Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

For mange kosttilskud på de britiske hospitaler?

Det britiske hospitalssystem bruger mere på kosttilskud og medicinske fødevarer end på almindelig mad. En situation, der nu har fremkaldt protester, men ifølge regeringen er brugen af kosttilskud baseret på et reelt behov.

Campaign for Better Hospital Food (CBHF) har offentliggjort en liste, der viser, hvad de 384 mio. euro, som det britiske sundhedsvæsen brugte på kosttilskud i 2012, er blevet gået til. Øverst på listen er Abbott's Ensure Plus milkshake med 30 mio. euro pr. år. Nr. 2 og 3 på listen over populære hospitalskosttilskud er Danone-Nutricias Fortisip og Neocate.

I samme periode brugte man kun 323 mio. euro på mad på hospitalerne.

Ifølge CBHF betyder det, at hospitalsmad ikke er reguleret på samme måde som den mad, man får i skoler og fængsler, at patienterne ofte siger nej tak og vælger at tage tilskud i stedet. "Kosttilskud bliver rutinemæssigt ordineret til sultne patienter, som ikke spiser hospitalsmaden, fordi den simpelthen er for dårlig", siger CBHF-koordinator Alex Jackson. "Det er langt bedre for patienterne at blive næret af god mad end af piller, der ordineres som medicin, og det vil også kunne spare sundhedsvæsnet for udgifter".

Debatten har fået det konservative Overhus-medlem Lady Julia Cumberlege til at fremsætte et forslag til en lov om hospitalsmad i parlamentet, men Roger Clarke, generaldirektør for British Specialist Nutrition Association, som blandt medlemmerne tæller f.eks. Abbott og Danone, siger, at initiativet er helt malplaceret. "Vi går helhjertet ind for alle initiativer til forbedring af hospitalsmaden, men vi er skuffede over at se, at der fremsættes vildledende påstande om værdien af enteral (ikke-oral) ernæring. Tallene f rå CBHF sammenligner sundhedsvæsnets udgifter til fødevarer på hospitalerne med den samlede udgift til enteral ernæring, herunder også sondemad og orale kosttilskud som primær behandling. Det er et helt forkert regnestykke".

Væsentligt?
Sundhedsminister Dr. Dan Poulter forsvarer kosttilskud på hospitalerne og bemærker, at de kosttilskud, patienterne får, ofte er af medicinsk karakter. "Kosttilskud koster meget mere end fødevarer, men de er væsentlige for mange patienters overlevelse - f.eks. patienter, som er tvunget til at få mad gennem sonde", siger han. "Hovedparten af udgifterne er til personer, der bor hjemme, så det er helt forfejlet at sige, at det handler om kvaliteten af hospitalsmaden. Men vi er enige i, at standarden varierer for meget fra hospital til hospital, og vi samarbejder med Age UK og andre organisationer om at støtte bedre hospitalsmad".

Ernæringsekspert dr. Carrie Ruxton siger: "Det er ikke fair at fordømme tilskuddene, når der klart er behov for dem, særligt blandt ældre hospitalspatienter. Men overforbrug er naturligvis ikke en god ide". Data fra Health and Social Care Information Centre viser, at 2/3 af de kosttilskud, der bliver købt, er produkter, der indtages ikke-oralt, altså f.eks. via sonde. Den sidste tredjedel er medicinske fødevarer i form af piller, milkshakes og yoghurter.

Health News 2013

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012