Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kosttilskudsindustrien ødelægges af sundhedsmyndighedernes propaganda

De amerikanske sundhedsmyndigheders propaganda er et forsøg på at ødelægge kosttilskuds-industrien

Det er ikke i sig selv overraskende, at direktøren for de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), Margaret Hamburg, bruger grov og vildledende propaganda for at angribe kosttilskudsindustrien. Som selvudråbt "tilhænger af den lovgivningsmæssige videnskabs fremme" vil Hamburg have forbrugerne til at tro på, at jorden er flad, og at kosttilskud ikke kan forebygge og behandle sygdomme.

Hun er veluddannet, særligt inden for neurofarmakologi og den nye génvidenskab, og derfor er det et dilemma for hende, når forsøg efter forsøg viser, hvor effektive indholdsstofferne i kosttilskud er, og at stofferne påvirker menneskets génmateriale på måder, der forebygger sygdom og giver praktiske løsninger til behandling af de almindelige aldersrelaterede sygdomme, der rammer millioner af amerikanere, bl.a. diabetes type II, kredsløbsproblemer og resistente former for kræft.

I stedet for at hilse disse resultater velkommen og glæde sig over, at de betyder sundhed, lykke og velfærd for amerikanerne, har Hamburg valgt at tage et skridt tilbage til tidligere tider, der var knap så præget af sundhed, lykke og velfærd. FDA gør alt for at forhindre, at sandheden kommer ud. Man er nødt til at spørge sig selv, hvad hendes motiver kan være. Et af dem er indlysende: At gøre det nemmere for medicinalindustrien at overtage mange af de indholdsstoffer, der sælges af kosttilskudsindustrien.

I over hundrede år har FDA været springbræt til velbetalte jobs inden for den medicinalindustri og de store landbrugs-/fødevarekonglomerater, som det er sat i verden for at regulere. Man hykler en bekymring over sikkerhedsspørgsmål og bruger samtidig FDA som en vej til at skaffe profit og fjerne konkurrenter. Det er et eklatant eksempel på misbrug af lovgivningen.

FDAs front mod "folkesundheden" vender sig uden undtagelse altid mod dem, der tilbyder alternativer til den elitære FDA-profitklub. Nu om dage vil det sige kosttilskudsindustrien, familie-/økologiske landbrug og behandlere, der beskæftiger sig med komplementær og alternativ medicin. Faktisk er kosttilskudsindustrien i USA i stor vækst med et salg på 28 mia. dollars i år 2010. Lægger man det sammen med produktionen af økologiske, naturlige og funktionelle fødevarer, er tallet 117 mia. dollars.

Den aldrende gruppe af "baby-boomere" er mere veluddannet end tidligere generationer. De lytter til, hvad FDA og deres læger har at sige, men de stiller i langt større grad spørgsmål og er selv med til at beslutte, hvordan de skal behandles. Brugen af komplementær og alternativ medicin i USA omfatter nu 41,8% af de voksne, og det tal stiger til 61,4%, når man tilføjer dem, der allerede lider af en sygdom. Det betyder, at profitten ved dårlige og farlige FDA-godkendte præparater, falder. Medicinalindustrien er desperat efter at få fingrene i næringsstoffer, så de har noget, der kan bremse det styrtdyk, der skyldes, at patenter udløber, og der ikke er nye midler i deres pipelines.

Den aktuelle krig fokuserer på FDAs forslag til nye regulativer, der blev fremsat d. l. juli 2011 og har titlen Draft Guidance for Industry: Dietary Supplements: New Dietary Ingredient Notifications and Related Issues - forkortet NDI. Disse regulativer skal sætte nye regler for, hvilke tilskud der kan være på markedet - og kan dermed potentielt fjerne mange af de bedste næringsstoffer. Den generelle effekt er, at mange små og mellemstore amerikanske virksomheder må lukke og/eller indkassere store økonomiske tab. Store virksomheder vil måske nok overleve, men med et stærkt reduceret sortiment.

