Naturmidler

Olivenblade forbedrer insulinfølsomheden

Dette randomiserede, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede overkrydsningsforsøg foretaget i New Zealand undersøgte virkningen af et dagligt tilskud af polyfenoler fra olivenblad (Olea europaea) – 51,1 mg oleuropein, 9,7 mg hydroxytyrosol – på insulinfunktionen og risikofaktorerne for kredsløbssygdomme hos midaldrende, overvægtige mænd. De 46 deltagere blev tilfældigt inddelt i grup­per, der fik enten olivenbladsekstrakt eller placebo i 12 uger, hvorefter de krydsede over til den modsatte behandling efter en seks uger lang udvaskningsperiode.

Tilskud af olivenbladsekstrakt gav en 15 % forbedring i insulinfølsomheden sammenlignet med placebo. Desuden kunne man iagttage en 28 % forbedring i reaktionen i bugspytkirtlens betaceller. Olivenbladstilskuddet førte også til øgede fastende koncentrationer af interleukin-6, IGFBP-1 og IGFBP-2. Men der var ingen indvirkning på interleukin-8, TNF-alfa, ultrafølsomt CRP, lipidprofil, blodtryk under bevægelse, kropsstilling, tykkelsen på carotis intima-media eller leverfunktion.

Forfatterne konkluderer, at “tilskud af olivenbladspolyfenoler i 12 uger i signifikant grad er i stand til at forbedre insulinfølsomheden og kapaciteten af udskillelse fra bugspytkirtlens betaceller hos overvægtige, midaldrende mænd i risikogruppen for at udvikle stofskiftesyndrom”.

Læs også
Olivenblade øger insulinfølsomheden hos midaldren­de, overvægtige mænd
Diabetes: Olivenblade giver en sundere blodsukkerværdi
Olivenblade: Indholdsstoffer, anvendelse og virkning
Olivenblade kan genoprette kroppens insulinbalance
Insulinfølsomhed fremmes af koffein
Kost med mange antioxidanter forbedrer insulinfølsomheden

Kilde
de Bock M, Derraik JG, Brennan CM, Biggs JB, Morgan PE, Hodgkinson SC, Hofman PL, Cutfield WS. Olive (Olea europaea L.) leaf polyphenols improve insulin sensitivity in middle-aged overweight men: a randomized, placebo-controlled, crossover trial. PLoS One. 2013;8(3):e57622.