Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

CellE (alfa-tocoferyl-succinat) i kræftbehandlingen

Endnu en positiv virkning - ud over kredsløbet

Resumé

dl-alfa-tocoferyl-succinat (CellE) ligner alfa-tocoferol (E-vitamin), men har unikke biologiske egenskaber. I modsætning til moderstoffet har aTOS ikke redox-potentiale, hvilket betyder, at det er mere end en antioxidant. Evnen til at øge standsningen af cellecyklus, fremkalde celledød og gøre cellerne mere modtagelige for strålebehandling gør CellE til et meget interessant stof i den integrative kræftbehandling. Beviser fra både reagensglas- og dyreforsøg tyder på, at stoffet på samme tid kan beskytte normale celler mod kromosomskader og øge det celleskadelige potentiale i den konventionelle behandling. Ved brug af CellE til forebyggelse og behandling af kræft bør man tage disse virkemåder i betragtning - og det samme gælder systemisk konvertering tilbage til alfa-tocoferyl (CellE).

Fremtidige forsøg med stoffer fra E-vitaminfamilien bør klart identificere den E-vitamin-isomer eller -analog, der undersøges. Et godt eksempel er CellE, som er et unikt stof, der klart adskiller sig fra de redox-sensitive tocoferoler og tocotrienoler, der findes i naturen.

De mest almindelige E-vitaminanaloger fremkommer ved erstatning på C6 med en ester-binding af enten acetat eller succinat, så der dannes det, man normalt kalder 'tørt E-vitamin'. Disse analoger er halvsyntetiske stoffer med en unik biologisk aktivitet. Et af disse stoffer, dl-alfa-tocoferyl-succinat (CellE), er udforsket som kræftmiddel - både alene og sammen med kemoterapi og/eller strålebehandling. Forsøg tyder på, at stoffet har et godt potentiale som kræfthæmmende middel.

'E-vitamin' er et generisk udtryk, der dækker over en hvilken som helst af de naturligt forekommende vitamerer (tocoferoler/tocotrienoler) eller deres halvsyntetiske analoger. Desuden skelner den videnskabelige litteratur ikke altid klart mellem redox-følsomme tocoferoler/tocotrienoler og analoger uden redox-potentiale, og det kan virke forstyrrende, når man sammenligner data. Desuden kan udledning af information fra forskellige stoffer føre til misinformation, fordi analoger uden redox-potentiale klart adskiller sig fra deres redox-følsomme isomerer, både i struktur og i biologisk aktivitet. En analog som alfa-tocoferyl-succinat (CellE) omtales i flæng i den medicinske litteratur som 'alfa-tocoferyl-succinat', 'E-vitamin-succinat', 'E-vitamin', 'alfa-tocoferol' eller bare 'toco-feroP. Det er næsten 30 år siden, at de første forsøg med CellE tydede på, at stoffet kunne have en sundhedsfremmende virkning inden for kræftbehandlingen.

Den første publikation vedrørende CellEs potentiale som spredningshæmmende stof kom i 1982, da Prasad og Prasad reagensglastestede adskillige analoger af alfa-tocoferol, alle med erstatning for hydroxyl-gruppen ved C6-positionen, for deres evne til at optage stoffet og hæmme væksten i melanomceller. De fandt frem til, at alfa-tocoferyl-succinat var den eneste analog, der var i stand til at hæmme væksten i melanomceller. Over de følgende årtier bekræftede reagensglasforsøg med forskellige cellelinjer, at alfa-tocoferyl-succinat modvirker spredning af celler og fremmer celledød, bl.a. i cellelinjer fra neuroblastom, gliom, mavesvulster, lymfom, brystkræft, prostatakræft, bugspytkirtelkræft, tyktarmskræft, leukæmi og skvamøs carcinom. Adskillige dyreforsøg har underbygget denne virkning for en række kræfttyper, bl.a. i mundhule, bryst, hud, lunge og prostata.

CellE og stråling
Ioniserende strålebehandling fører til DNA-iltning ved at danne reaktive iltarter (ROS), særligt superoxid anion og hydroxyl-radikaler. Dette fører til kromosombrud og betyder, at enten overlever celler med kromosomskader, eller også dør disse celler. Således kan strålebehandling resultere i enten en kræftfremkaldende eller en celleskadende indvirkning på cellerne - med en nettovirkning, der i høj grad afhænger af den samlede dosis af stråler.

I 2005 publicerede Bairati og hans kolleger resultaterne af et randomiseret forsøg med antioxidanterne alfa-tocoferol (CellE) i en dosis på 400 I. E. om dagen og beta-caroten i en dosis på 30 mg pr. dag til patienter med kræft i hoved og hals, som fik strålebehandling. Hans gruppe fandt frem til, at mens der var signifikant færre akutte bivirkninger hos personer, der tog antioxidanter, var der tegn på øget lokal forekomst hos de deltagere, der ikke tog tilskud.