Vedtages regulativerne, vil de store lægemiddelvirksomheder kunne håndplukke mange af de næringsstoffer, de har lyst til at beskæftige sig med. Og det mest uheldige ved dette er, at det vil begrænse forbrugernes adgang til kosttilskud - og særligt til kosttilskud, de har råd til. Det er djævelens værk, som fejlagtigt er blevet præsenteret som et "nødvendigt tiltag for folkesundheden", mens FDA rent faktisk ikke er i stand til at påpege, hvilke sundhedsproblemer disse regulativer vil kunne modvirke. Og der vil blive kæmpet mod FDAs ulovlige handlinger helt til målstregen.

Jeg har forklaret hovedpunkterne i to tidligere artikler ("Senator Durbin & the FDA Viciously At-tack Dietary Supplements" og "The FDA 's Scheme to Reclassify Nutrients as Drugs").

FDAs propaganda-værktøj
Propaganda er overlagt spredning af forkert information med det formål at støtte eller retfærdiggøre en person eller en gruppes egoistiske handlinger. En central strategi ved effektiv propaganda er "Den Store Løgn" - noget, befolkningen vil begynde at tro på, hvis den bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange. For kosttilskud er "Den Store Løgn" spørgsmålet om midlernes sikkerhed.

Den amerikanske kosttilskudsindustri fremstiller de produkter, der er mest sikre for amerikanerne at indtage - og det gælder i øvrigt også resten af verdenen. Langt sikrere end fødevarer og FDA-godkendte lægemidler. Denne stjernestatus er nu bevist af FDAs egne database over negative bivirkninger ved kosttilskud. Det er helt enkelt: Kosttilskud er det sikreste, forbrugerne indtager. Så uanset om propagandaen mod kosttilskud kommer direkte fra Hamburg, fra senator Richard Durbin eller kloge medicinalindustri-hoveder, der trækker i trådene, så er "Den Store Sikkerhedsløgn" umiskendeligt retfærdiggørelsen af deres handlinger.

At forstå FDAs nye forslag
Effektiv propaganda indeholder altid en halv sandhed - noget, der måske nok er sandt, men ikke har noget med emnet at gøre; noget, der giver propagandaen "troværdighed". Med andre ord: For at iværksætte en destruktiv kampagne mod kosttilskudsindustrien havde FDA behov for en undskyldning. Denne undskyldning blev fundet hos en lille gruppe af kriminelle, der blandede medicin i deres produkter og solgte dem som kosttilskud. De blev opdaget af FDA, som lukkede den lille håndfuld virksomheder. Denne form for oprydning fra FDAs side har naturligvis kosttilskudsindustriens fulde opbakning, eftersom 99,9% af virksomhederne aldrig ville fremstille ulovlige produkter.

Det er vigtigt for forbrugerne at forstå to ting. Dette var IKKE et problem i industrien som sådan - det var isoleret til en lille gruppe af uhæderlige virksomheder, og den slags har FDA allerede autoritet til at handle på. Der er ikke behov for flere regulativer.

Men FDA har taget denne situation, som ikke har noget med sikkerhed at gøre, og vendt den til en krig mod hele kosttilskudsindustrien - på en måde, som er uforfalsket magtmisbrug og i klar modstrid med den amerikanske forfatning.

Hamburgs NDI-propagandakampagne begyndte d. 22. oktober 2009, hvor hun sendte sin nærmeste medarbejder Joshua Sharfstein til en kosttilskudskongres for at holde et indlæg, der fortalte, at FDA vil bruge nye forslag til regulativer for hele industrien til at gøre noget ved problemet med de kriminelle elementer - selvom han uden pres indrømmer, at "dette ikke vil løse problemet med udeklarerede indholdsstoffer", hvormed han mener produkter, der indeholder spor af medicin.

