Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hvad har et stort alkoholforbrug og alkoholsygdom at gøre med fordøjelsen?

Ved alkoholnydelse kommer det, uanset om det drejer sig om vin, øl eller snaps, til en stofskifteproces. Heri deltager først bakterierne i spyttet. Ifølge Roseburry er der pro kubikcentimeter 100.000 mikroorganismer. Alkohol kommer gennem spiserøret til maven og forarbejdes i tynd- og tyktarmen. Derved spiller leveren, galden og milten en afgørende rolle, men også bugspytkirtlen. Disse indre organer afgiver fordøjelsessekreter. Leveren kan man betegne som et alkoholfilter. Men det er jo også det organ hos alkoholsyge, som mest rammes.

Men hvorledes kommer alkoholen nu ind i cellen, for i blodet er alkohol jo måleligt. Det sker i første række ved hjælp af tarmbakterierne: heri deltager gærsvampe, mælkesyre- og forrådnelsesbakterier. Der kendes nogle bakterier og gærsvampe, der i hele organismen 1. sørger for orden og 2. videregiver energier i form af enzymer på slimhinderne

Næringsstofferne fordøjes altså igennem bakteriestofskiftet. Bakterier og gærsvampe fordøjer altså ikke kun den faste føde, men også den flydende. Stofskifteprodukterne fra disse bakterier sendes derpå gennem tarmvæggen. Det er en komplet proces, der går helt ind i blodet. Derfra går transporten igen ind i cellevæggene, knogler, brusk ligesom også marven.

Mælkesyrebakteriernes politifunktion
Mikroorganismerne har et åndeligt lederskab. De ved ganske nøjagtigt, hvilken opgave de skal løse, f.eks. har lactobacillus til opgave at dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. De er beregnet til at forhindre, at sygdomsfremkaldende kim trænger gennem tarmvæggene, herunder epitelvævet. Det er mælkesyrebakterierne, som opfylder en regelret politifunktion i tarmen.

Mærkeligt nok findes disse bakterier også i muldjord. De sørger her for orden, dvs. mælkesyrebakterierne eliminerer ikke kun sygdomsfremkaldende eller patogene kim, men de sørger også for, at kun sådanne stoffer optages gennem planternes rødder, som disse kan tolerere. Hos planterne er det mykorrhiza, som optager de nødvendige mikronæringsstoffer. Men mælkesyrebakterierne sørger også for, at der f.eks. ikke føres giftstoffer ind i planten. Man kan tale om en naturens visdom. Jeg betegner ofte disse sammenhænge som den guddommelige verdensorden.

Disse sammenhænge har jorbundsforsker og humanmediciner dr. Rusch behandlet i sine videnskabelige skrifter. Han siger: "I de egne af verden, hvor vi i jorden træffer på de fleste mælkesyrebakterier, findes de sundeste planter og de bedste vækstbetingelser". Denne storartede mediciner og jordbundsforsker har allerede for ca. 60 år siden præcist erkendt og beskrevet stofskiftefænomenet. Det drejer sig altså om en åndelig bakteriestruktur i vores tarmkanal. Man kan også betitle det med "naturens orden".

Virkningen af alkohol på vores tarmflora
Når nu bakterier og gærsvampe præsenteres for alkohol, så bliver de først, endnu før vi mærker det, berusede og har så at sige en fjer på. Ved tiltagende alkoholisering bliver de, for at udtrykke det banalt, totalberusede. I denne tilstand udfører de deres arbejde i underbevidstheden, da de jo er vant til det normale arbejde. Når nu man efter en fugtig og munter aften den næste dag undgår alkohol, så vænner bakterier og gærsvampe sig meget hurtigt til deres normale arbejde. Man har da for det meste lyst til at spise noget stærkt og saltet, og man er tørstig. Hvis man nu i denne situation igen drikker alkohol, er kroppen tilsyneladende befriet, men mikroorganismerne er igen berusede. De kan altså ikke koncentrere sig om eventuelle patogene kim, der prøver at trænge gennem tarmvæggen. Man må forestille sig det sådan, at man har befriet en masse fanger, efter at man har drukket fangevogteren fuld. Hvis denne alkoholiserede tilstand ikke bliver brudt, indtræder der på grund af de berusede fangevogtere sygdomme som følge af et svækket immunforsvar.

Intakte tarmbakterier, der arbejder rigtigt, er garanter for et sundt immunsystem. Det er altså tyktarmsbakterier, som sørger for menneskets fysiske og åndelige velbefindende. Allerede Goethe lader i sin "Faust" Mephisto sige: "Underskriv med dit blod, så har jeg dig!".

Det er de intakte og sunde mikroorganismer, der holder blodet sundt. Først derefter kommer lever, galde, milt, lunge, hjerte, årer, vener, muskler, knogler og hjerne. Når mikroorganismerne får tilført umådeholdent meget alkohol, uden vigtige hvilepauser, så kommer det i første omgang til sygdomsfænomener hos disse mikroorganismer. De milliarder af positive ånder overfører lynhurtigt deres afhængighed til menneskets celler. Man har mellem de forskellige lag i tarmslimhinden opdaget et meget tyndt lag af celler, som er identiske med hjernecellerne. Muligvis er det omstillingscentralen eller tænkeorganet, der gør, at vi er i stand til at reagere. Når man gennemtænker disse punkter, så er sygdommen i første række en sygdom i vores tyktarmsindhold. Vi ved jo også, at tyktarmsindholdet, altså afføringen, for 80 procents vedkommende består af ren bakteriemasse, ifølge videnskabsfolk og læger som f.eks. dr. Vogel.

