Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

E-vitamin – gavner kæmpedoser?

Af læge Niels Hertz

Det hævdes ofte, at det er unaturligt at tage antioxidanter - dvs. selen og vitaminerne A, C og E - i de mængder, mange gør i dag.

I Matas og apotekernes antioxidant-tilskud er der væsentligt mere af disse stoffer end i normale vitaminpiller.

Men ser man bort fra E-vitamin, får man ikke mere antioxidant ved at tage tilskud, end det uciviliserede menneske har fået gennem kosten siden tidernes morgen. Primitiv kost hos jægere og samlere rummer langt mere selen, A- og C-vitamin end ci­viliseret kost.

Man kan hævde, at tilskud af antioxidanter kun sikrer en tilbagevenden til de mængder vitaminer, vi fra naturens hånd skulle have og måske er tilpassede til.

Vitamin for frugtbarhed
Det gælder dog ikke E-vitamin. De mængder, der anbefales og f.eks. tage af hver anden ældre amerikaner, er 30-100 gange større end det naturligt opnåelige.

Det har sin forklaring, som følger senere.

E-vitaminets historie går tilbage til 1922, hvor amerikanerne Bishop og Evans opdagede, at fostrene hos hunrotter, der manglede E-vitamin i kosten, døde i moders liv. De kaldte derfor vitaminet, der først blev renfremstillet 13 år senere, for tokoferol, dvs. "bærer af fødsler".

Længe håbede man derfor, at vitaminet kunne afhjælpe barnløshed hos mennesker, men håbet skuffedes. Abort eller fosterdød hos mennesker som følge af E-vitaminmangel kendes ikke. I det hele taget er mangelsymptomer hos mennesker meget sjældne og ses kun ved få arvelige sygdomme og ved nedsat optagelse fra tarmen.

Der kommer i så fald symptomer fra nervesystemet i form af gangforstyrrelser, øjenmuskellammelse, taleforstyrrelser og nedsat følesans.

Hos aber derimod ses kroniske muskellidelser, som minder om muskelsvind hos mennesker. Også hjertet angribes hos aber.

Synlig mangel er sjælden
Når mangelsymptomer hos mennesker er så sjældne, hænger det måske sammen med, at E-vitamin til dels kan erstattes af mineralet selen og af Q10. Men selv om iøjnefaldende mangel ikke ses, er der mange tilfælde, hvor behovet antageligt er forøget, og hvor blodets og vævenes indhold af E-vitamin er formindsket.

Man ved i dag, at E-vitaminets eneste rolle er at være antioxidant, dvs. hindre iltning (det samme som harskning) af navnlig flerumættede fedtstoffer.

Når en umættet fedtsyre forharskes af ilt, vil den selv forharske en ny fedtsyre osv. E-vitaminet er den vigtigste faktor i standsningen af denne kædereaktion i blod og væv og kaldes derfor en kædebrydende antioxidant.

Eftersom E-vitamin først og fremmest skal beskytte flerumættet fedt mod iltning, er det ikke underligt, at behovet og koncentrationen er størst i de væv, hvor der enten er flest flerumættede fedtsyrer eller størst ilttilførsel: hjerte, muskler og hjerne. Hos rotter, der slet ikke får E-vitamin, forharsker musklerne lige så hurtigt i levende live, som hvis de lå udskårne på et bord.

Kun hver anden får nok
Kun hver anden dansker får i sin kost de mængder E-vitaminer, der officielt anses for nødvendige, dvs. ca. 10-15 enheder om dagen. Men hos en række mennesker synes behovet forøget. Det gælder frem for alt rygere, som kun har små mængder E-vitamin i deres lungevæv, fordi vitaminet hurtigt opbruges i bekæmpelsen af røgskader.

Det er sandsynligt, at dette underskud på E-vitamin er en væsentlig grund til, at lungevævet nedbrydes hos rygere. Kun ved tilskud af store mængder E kan mængden i lungevæv nærme sig normale niveauer som hos ikke-rygere.

Også alkoholikere har nedsat E-vitamin i blodet. Det kan f.eks. konstateres hos mennesker med skrumpelever eller andre følger af alkoholisme. De lave mængder skyldes ikke den svigtende leverfunktion, men snarere et øget behov eller måske mindsket indtagelse. Leveren er nemlig ikke depot for E-vitamin, som det er for for eksempel A-vitaminet. E-vitamin oplagres overalt i kroppens fedtvæv, men depoterne holder kun et par måneder.