Dette maskerede angreb på kosttilskudsindustrien blev efterfulgt med et fjendtligt og truende brev fra Hamburg d. 15. december 2010. Med samme "sikkerheds"-progaganda som Sharfstein udvider hun angrebet til også at omfatte de 99,9% sikre produkter, der allerede ER på markedet. Hun bruger ord som "andre stoffer... der ikke gælder som kostingredienser" (i hendes forvrængede retorik er det den latterlige nye definition på nye kostingredienser), "vildledende mærkning af ingredienser " (hvilket betyder FDAs undertrykkelse af kommerciel ytringsfrihed, når virksomhederne kommer med den videnskabelige forklaring på, hvordan deres produkter virker) og "nye kemiske ingredienser" (et kodeord for nye kostingredienser). Det er et aggressivt og overdrevet angreb på hele kosttilskudsindustrien, og det er helt ude i af proportioner.

Og så bruger hun det velkendte propaganda-trick med at sætte folk en skræk i livet ved at true kosttilskudsproducenterne med sagsanlæg, hvis de ikke gør, som hun siger. Hun udtaler: "Ansvarlige personer og virksomheder skal være klar over, at regeringen kan anlægge sag mod dem, der overtræder FD&C-loven (fødevarer, lægemidler og kosmetik) [den tvivlsomme lov fra 1938, der giver FDA uforholdsmæssig stor magt til at genere]... Ansvarlige kan blive retsforfulgt, også selvom de ikke har deltaget i eller opmuntret til eller har personligt kendskab til lovovertrædelsen ". Hun har faktisk den frækhed at true med sagsanlæg mod folk, der ikke har gjort noget galt. Hvad er det for en tyran, vi har med at gøre?

Den 1. juli 2011 udsendte FDA sine forslag til nye regulativer. Til at retfærdiggøre "behovet" for nye regulativer skriver FDA, at "der findes ca. 55.600 kosttilskudsprodukter på markedet, og FDSA har modtaget ca. 700 notifikationer, siden vi begyndte at gennemgå dem for ca. 16 år siden. Desuden har Institute of Medicine estimeret, at 1.000 nye kosttilskud introduceres på markedet hvert år. Disse tal - sammenholdt med den nye bekymring fra både FDA og industriens side om tilstedeværelsen af udeklarerede aktive stoffer i produkter, der markedsføres som kosttilskud, understreger nødvendigheden af, at kosttilskudsvirksomheder indsender notifikationer som en væsentlig forebyggelse for at sikre, at forbrugeren ikke udsættes for potentielt unødvendige sundhedsrisici i form af nye ingredienser med hidtil ukendte sikkerhedsprofiler".

Faktisk er grunden til, at der er så få NDI-ansøgninger i forhold til antallet af produkter på markedet, at ingen - heller ikke FDA - nogensinde har fortolket DHSEA-loven fra 1994 i den retning, at de fleste produkter kræver godkendelse. FDA forsøger nu at skabe nye love ved at fortolke de eksisterende på en måde, som langt overstiger det, der var intentionen og indholdet. Denne fortolkning er i direkte konflikt med hensigten med DSHEA-loven og giver en lovgivningsmæssig ramme, som er i strid med forfatningen.

Desuden vil det at få virksomheder til at bruge tusindvis - og i nogle tilfælde millioner - af dollars på at overholde medicinlignende godkendelse af stoffer, som har været på markedet i de sidste 17 år med en bevisligt god sikkerhedsprofil, ikke standse nogen, der med fuldt overlæg iblander medicinske stoffer - hvilket FDA også tidligere åbent har indrømmet. Og det har man allerede hjemmel til at gøre noget ved. Med andre ord er præmissen for behovet for disse nye regulativer baseret på direkte løgne. Begrundelserne er uforfalsket propaganda. De egentlige grunde er økonomi og politik.

Margaret Hamburgs jernnæve
Den 26. maj 2011 indoktrinerede Hamburg en gruppe folkesundhedsstuderende ved Columbia University, da hun fortalte om sine erfaringer med at håndtere kosttilskudsindustrien under skræmmekampagnen i forbindelse med HlNI-influenza. Hun sagde: "Det var lidt som at spille Whac-A-Mole... Vi lukkede én virksomhed, og straks dukkede der en anden op et andet sted".

