medikamenter som Viagra øger kroppens sensitivitet over for den naturlige stigning i NO, som finder sted ved seksuel stimulering. En mere enkel tilgang kunne være at øge niveauet af NO, og en måde at gøre det på er at bruge et tilskud af arginin. I et dobbeltblind studie fik 50 mænd med rejsningsproblemer enten 5 g arginin pr. dag eller placebo i 6 uger. Flere mænd i arginin-gruppen end i placebo-gruppen oplevede en forbedring af deres seksuelle præstationsevne. Arginin har dertil betydning for mandens fertilitet, idet den kan bedre sædens kvalitet og mobilitet.

Seksuel dysfunktion hos kvinder

Resultaterne af et kontrolleret (men ikke blindet) studie af kvinder peger på, at arginin kan få fertilitetsterapien af kvinder til at virke bedre (specifikt i in vitro befrugtning).

Nogle postmenopausale kvinder har vanskeligt ved at blive seksuelt opstemte. En mindre dobbeltblind undersøgelse af yohimbin kombineret med arginin konstaterede hos 23 kvinder i denne tilstand en øgning i den fysiske opstemthed. Kun kombinationen af yohimbin og arginin gav resultat; taget hver for sig havde ingen af substanserne effekt. Lignende resultater er fundet i undersøgelser, hvor arginin har været kombineret med ginseng, ginkgo, damiana, vitaminer og mineraler.

Arginin er populært til bodybuildere og andre sportsfolk

Det er et faktum, at indtagelsen af arginin fører til en øget udskillelse af anabole hormoner og insulin og dermed til en potentiel stimulering af muskelopbygningen og fedtnedbrydelsen. Desuden udvider stoffet blodkarrene og fremmer gennemblødningen, hvilket forbedrer den fysiske præstationsevne. På baggrund af denne viden er arginin i de senere år blevet et af de mest populære kosttilskud blandt bodybuildere og andre sportsfolk, der fokuserer på muskeludvikling og forbedret præstationsevne.

Læs også
Arginin – hvad er det, og hvordan virker det?
Arginin – vitalitet til dit hjerte
Forhøjet blodtryk? Arginin kan være løsningen!
C-vitamin holder mænds sædkvalitet i top
Sådan ruster du dig bedst til alderdommen
Middelhavskost er god for hjertet
For højt blodtryk: Hvilke kosttilskud kan hjælpe mig?
Få et forrygende sexliv ved hjælp af krydderier og buske!

Kilder
PDR for Nutritional Supplements, 2. udg. 2008, s. 335.
Lubec B et al. L-arginine reduces lipid peroxidation in patients with diabetes mellitus. Free Rad Biol Med. 1997:22:355-357.
Hambrecht R, Hilbrich, L, Erbs S et al. Correction of endothelial dysfunction in chronic heart failure: additional effects of exercise training and oral L-arginine supplementation. J Am Coll Cardiol. 2000:35:706-713.
Rector TS, Bank AJ, Mullen KA et al. Randomized, double-blind, placebo-controlled study of supplemental oral L-arginine in patients with heart failure. Circulation. 1996:93:2135-2141.
Watanabe G, Tomiyama H, Doba N. Effects of oral administration of L-arginine on renal function in patients with heart failure. J Hypertens. 2000:18:229-234.
Ast J, Jablecka A, Bogdanski P, Smolarek I, Krauss H, Chmara E. Evaluation of the antihypertensive effect of L-arginine supplementation in patients with mild hypertension assessed with ambulatory blood pressure monitoring. Med Sci Monit. 2010:16(5):CR266-271.
Parker JO, Parker JD, Caldwell RW et al. The effect of supplemental L-arginine on tolerance development during continuous transdermal nitroglycerin therapy. J Am Coll Cardiol. 2002:39:1199-1203.
Bednarz B, Wolk R, Chamiec T et al. Effects of oral L-arginine supplementation on exercise-induced QT dispersion and exercise tolerance in stable angina pectoris. Int J Cardiol. 2000:75:205-210.
Maxwell AJ, Zapien MP, Pearce GL et al. Randomized trial of a medical food for the dietary management of chronic, stable angina. J Am Coll Cardiol. 2002:39:37-45.
Maxwell AJ, Anderson BE, Cooke JP. Nutritional therapy for peripheral arterial disease: a double-blind, placebo-controlled, randomized trial of HeartBar. Vase Med. 2000;5:11-19.
Chen J, Wollman Y, Chernichovsky T et al. Effect of oral administration of high-dose nitric oxide donor L-arginine in men with organic erectile dysfunction: results of a double-blind, randomized placebo-controlled study. BJU Int. 1999:83:269-273.
Battaglia C, Salvatori M, Maxia N et al. Adjuvant L-arginine treatment for in-vitro fertilization in poor responder patients. Hum Reprod. 1999:14:1690-1697.
Meston CM, Worcel M. The effects of yohimbine plus L-arginine glutamate on sexual arousal in postmenopausal women with sexual arousal disorder. Arch Sex Behav. 2002:31:323-332.
Ito TY, Trant AS, Polan ML. A double-blind placebo-controlled study of ArginMax, a nutritional supplement for enhancement of female sexual function. J Sex Marital Ther. 2001;27:541-549.
Ito TY, Polan ML, Whipple B et al. The enhancement of female sexual function with ArginMax, a nutritional supplement, among women differing in menopausal status. J Sex Marital Ther. 2006;32:369-378.