Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Nytteløs kræftforskning?

Af Don Matchan

Følgende artikel er oversat fra det amerikanske blad ”Public Scrutiny” (offentlig undersøgelse) november 1979. Artiklen bragtes under overskriften: ”Vi har sagt det i årevis - nu er 'Stor kræftsvindel' forsidestof i Penthouse Magazine”. Don Matchan er redaktør af NHF-Bulletin.

Da en håndfuld amerikanere med National Health Federation (den nationale sundhedsføderation) i spidsen fordømte American Medical Association (amerikansk lægeforening) samt dennes politiske allierede i stats- og forbundsregeringerne i 1950'erne og 60'erne, blev disse kritikere kaldt afvigere og fanatikere.

Men forholdene ændrer sig. I dag er det moderne at tale om holistisk sundhedspleje. Det anses ikke for at være excentrisk at bruge vitaminer og mineraler som en barriere mod sygdom. Mødre rundt omkring i landet insisterer i stigende grad - støttet af ernæringsbevidst skolepersonale - på at komme af med skolemåltidernes sukkerbelæssede fødevarer af ringe næringsværdi.

Og nu har et tidsskrift med et oplag på 5½ million slået på trommerne for en indgående undersøgelse af årsagerne til, hvorfor kræftdødeligheden stadig stiger trods milliarderne af dollars, der anvendes på ”forskning”.

Penthouse Magazine anvendte titusindvis af dollars i hovedstadsaviserne til fremme af salget af sit september (1979) - tiårsdags - nummer. En sådan helsidesannonce var indrykket den 20. august i Los Angeles Times. Den øverste halvdel af annoncen indeholdt 4 linjer, der havde følgende ordlyd: ”Kræft! Er det mere indbringende at lede efter en kur end at finde en? Penthouse afslører den store medicinalsammensværgelse.”

Det var stærke ord, og de blev efterfulgt af flere spørgsmål og erklæringer, som for 30 år siden kun fandtes i den ”yderliggående” specialpresse. Annoncen fortsætter:

”Før du giver endnu en dollar til kræftforskning, læs følgende og andre nedslående kendsgerninger i september nummeret af Penthouse:

Med den nuværende hyppighed vil 2 ud af 3 familier blive ramt af kræft. Chancen er l til 4 for, at du en skønne dag får sygdommen.

Efter hundrede års kræftforskning er dødelighedsprocenten og forekomsten af kræfttilfælde steget mere end på nogen anden tid i historien. Milliarder af dollars har været ofret i forsøg på at finde en kur. Ikke desto mindre er helbredelsesprocenten - ifølge nobelpristageren, arvelighedsforskeren dr. James Watson i september nummeret af Penthouse - kun blevet forbedret med ca. 1%. (NHF-Bulletin bragte dr. Watsons udtalelser vedrørende kræftfiaskoen i sit juli/august 1975 nummer. Red. Public Scrutiny).

Hvorfor? Hvorfor, i vores mest umistelige rets navn - retten til livet - har denne dræber, denne ødelægger af liv, uhindret fået lov til at udvikle sig?

Hvorfor er navnene på og arbejderne af Gerson, Jones, Koch, Lincoln, Sugiura, Ivy, Scheef, Hoefer-Janker samt så mange af disses trofaste kolleger fuldstændig ukendt for offentligheden? (Navnet Hoxsey hører også til her. Red. Public Scrutiny).

Svaret kan være lige så enkelt som det er kompleks. Og lige så skændigt som det er sandt”.

Den lange artikel af Gary Null og Robert Houston siger rent ud, at meget af skylden for fortielse af nyheder vedrørende alternative behandlingsmetoder ligger hos videnskabsskribenter og redaktører af de to store telegramtjenester, Time og Newsweek, samt et par stykker af de store hovedstadsaviser - New York Times, The Washington Post.

Medicinalpressens institution, påstår de, ligger på maven for American Cancer Society (amerikansk kræftforening) - der tilsyneladende er mere interesseret i at høste millionerne fra en tillidsfuld offentlighed end i at undersøge nye fremgangsmåder til kræftbehandling.

For eksempel beretter Null og Houston, at ved ACS, Amerikansk Kræftforenings Videnskabsskribenters Konference i 1969 oplyste afdøde dr. Hardin B. Jones, professor i ”medical physics” og fysiologi ved University of California, Berkeley, at: ”manglen ved tidligere (kræft) overlevelsesundersøgelser var, at man ikke tog hensyn til det forhold, at de værste tilfælde, som ikke kunne opereres, blev ignoreret og efterladt i de grupper, der ikke blev behandlet.”

”Mange kræftundersøgelser var således baseret på forskning af operable og 'sundere' tilfælde, hvilket resulterede i den fejlagtige bedømmelse, at operation og stråling var af værdi ved behandling af kræft. Da dr. Jones kompenserede for sådan skævhed statistisk, konstaterede han, at 'den tilsyneladende forventede levealder af mennesker med ubehandlet kræft... synes at være højere end den var for dem, der var blevet behandlet for kræft.' Kort sagt, traditionel kræftbehandling udrettede intet.”

Derefter afslørede Null og Houston, at kun 2 af journalisterne, der var til stede ved den nævnte konference - Dave Cleary fra Philadelphia Bulletin og John Matonis fra Health Bulletin - gav et referat af ”disse overraskende oplysninger”.

”Alligevel er der håb. Der findes samfundsgrupper og pligttro videnskabsmænd, som kæmper mod kræften på virksomme og opfindsomme måder, med i alt væsentligt ikke-giftige midler. Nogle forskere mener, at de måske har opdaget behandlingsmetoder, som ikke alene bremser kræft, men standser den fuldstændig, og de fremviser kliniske rapporter til at bakke sig op. Hvorfor har vi ikke hørt om disse?

Hvertår anvendes millioner af dollars på at narre offentligheden bort fra god ernæring over til kemisk forurenet, usund kost - og til sidst ud i kræft. Derefter begynder behandlingerne, der skærer, brænder, forgifter og i nogle tilfælde dræber én tidligere end nogen kræft kunne. Og alt dette koster tusindvis af dollars, surt fortjente penge, som hver dag går lige i lommerne på medicinalinstitutionen for at fortsætte 'kræftfabrikkens' arbejde.”

”Den virkelige kendsgerning er, at nyhedsmedierne ikke undersøger sundhedsspørgsmål til bunds,” fortsætter Null og Houston. ”... kun det officielle synspunkt er i reglen anerkendt, uanset hvor intens den offentlige debat end måtte være....”

Health News 2013

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012