Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Resveratrol - godt for dit helbred!

Tidligere har forsøg på mennesker vist, at stoffet resveratrol kan øge ældres mobilitet, beskytte blodkarrene og mindske mængden af "dår­ligt" kolesterol, og nu har dyreforsøg vist, at stoffet også har en positiv indvirkning på høretab.

Resveratrol - et stof, der findes i blå druer og rødvin - er længe blevet højt besunget for dets ind­hold af antioxidanter. Nu har et nyt dyreforsøg vist, at det måske også kan beskytte mod de skadeli­ge biologiske virkninger af høretab. Forsøget, der er udført på rotter, viser, at resveratrol kan virke beskyttende mod høretabsfremkaldende støj. Resultaterne er offentliggjort online i tidsskriftet Otolaryngology-Head and Neck Surgery.

"Resveratrol er et kraftigt virkende stof, der synes at beskytte mod kroppens betændelsesprocesser og deres indvirkning på aldring, kognitive evner og høretab", siger Michael D. Seidman, leder af Division of Otologic/Neurotologic Surgery ved Henry Ford Hospital.

Forskerne undersøgte specifikt, hvordan resveratrol påvirker de proteiner, der er kendt for at spille en rolle i kroppens inflammationsprocesser og cellesignalering - hhv. COX-2 og reaktive iltarter. De påviste, at når rotter udsættes for ekstremt høje lyde, stiger ekspressionen af COX-2 protein.

Forsøget er foreløbig kun foretaget på dyr, så der er behov for yderligere forskning for at se, om resultaterne kan overføres til mennesker. Men resveratrol har tidligere vist gode takter i andre for­søg, bl.a. en potentiel forbedring af ældres mobilitet, beskyttelse af kroppens blodkar og reduktion i mængden af "dårligt" kolesterol", rapporterer Mayo Clinic.

Health News 2013

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012