Og Hamburg spiller ikke kun et spil, hvor man skal slå en muldvarp i hovedet med en hammer. Hun bruger Gestapo-lignende metoder med bevæbnet politi mod amerikanske virksomheder - virksomheder, som ikke har gjort andet end at forsøge at informere befolkningen om, hvordan kosten kan have en positiv indvirkning på deres helbred.

Den 7. juni 2011 overgik denne skæbne en gammel, velanskreven producent af acidophilus-produkter, UAS Laboratories - en ansvarlig amerikansk virksomhed; en lille familiedrevet virksomhed, der i flere årtier har arbejdet hårdt og dermed hjulpet mange mennesker til at forbedre deres livskvalitet.

I juni samme år satte FDA politiet ind mod en amerikansk virksomhed, Wyldewood Cellars, for at beslaglægge hyldebærsaft - igen på basis af holdninger og uoverensstemmelser. Man havde ingen beviser for, at produktet kunne skade eller være en trussel mod folkesundheden.

Kosttilskudsproducenterne er ikke alene, og FDA har også kastet sig over producenter af naturlige fødevarer og specielt råmælk. Således terroriserede FDA i 2012 en Amish mælkeproducent, Dan Allgyer. Og fornylig har FDA været involveret i en meget omtalt storm på Rawesome Foods i Californien, hvor man endte med at hælde mælk ud i kloakken.

Lad os lige dvæle ved det... Obama-administrationens Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives (som hører under justitsministeriet) har givet avancerede våben til mexicanske narkokarteller, hvilket har resulteret i tab af amerikanske menneskeliv. Og under samme administration er FDA i fuld gang med at bruge politiets magt til at terrorisere kosttilskudsproducenter og stjæle deres produkter, beslaglægge frugtsaft og hælde mælk i kloakken. Der er noget helt, helt galt.

Det er underligt, at Hamburg udviser en så fjendtlig og aggressiv - ja, tilsyneladende endog voldelig - personlighed, når man tænker på, at hendes fremtrædende psykiater-far David Hamburg brugte en stor del af sit liv på at forebygge aggression og vold hos børn, så de ikke ville vokse op med disse uønskede personlighedstræk - til dels i håbet om at forhindre en ny Hitler i at træde ind på verdensscenen. David Hamburg har også i den forbindelse talt meget for eugenik - som f.eks. i denne tale, som han holdt i sin egenskab af direktør for National Institutes of Health: "De negative virkninger af en ekstremt hurtigt voksende befolkning ses ikke kun på sundheden, men også indenfor uddannelse, økonomisk udvikling, udpining af ressourcerne, forurening, konflikt og vold". Man kan spørge sig selv, hvad der gik galt for ham i forhold til hans egen datter.

Desuden handler FDAs "folkesundheds"-kampagner typisk mere om den skjulte dagsorden end om ægte bekymring for omtalte folkesundhed. Som eksempel kan nævnes, at FDA under Hamburgs ledelse nu har taget initiativ til at reducere antallet af amerikanske børn i fremtiden - og dermed går man ind for og handler på baggrund af en politisk holdning om, at uønsket graviditet (og efter FDAs skøn er 46% af alle graviditeter uønskede) er en nydefineret sygdom. Skatteyderne står til at betale den kæmpestore regning for dette sundhedstiltag og skal formentlig også betale for samme service i fattigere udviklingslande verden over. FDA vil regulere, hvem der skal leve, og hvem der ikke skal fødes - alt sammen under påskud af, at det er i folkesundhedens interesse.

En kort historisk gennemgang af sundhedslovgivningens historie
På et tidspunkt var der et frihedselskende land, hvis forskere, ingeniører og opfindere blev misundt af alle andre lande. Man opbyggede en velstående økonomi, selvom landet selv kun havde knappe ressourcer. Økonomien var baseret på menneskets intelligens og de frie markedskræfter - og innovation, der også gjaldt lægeverdenen. Læger arbejdede side om side med alle former for alternative og komplementære behandlere i et sundhedssystem, som blev kendt som "friheden til at helbrede".

