Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alfa-liponsyre - opdateret viden

Stofskiftesyndrom og diabetes 
Meget stærke beviser tyder nu på, at liponsyre kan være af afgørende betydning ikke blot til at opretholde et optimalt blodsukkerniveau ved at hjælpe kroppen til at udnytte glukose, men også til at understøtte insulinfølsomheden og væsentlige aspekter ved kredsløbet, f.eks. endothelialfunktionen.

Ifølge en netop offentliggjort gennemgang af en række forsøg kan liponsyre være med til at afhjælpe adskillige dele i det såkaldte stofskiftesyndrom - en række risikofaktorer, der ofte går forud for type II-diabetes. Denne gennemgang afslørede, at liponsyre reducerer blodtryk og insulinresistens, forbedrer lipidprofilen og reducerer vægten. Forskerne er opmuntrede af liponsyrens potentiale som behandlingsmæssigt stof til personer med stofskiftesyndrom.

Desuden har et andet forsøg med 36 patienter med sygdomme i hjertets kranspulsårer vist, at en kombination af liponsyre med acetyl-L-carnitin reducerede blodtrykket og forbedrede endothelialfunktionen i arterien i overarmen. Disse to stoffer kan derfor være en effektiv strategi til at understøtte et sundt blodtryk, særligt i relation til stofskiftesyndrom.

Sidsteår påviste forskere, at liponsyre havde stor effekt på insulinfølsomheden hos overvægtige voksne type II-diabetikere. Stoffet gav signifikante forbedringer i løbet af meget kort tid - kun fire uger. Dette resultat kan være væsentligt, eftersom insulinresistens er noget af det væsentligste ved type II-diabetes.

Selv efter at diabetes-komplikationer har manifesteret sig, kan liponsyre have noget at byde på. Stoffet har vist sig effektivt til behandling af diabetisk neuropati, herunder en brændende, kriblende, kløende fornemmelse og deciderede smerter. Selvom dette tidlige forsøg blev udført ved brug af intravenøse infusioner af liponsyre, har senere resultater vist, at orale liponsyretilskud også er effektive. Kun fem ugers oralt tilskud af liponsyre kunne i signifikant grad forbedre stikkende smerter, en brændende fornemmelse og den følelsesløshed i fødder, som patienter med diabetisk neuropati oplever. Dosis lå i intervallet 600-1.800 mg oral liponsyre om dagen for en effekt.

Fremmer et bedre syn
Liponsyre har vist sig at kunne medvirke til at sikre et optimalt syn. Efterhånden som vi ældes, får vi større risiko for at udvikle grå stær, dvs. uklarheder i linsen, som gør synet dårligere. Et af de væsentligste aspekter ved dannelsen af grå stær, er iltningsbelastning i
øjets linse. Liponsyre har vist sig at kunne beskytte mod grå stær i en dyreforsøgsmodel. Forskerne regner med, at liponsyre har denne sundhedsfremmende virkning ved at øge indholdet af essentielle endogene antioxidante enzymer, f.eks. glutathion peroxidase.

Læs også: Øjensygdomme: At se ind i fremtiden med naturmidler

Desuden afslører et nyt forsøg, at kombinationen af liponsyre og E-vitamin er med til at forebygge celledød i nethindecellerne hos dyr med retinitis pigmentosa - en øjensygdom, der også kan påvirke mennesker. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes effektiv medicinsk behandling mod denne synsforstyrrende sygdom, er opdagelsen af en kostmæssig indfaldsvinkel til behandling af retinitis pigmentosa en god nyhed.

Nervebeskyttelse
På grund af dets stærke evne til at neutralisere den skadelige virkning af iltningsbelastning er liponsyre genstand for intense forsøg til forebyggelse af skader fra frie radikaler på det neurologiske system.

Liponsyre kan meget let at passere ind i hjernen og nå alle dele af en nervecelle. Forsøg har vist, at liponsyre reducerer hjerneskader efter en hjerneblødning, og at de dyr, der får liponsyre, har en overlevelsesrate, der er tre gange så høj som de dyr, der ikke fik. Liponsyrens evne til at beskytte og fremme en sund nervefunktion kan skyldes dets evne til at regenerere antioxidanten glutathion, som ofte i signifikant grad fjernes ved iltningsbelastning i forbindelse med hjerne-/karlidelser som hjerneblødning.

Nye resultater tyder desuden på, at liponsyre måske kan medvirke til at beskytte mod en af de mest frygtede aldersrelaterede lidelser - Alzheimers. Forskere har identificeret en række mekanismer, som liponsyre anvender ved forebyggelse af eller kontrol med Alzheimers. Forskernes teori går på, at liponsyre måske kan øge produktionen af acetylcholin - et essentielt meddelelsesstof i nervesystemet, som mangler i hjernen hos Alzheimer-patienter.

Desuden tyder foreløbige resultater på, at liponsyre kan være nyttig for multipel sclerose-patienter. Forskere har fundet frem til, at liponsyretilskud forbedrer en lang række forskellige inflammatoriske målinger, der hører til sygdommen. Andre resultater viser, at liponsyretilskud giver forbedringer hos dyr, der lider af en eksperimentelt fremkaldt form for multipel sclerose.

