Æteriske olier Personlig pleje og wellness

Pebermynteolie – den æteriske olie over dem alle

Pebermynte (Menthae arvensis var. piperascens L.) er en flerårig plante, der vokser verden over. Den er et af de ældste midler i husapoteket: Den er fundet i ægyptiske grave, der dateres helt tilbage til 1000 f. Kr., og den har været omtalt i den kinesiske medicinlitteratur siden Tang pen tsao-perioden omkring 659 e. Kr. Indianerne brugte pebermynte til at fremme fordøjelsen, som et generelt tonikum, mod forkølelse og som et febernedsættende middel. Anden traditionel brug af pebermynte er dårlig fordøjelse, kvalme, ondt i halsen, hovedpine og tandpine.

Den essentielle olie udvindes af den blomstrende urt ved dampdestillering. Resultatet er en lysegul eller grønlig væske med en ekstremt gennemtrængende, kamferlignende duft af pebermyntegræs. Olien anses for at være smertestillende, betændelseshæmmende, mikrobedræbende, antiseptisk, krampestillende, antiviral, luftdrivende, hjertestyrkende, slimløsende, leverstyrkende, nervestyrkende, mavestyrkende og sveddrivende.

Hvad kan pebermynteolie?

På kroppen virker pebermynte både varmende og kølende, og dermed er det et godt middel mod såvel forkølelse som feber. Desuden har den følgende anvendelsesmuligheder:

  • Japansk pebermynteolie med masser af sundhedsfremmende egenskaberGavnlig ved luftvejsproblemer som astma, hoste og bihulebetændelse.
  • Har en signifikant virkning på fordøjelsessystemet (kan afslappe og endog bedøve mavemusklerne).
  • Kan i stærk opløsning smøres på maveregionen – det menes at stimulere galdeblæren og øge produktionen af galde.
  • Modvirker madforgiftning og hjælper ved diarré, opkastning, oppustethed, galdesten og transportsyge.
  • Er nyttig mod nyre- og leversygdomme.
  • Stimulerer ved generel følelsesløshed i lemmerne, samt ved chok, højdeskræk, anæmi, svimmelhed og besvimelse.
  • Medvirker til at fjerne toksiske ophobninger og lindrer akne, ringorm og fnat.
  • Kan lindre inflammation, kløe og solskoldning.
  • Blødgør huden.
  • Mindsker nervøs stress og både fysisk og mental udmattethed.
  • Ilter blodstrømmen, giver øget energi og virker rensende og styrkende på alle kropssystemer.
  • Har en gavnlig virkning på kredsløbet.
  • Lindrer muskelsmerter og rystelser.

Japansk Pebermynteolie fra Natur-Drogeriet fås med 20, 50 eller 500 ml i hver flaske og kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Læs også
Ægte Japansk Pebermynteolie
Japansk Pebermynteolie – en vidunderlig olie
Japansk Pebermynteolie mod hovedpine
Pebermynteolie kan modvirke irritabel tyktarm
Irritabel tyktarm: Kostens indflydelse på behandlingen
Æteriske olier dufter godt, føles godt og virker godt
Æteriske olier – overblik over de mest anvendte olier
Tea Tree Oil, tetræolie – to navne, samme effektive olie
Nynnen og brummen holder dine bihuler sunde