Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

CarniMax er rigtigt godt for dit hjerte

En systematisk analyse foretaget af Mayo Clinic viser, at L-carnitin kan reducere risikoen for at dø efter et hjerteanfald, opleve unormal hjerterytme eller udvikle angina.

Meta-analysen kommer kort tid efter, at et forsøg i Nature Medicine viser, at L-carnitin måske medvirker til at øge risikoen for kredsløbssygdomme.

Systematisk gennemgang og meta-analyse
Mayo Clinic gennemgik 13 kontrollerede forsøg med 3.629 personer og konkluderede, at L-carnitin havde en række positive virkninger på hjertet for personer, der havde haft et hjerteanfald.

"Sammenlignet med placebo- eller kontrolgrupper giver L-carnitin en 27% reduktion i antallet af dødsfald (alle årsager), 65% færre tilfælde af ventrikulær arrytmi og en 40% reduktion i anginasymptomer hos patienter, der oplever akut myocardie-infarkt. Der er behov for yderligere større randomiserede, kontrollerede forsøg med denne billige og sikre behandling", siger forskerne.

L-carnitin er et stof, der findes i rødt kød, f.eks. oksekød, og i form af kosttilskud. Gennemgangen viste adskillige sundhedsfremmende virkninger, men det lykkedes ikke at finde en sammenhæng mellem stoffet og en reduceret risiko for hjertesvigt og gentagne hjerteanfald.

Hvordan blev forsøgene udvalgt?
Forskerne fandt frem til forsøg offentliggjort mellem 1973 og 2012 ved at søge i tre videnskabelige databaser: Ovid MED LINE, PubMed og Embase. De udvalgte de forsøg, der sammenlignede voksne (over 18 år), der fik L-carnitin, med placebo- eller kontrolgrupper med hensyn til resultater for dødsfald (alle årsager), kredsløbssygdomme (inkl. gentagne hjerteanfald), hjertesvigt og unormal hjerterytme.

Gennemgangen af litteraturen gav 153 forsøg, men kun 18 blev gennemgået til bunds, og 13 blev vurderet som egnede til at indgå i metaanalysen.

Kilde:
DiNicolantonio JJ, Lavie CJ, Fares H, Menezes AR og O'Keefe JH. L-Carnitine in the Secondary Prevention of Cardiovascular Disease: Systematic Review and Meta-analysis. Mayo Clinic

Health News 2013

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012