Det er mere nærliggende end berusede og åndeligt medtagne bifidusbakterier at servere gærsvampe og forrådnelsesbakterier, som 1. er ædru, 2. er resistente mod mavesyre, og 3. i ordnet form overtager de funktioner, som deres berusede artsfæller ikke længere kan varetage.

Her taler jeg om den næring og de virkestoffer, der indeholdes i brød. Vi undrer os nemlig altid over, at i de områder, hvor der dyrkes forholdsvis meget vin, findes der meget få alkoholsyge. Det har jeg allerede bemærket for 40 år siden i Italien. Man ser det også i Grækenland og Frankrig. Naturligvis findes der også i disse lande alkoholsyge, men ikke så mange. Det er mest mennesker, der har glemt at spise brød eller i det hele taget tage næring til sig.

Det er kendt, at de alkoholafhængige ofte ikke ernæres ordentligt, at de ikke har nogen lyst til fast føde. Det er også et tegn, at milliarder af mikroorganismer i kroppen ikke mere arbejder i samklang, i symbiose med kroppen. De forsømmer deres arbejdsopgave, for de er jo berusede. Følgen er, at de dør.

Ved alkoholsyge viser undersøgelser, at der næppe findes de livsnødvendige mælkesyrebakterier i afføringen. De patogene kim er i overvægt. Det ser ud, som om de anstændige kim har taget afsked med dette "asociale miljø". Kun med specielt uddannede "socialpædagoger", således kan man også betegne brødkornssyrebakterierne, kan arbejdet med forarbejdningen af næringen igen tages op.

Den positive virkning af brød og BROTTRUNK
Vi ved også, at brød er i stand til at dræbe patogene kim. Derfor spiser franskmænd, grækere, italienere osv. ved alle spiser og især sammen med vin meget hvidt brød. Man siger, at hvidt brød opsuger alkohol. Det passer til en vis grad. Jeg var derfor opsat på at udforske, hvorledes brødkornssyrebakterier forholder sig til sygdomsfremkaldende, hhv. sundhedsbevarende kim, altså symbionter. Dr. Ionescu konstaterede, at de patogene, dvs. sygdomsfremkaldende kim dræbes i en petriskål, mens de nyttige symbionter styrkedes af brødkornssyrebakterierne.

Desuden blev det konstateret, at den degenererede gærsvamp Candida albicans igen formerer sig normalt og dermed kan producere livsvigtige vitaminer, når man tager brottrunk til sig som væske. I egenforsøg og forsøg med andre personer har vi konstateret, at man bliver meget hurtigere ædru, hvis man efter alkoholnydelse drikker brottrunk. Der kommer ikke nedtrapningssymptomer som rystende hænder og depressive stemningsskift. Det skyldes igen, at iltpartialtrykket falder på grund af alkohol, altså at ilt bruges eller "misbruges". Da hjernen er den store iltforbruger blandt de menneskelige organer, kommer det til dette depressive fænomen. Prof. von Ardenne konstaterede for 12 år siden, at iltpartialtrykket forhøjes med ca. 20 pct. inden for 30 min. ved indtagelse af 100 ml brottrunk.Det er et tegn på, at der kan ydes hjælp forholdsvis hurtigt.

Vi ved, at der med alkohol og en dårlig bakterieflora kan danne sig hjernesumpe, der udløser migræneagtige tilfælde. Disse hjernesumpe er en følge af iltmisbruget. De kan forhindres ved en øgning af iltpartialtrykket. Allerede prof. Warburg sagde: "Når vi er i stand til at fjerne iltmanglen i organismen, kan vi besejre kræften".

Hertil har jeg egentlig intet at føje. Jeg vil blot gerne yde et lille bidrag og anføre, at de intakte mikroorganismer i tyktarmen i virkeligheden er iltdonorerne. Efter min mening kan man også betegne ilten som livskraft.

For at vende tilbage til den alkoholafhængige så består der i første række den mulighed at forbedre bakteriestofskiftet, for efter næringsoptagelsen sker der øjeblikkeligt en positiv nyorientering, takket være bakterier og gærsvampe. Selv virus, som virker yderst sygdomsfremkaldende, f.eks. ved salmonellaforgiftninger, lader sig påviseligt afgørende reducere inden for 24 timer. Det har opsigtsvækkende iagttagelser vist. For 15 år siden gennemførte jeg et forsøg med to alkoholsyge. Begge havde en stærkt angreben lever. Vi kunne inden for en måned hos begge via leveren reducere sygdommen signifikant. Behandlingen blev gennemført af en praktiserende læge. Naturligvis har jeg understøttet behandlingen med ernæringsforslag. Mit råd var at drikke 0,2 l BROTTRUNK, når der opstod trang til alkohol.

I mellemtiden er de to "forsøgskaniner" blevet over 70 år gamle og glæder sig over et godt helbred. De har siden dengang ikke været alkoholafhængige. Lignende tilfælde er mig også bekendt fra andre syge. Denne redegørelse kan De overføre på alle arter af afhængighedssygdomme, samt på antibiotikaskadede. For det drejer sig altid om at normalisere bakteriers og gærsvampes stofskifte, hvortil især brødernæringen egner sig. Anbefalelsesværdig er også dr. Mayr-kuren og naturlig BROTTRUNK og fermentkorn kapsler.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012