Men så kom der en bitter krig, som landet tabte. De velstående mennesker oplevede økonomisk ruin. Og op af asken steg en rottefænger med en ny plan, der ensrettede store dele af befolkning, så de havde samme syn på en ny verden og en genskabt økonomisk velstand. De gode forskere, ingeniører og opfindere gik i dækning. Men rottefængeren ønskede ikke frie mennesker - han ønskede en trofast skare af tilhængere. Han ønskede at kontrollere den fysiske og mentale sundhed i en hel nation. "Friheden til at helbrede" stod i vejen for ham. Naturlige behandlingsmetoder blev afskaffet. Han vidste, at hvis man kan kontrollere en hel nations helbred, kan man kontrollere dens frie vilje - alt sammen i folkesundhedens navn. De, der havde andre tanker og meninger, levede i frygt for deres liv. I løbet af en periode på nogle få årtier forsvandt et helt folks ægte frihed op i luften.

Det er historien om Tyskland før 2. Verdenskrig, hvor Gestapo brugte skræmmekampagner, trusler og vold mod borgerne for at få dem til at makke ret.

Mere end et halvt århundrede senere har det tyske folk endnu ikke genvundet sin sundhedsmæssige frihed. Adgang til kosttilskud i Tyskland - ja, i hele Europa - er en vittighed, der ikke er sjov, eftersom lovgivningen er indført på bekostning af borgernes helbred og velbefindende. Det er den vej, den "lovgivningsmæssig videnskab" tilbyder - alt sammen angiveligt med baggrund i sikkerhed og støtte til folkesundheden. Kan du se skriften på væggen for "frihed til at helbrede" i Amerika?

Frihedselskende amerikanere kan ikke tillade sig at følge de historiske spor fra Tyskland. Vores frihed er - i modsætning til tyskerne - nedskrevet i forfatningen. Vi må kæmpe ved enhver lejlighed for at sikre bevarelse af rettighederne og dermed også af vores frihed til at vælge at være raske på grund af valg, vi selv træffer.

Gør noget!
Senator Orin Hatch, som er en af de oprindelige forfattere til DHSEA-loven fra 1994, giver nu kloge ledelsesråd til kosttilskudsindustrien mod FDAs åbenlyst illegale aktivitet. Han hjælper med at organisere industriens top og de enkelte virksomheder. Han vejleder industrien i, hvordan man indsender kommentarer til FDA og derefter gør klar til at slås i retten med baggrund i Kongressens ret til at kontrollere FDA.

Desuden bør branchens tiltag støttes bredt af forbrugerne, hvis denne vej skal nytte. Hvis du er glad for, at du har bred adgang til en lang række forskellige kosttilskud til priser, du kan betale, så skal du ikke bare følge efter rottefængeren. Du skal råbe op og sikre, at du bliver hørt. Klik på TAKE ACTION NOW, indsend din protest til FDA og lad dine senatorer og kongresmedlemmer vide, at du ikke vil tolerere det, FDA har gang i. Spred budskabet og fortæl om denne og mine tidligere artikler til alle, som sætter pris på at have adgang til kosttilskud, så de også kan blive hørt.

Nogle af os i kosttilskudsindustrien vil holde på principperne og kæmpe for det, der er rigtigt, men der er mange virksomheder, som har brug for venlig opmuntring fra forbrugerne for at beholde dig som kunde til deres produkter. Gør de kosttilskudsfirmaer og helsekostbutikker, hvor du køber dine varer, opmærksomme på denne information. Spørg dem, hvad de gør for at bevare deres kunders ret til et stort udvalg af kosttilskud til priser, som alle kan betale.

Den 8. september 2011, da Kongressen trådte sammen efter sin sommerferie, afholdt græsrodsorganisationer over hele Amerika en forbrugerprotestkampagne forud for d. 3. oktober, som var den officielle deadline for offentlige kommentarer til forslaget om regulativ-ændringer. FDA lytter og forsøger at få en idé om, hvor stærk modstanden er. Lad din stemme lyde og bevar de naturlige valg for dig selv, din familie og fremtidige generationer af amerikanere.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012