Det er i denne virkningsmæssige tvedeling - både at fremme den celleskadelige svulstvirkning og beskytte de omgivende normale celler - at CellE måske kan have en distinkt fordel frem for enhver form for naturligt forekommende former for tocoferoler.

Hos gnavere, der fik dødbringende doser af gammastråler, kunne man iagttage en betydelig reduktion i dødeligheden og pancytopeni (reduktion af alle typer af blodlegemer), når de fik indsprøjtet en høj dosis af CellE (400 mg/kg). Dette forsøg undersøgte, om man kan beskytte knoglemarven ved at øge mængden af granulocyt-koloni-stimulerende faktor. Et andet forsøg med gnavere understøttede mindskelsen af de dødbringende skader ved at beskytte knoglemarven med CellE og fuldkropsbestråling. Desuden tyder forsøg på, at der sker en forøgelse i den antioxidante enzymaktivitet og hæmning af onkogen-ekspressionen.

CellE har også vist sig selektivt at kunne øge strålebehandlingens fremkaldelse af celledød samtidig med, at den beskytter nærliggende normale celler mod de skadelige virkninger af strålebehandling.

CellE og kemoterapeutiske stoffer
Brugen af antioxidanter til kemoterapi-patienter er stort set blevet undgået, fordi man er bekymret for, om man reducerer den celleskadelige virkning ved behandlingen. Specifikt fremkalder mange kemoterapeutiske midler celledød i kræftceller via dannelse af iltningsskader, bl. a. anthroacycliner (f.eks. doxorubicin), platin-baserede midler (f.eks. cisplatin, oxaliplatin), alkylerende stoffer (f.eks. ifosfamid, cyclofosfamid) og antibiotika-baserede cytotoksiske midler (f.eks. leomycin, mitomycin-c). Der er en teoretisk risiko for, at man kan påvirke effekten af disse stoffer, men ingen kliniske beviser tyder på en sådan påvirkning fra hverken isomerer eller analoger af E-vitamin, herunder CellE.

CellE har vist sig at forstærke doxorubicins celledræbende virkning ved at øge tilgangen og mindske udskillelse af midlet i kræftceller, så mængden i cellerne øges. Ved reagensglasforsøg viste CellE øget toksicitet over for prostatakræftceller, afhængig af den dosis, der anvendes.

Referencer:
Neuzil J, Weber T, Terman A, Weber C, Brank UT. Vitamin E analogues as inducers of apoptosis: implications for their potential antineoplastic role. Redox Rep. 2001;6:143-151.
Swettenham E, Witting PK, Salvatore BA, Neuzil J. Alpha-tocopheryl succinate selectively induces apoptosis in neuroblastoma cells: potential therapy of malignancies of the nervous system? J Neurochem. 2005;94:1448-1456.
Rama BN, Prasad KN. Study on the specificity of alpha-tocopheryl (vitamin E) acid succinate effects on melanoma, glioma and neuroblastoma cells in culture. Proc Soc Exp Biol Med 1983;174:302-307.
Wu K, Liu BH, Zhao DY, Zhao Y. Effect of vitamin E succinate on expression of TGF-beta 1, c-Jun and JNK1 in human gastric cancer SGC-7901 cells. World J Gastroenterol. 2001;7:83-87.
Turley JM, Funakoshi S, Ruscetti FW et al. Growth inhibition and apoptosis of RL human B lymphoma cells by vitamin E succinate and retinoic acid: role for transforming growth factor beta. Cell Growth Differ. 1995;6:655-663.
Shklar G, Schwartz J, Trickler DP, Niukian K. Regression by vitamin E of experimental oral cancer. J Natl Cancer Inst. 1987;78:987-992.
Malafa MP, Neitzel LT. Vitamin E succinate promotes breast cancer tumor dormancy. J Surg Res. 2000;93:163-170.
Malafa MP, Fokum FD, Mowlavi A, Abusief M, King M. Vitamin E inhibits melanoma growth in mice. Surgery, 2002;131:85-91.
Quin J, Engle D, Litwiller A, et al. Vitamin E succinate decreases lung cancer tumor growth in mice. J Surg Res. 2005127:139-143.
Zhang M, Altuwaijri S, Yeh S. RRR-tocopheryl succinate inhibits human prostate cancer cell invasiveness. Oncogene 2004;23:3080-3088.
Citrin D, Cotrim AP, Hyodo F, Baum BJ, Krishna MC, Mitchell JB. Radioprotectors and mitigators of radiation-induced normal tissue injury. Oncologist. 2010;15:360-371.
Ripoli EA, Rama BN, Webber MM. Vitamin E enhances the chemoterapeutic effects of adriamycin on human prostatic carcinoma cells in vitro. J Urol. 1986;136:529-531.
Bairati I, Meyer F, Gélinas M, et al. Randomized trial of antioxidant vitamins to prevent acute adverse effects of radiation therapy in head and neck cancer patients. J Clin Oncol. 2005;23:5805-5813.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012