D-vitamin

D-vitamin mindsker brystkræftsvulster

Forskere indsamlede serumprøver fra l.800 patienter med brystkræftsvulster i tidlige stadier, målte indholdet af D-vitamin og bestemte genetiske varianter i D-vitamin-relaterede gener. Resultaterne viste, at lavere D-vitaminniveau i signifikant grad svarede til større svulster ved diagnose, men ikke med lymfeknudeinvasion, receptorstatus eller svulsttype. Genetiske varianter i 25-hydroxylase (CYP2R1) og D-vitaminbindende protein havde signifikant betydning for serumindholdet af D-vitamin, men påvirkede ikke den observerede sammenhæng mellem serumindholdet af D-vitamin og svulststørrelse.

Et højt serumindhold af D-vitamin (>30 ng/ml) ved diagnose havde i signifikant grad en sammenhæng med en forbedret generel overlevelse og sygdomsspecifik overlevelse. Desuden havde D-vitaminstatus en moderat indvirkning på de sygdomsfrie intervaller, som kun blev tydelig efter mindst tre års opfølgning. Ved justering for menopause-status viste det sig, at serumindholdet af D-vitamin havde stor indvirkning på brystkræft-specifikke resultater hos patienter, der havde overstået overgangsalderen, mens man ikke kunne påvise nogen sammenhæng hos patienter før overgangsalderen.

Forfatterne konkluderer, at “et højt D-vitaminniveau ved tidlig brystkræftdiagnose har en sammenhæng med lavere svulstvækst og bedre generel overlevelse og forbedrer resultaterne af brystkræftspecifik behandling, særligt hos patienter, der har overstået overgangsalderen”.

D-vitamin påvirker størrelsen af brystkræftsvulsterLæs også
For lidt D-vitamin øger risikoen for brystkræft
D-vitamin mod bryst- og tyktarms­kræft
D-vitamin mod metabolisk syndrom
Slanke, fysisk aktive kvinder har lavere risiko for brystkræft
Mammografi og brystkræftdødelighed
Spis D-vitamin og hold dit blodtryk nede
Selen kan måske øge chancerne for at overleve brystkræft

Kilde
Hatse S et al. Vitamin D status at breast cancer diagnosis: correlation with tumor characteristics, disease outcome, and genetic determinants of vitamin D insufficiency. Carcinogenesis. 2012;33(7):1319-26.