Bevarelse af knogletæthed
Et andet område, hvor liponsyre viser lovende takter, er det knogletab, som følger med osteoporose og andre degenerative knoglesygdomme. Det alsidige stof kan måske være med til at bevare sunde knogler ved at bremse den iltningsbelastning, der truer med at nedbryde den sunde knogletæthed.

Når liponsyre ved laboratorieforsøg bruges på knoglemarvceller og osteoblaster (knogledannende celler), undertrykker det den knoglenedbrydende osteoklast-celler på en dosisafhængig måde. Det reducerer også processen med inflammationsfremkaldt knogletab i både laboratorie- og levende systemer. Forskerne mener, at liponsyrens evne til at forebygge knogletab har en forbindelse til dets hæmmende virkning på det betændelsesfremmende prostaglandin E2 og det inflammatoriske cytokin tumornekrosefaktor alfa.

Disse lovende foreløbige resultater tyder på, at liponsyre kan have en behandlingsmæssig rolle til forebyggelse af og kontrol med osteoporose og andre sygdomme, der truer knogletætheden.

Metalkelering
Liponsyre kan også beskytte kroppen mod toksiske metaller i miljøet og i vores mad. Dette stof med dets mange forskellige funktioner fungerer ved at kelere farlige stoffer som arsen, cadmium, bly og kviksølv og gøre dem inaktive, så de kan fjernes fra kroppen. Ved dyreforsøg har liponsyre vist sig at kunne beskytte mod arsenforgiftning og beskytte leveren mod cadmium-påvirkning. Et andet forsøg har vist, at liponsyre medvirkede til at beskytte det skrøbelige nervesystem mod de skadelige virkninger af kviksølvforgiftning.

Forebyggelse af migræne
Foreløbige beviser tyder på, at liponsyre kan være en kærkommen hjælp til personer, der lider af migræne. En gruppe migrænikere fik et tilskud på 600 mg liponsyre hver dag i tre måneder, hvorefter frekvensen og intensiteten i deres migræneanfald faldt i moderat grad, og antallet af dage med hovedpine faldt

Fordele ved liponsyre
På basis af beviser fra dyre- og kliniske forsøg giver liponsyre følgende essentielle sundhedsfordele:

  • Reducerer iltningsbelastning i kroppen på grund af en stærk antioxidant aktivitet
  • Forbedrer adskillige aspekter ved stofskiftesyndrom - en kombination af risikofaktorer, som øger risikoen for diabetes
  • Reducerer blodtrykket
  • Reducerer insulinresistensen
  • Forbedrer lipidprofilen
  • Reducerer vægten
  • Øger insulinfølsomheden
  • Mindsker diabetisk neuropati
  • Beskytter mod dannelse af grå stær
  • Forbedrer synet ved grøn stær
  • Medvirker - kombineret med E-vitamin - til at forebygge celledød i nethinden ved retinitis pigmentosa
  • Reducerer hjerneskader efter hjerneblødning
  • Forebygger knogletab, formentlig via en betændelseshæmmende virkning
  • Fjerner toksiske metaller fra kroppen
  • Reducerer frekvens og intensitet i migræne
  • Forbedrer hudens tekstur.

Brug af liponsyre
Den mængde liponsyre, der produceres i kroppen, mindskes naturligt med alderen, hvilket gør det muligt for de frie radikaler at beskadige kroppens celler. Selvom der findes små mængder liponsyre i fødevarekilder, f.eks. mørkegrønne grønsager som spinat, kål og broccoli, kød og indmad, kan det være nødvendigt at tage tilskud for at opnå et tilstrækkeligt niveau.

Forsøg tyder på, at den mest potente form for liponsyre er R-dihydroliponsyre, som har en umiddelbar og signifikant antioxidant virkning. Denne form er særligt effektiv til at ødelægge frie peroxynitrit-radikaler, der indeholder både ilt og kvælstof, og som er blevet udnævnt til skurken ved udvikling af kronisk inflammation, sygdomme i nervesystemet og åreforkalkning.

I videnskabelige forsøg med de sundhedsfremmende egenskaber ved liponsyre har man anvendt doser på 300-1.800 mg pr. dag. For optimal virkning anbefaler nogle kostvejledere samtidig indtagelse af biotin og B-vitaminkompleks. Liponsyre er generelt påvist som værende sikkert, når det indtages i de angivne doser. Blandt de sjældne bivirkninger hos mennesker kan nævnes hudallergier og mave-/tarmproblemer.

Liponsyre kan måske sænke blodsukkerniveauet, så personer med diabetes eller glukoseintolerans bør holde øje med deres blodsukker, når de indtager liponsyre. De bør desuden tale med egen læge, inden de tilpasser deres dosis af diabetes-medicin for at undgå for lavt blodsukker.

Man har endnu ikke studeret langtidseffekten af liponsyre hos gravide og ammende, som derfor bør undgå at bruge antioxidanten, indtil der foreligger mere information.

Referencer:
Da Ros R, Assaloni R, Ceriello A. Molecular targets of diabetic vascular complications and potential new drugs. Curr Drug Targets. Juni 2005;6(4):503-9.
Ceriello A. New insights on oxidative stress and diabetic complications may lead to a "causal" antioxidant therapy. Diabetes Care. Maj 2003;26(5):1589-96.
Ingen forfatter. Alpha-lipoic acid. Monograph.Altern Med Rev. Sept 2006;11(3):232-7.
Pershadsingh HA. Alpha-lipoic acid: physiologic mechanisms and indications for the treatment of metabolic syndrome.Expert Opin Investig Drugs. Marts 2007;16(3):291-302.
McMackin CJ, Widlansky ME, Hamburg NM, et al. Effect of combined treatment with alpha-Lipoic acid and acetyl-L-carnitine on vascular function and blood pressure in patients with coronary artery disease. J Clin Hypertens.(Greenwich.). Apr 2007;9(4):249-55.
Kamenova P. Improvement of insulin sensitivity in patients with type 2 diabetes mellitus after oral administration of alpha-lipoic acid. Hormones (Athen). Okt-dec 2006;5(4):251-8.
Ziegler D, Hanefeld M, Ruhnau KJ, et al. Treatment of symptomatic diabetic peripheral neuropathy with the antioxidant alpha-lipoic acid. A 3-week multicentre randomized controlled trial (ALADIN Study). Diabetologia.Dec 1995;38(12):1425-33.
Ziegler D, Ametov A, Barinov A, et al. Oral treatment with alpha-lipoic acid improves symptomatic diabetic polyneuropathy: the SYDNEY 2 trial. Diabetes Care. Nov 2006;29(11):2365-70.
Maitra I, Serbinova E, Trischler H, Packer L. Alpha-lipoic acid prevents buthionine sulfoximine-induced cataract formation in newborn rats. Free Radic Biol Med. Apr 1995;18(4):823-9.
Filina AA, Davydova NG, Endrikhovskii SN, Shamshinova AM. Lipoic acid as a means of metabolic therapy of open-angle glaucoma. Vestn Oftalmol. Okt 1995;111(4):6-8.
Komeima K, Rogers BS, Lu L, Campochiaro PA. Antioxidants reduce cone cell death in a model of retinitis pigmentosa. Proc Natl Acad Sci USA. 25. juli 2006;103(30):11300-5.
Packer L, Tritschler HJ, Wessel K. Neuroprotection by the metabolic antioxidant alpha-lipoic acid. Free Radic Biol Med. 1997;22(1-2):359-78.
Panigrahi M, Sadguna Y, Shivakumar BR, et al. alpha-Lipoic acid protects against reperfusion injury following cerebral ischemia in rats. Brom Res. Apr 1996;717(1-2):184-8.
Holmquist L, Stuchbury G, Berbaum K, et al. Lipoic acid as a novel treatment for Alzheimer's disease and related dementias. Pharmacol Ther. Jan 2007;113(1):154-64.
Marracci GH, McKeon GP, Marquardt WE, et al. Alpha lipoic acid inhibits human T-cell migration: implications for multiple sclerosis. J Neurosci Res. Nov 2004;78(3):362-70.
Marracci GH, Jones RE, McKeon GP, Bourdette DN. Alpha lipoic acid inhibits T cell migration into the spinal cord and suppresses and treats experimental autoimmune encephalomyelitis. J Neuroimmunol. Okt 2002;131(1-2):104-14.
Koh JM, Lee YS, Byun CH, et al. Alpha-lipoic acid suppresses osteoclastogenesis despite increasing the receptor activator of nuclear factor kappaB ligand/osteoprotegerin ratio in human bone marrow stromal celis. J Endocrinol. Jun 2005;185(3):401-13.
Ha H, Lee JH, Kim HN, et al. Alpha-Lipoic acid inhibits inflammatory bone resorption by suppressing prostaglandin E2 synthesis. J Immunol. Jan 2006;176(1):111-7.
Kim HJ, Chang EJ, Kim HM, et al. Antioxidant alpha-lipoic acid inhibits osteoclast differentiation by reducing nuclear factor-kappaB DNA binding and prevents in vivo bone resorption induced by receptor activator of nuclear factor-kappaB ligand and tumor necrosis factor-alpha. Free Radic Biol Med. Maj 2006;40(9):1483-93.
Muller L, Menzel H. Studies on the efficacy of lipoate and dihydrolipoate in the alteration of cadmium2+ toxicity in isolated hepatocytes. Biochim Biophys Acta. Maj 1990;1052(3):386-91.
Anuradha B, Varalakshmi P. Protective role of DL-alpha-lipoic acid against mercury-induced neural lipid peroxidation. Pharmacol Res. Jan 1999;39(1):67-80.
Magis D, Ambrosini A, Sandor P, Jacquy J, Laloux P, Schoenen J. A randomized double-blind placebo-controlled trial of thioctic acid in migraine prophylaxis. Headache. Jan 2007;47(1):52-7.

Health News 2013

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012