Særligt væsentlig er det måske, at lavt E-vitamin i blodet og tendens til åreforkalkning følges ad. De, der har de laveste værdier (to laveste kvintiler) har ifølge en finsk undersøgelse 2,7 gange større sandsynlighed for angina pectoris (hjertekrampe) end andre. Betyder det, at E-vitaminmangel kan modvirke åreforkalkning?

Kræft og forkalkning
Noget tyder på det. Tilskud af store doser E-vitamin kan i hvert fald stort set forhindre forharskning af blodets såkaldte LDL-kolesterol, i det mindste hos rygere. Det er blevet påvist i en elegant israelsk undersøgelse.

Netop harskning af LDL-kolesterol (det lede kolesterol) anses for den primære begivenhed ved åreforkalkning. Generelt er blodets indhold af forharskede fedtstoffer (som LDL-kolesterol) større, jo mindre indholdet er af E-vitamin.

Tilsvarende har en lang række undersøgelser vist, at de mennesker, der har mindst E-vitamin i blodet, har størst risiko for en række forskellige former for kræft. Også ved Alzheimers sygdom (senilitet) ses lave niveauer i blodet. Endnu har ingen dog vist, at store tilskud af E-vitamin hindrer åreforkalkning, senilitet eller kræft. Sådanne undersøgelser er i gang, men tager tid.

Kur mod infektioner?
Til gengæld har man undersøgelser (dobbelt-blinde, placebo-kontrollerede), der viser, at børn med medfødt svækket forsvar mod infektioner (nedsat antal T-hjælperceller som ved AIDS) blev raske efter tilskud af E-vitamin. Deres modtagelighed for infektioner blev nedsat og mængden af T-hjælpeceller blev normal.

Noget tilsvarende er påvist i Sverige hos mongolbørn. Her var det bare selen, man gav tilskud af, og det var blodets indhold af immunstoffer (IgG), der blev normaliseret. Også mongolbørnene slap for en øget tendens til infektioner.

Ældre amerikanere, der tager E-vitamin, får også færre infektioner.

I overensstemmelse hermed har man vist, at de hvide blodlegemers (T-cellernes) reaktionsevne forbedres af E-vitamin-tilskud. Det er vist i en nylig (dobbelt-blind, placebo-kontrolleret) undersøgelse, hvor ældre mennesker fik 800 enheder pr. dag.

Det samme er tidligere fundet i en lang række undersøgelser på dyr. De hvide blodlegemer (lymfocytter) indeholder ti gange så meget E-vitamin pr. ml. som blodets plasma.

Også på et andet område ser E-vitamin ud til at få betydning. I en velkontrolleret undersøgelse har man fundet markant færre epileptiske anfald, når børn med en ellers svært behandlelig epilepsi (patielle komplekse anfald) fik tilskud af E-vitamin til den øvrige medicin.

Noget af grunden kan være, at medicin mod epilepsi mindsker hjernens beholdning af E-vitamin.

Men også i flere dyreforsøg er der fundet virkning på epilepsi, og ukontrollerede undersøgelser på mennesker tyder på en betydelig bremsende virkning på en anden kronisk sygdom i centralnervesystemet, nemlig Parkinsons syge.

Sikkerhed og dosis
Selv om man tager 300-600 enheder E-vitamin om dagen, stiger mængden i blodet kun til det dobbelte. Det er en af grundene til, at E-vitamin er så ugiftigt, og samtidig forklaringen på de høje doser. Forgiftningstilfælde kendes stort set ikke. Først ved dagsdoser over 3.000 enheder indtræder en hæmning af K-vitaminet, så man som bivirkning fra en ufrivillig blodfortyndende behandling.

Ifølge en nylig rapport over E-vitaminets sikkerhed, kan man regne med, at 500-1.000 enheder om dagen er uden risiko for bivirkninger. Dette har været en ret almindelig dosis i mange forsøg på mennesker. Helt op til det firedobbelte (3-4.000 enheder pr. dag) anses for en "sikker" dosis. Bivirkninger kan derimod ventes, hvis man kommer højere op.

I de nævnte doser anbefaler navnlig mange amerikanske læger E-vitamin som en slags modgift mod tobak og alkohol samt til mennesker med hyppige infektioner, visse sygdomme i centralnervesystemet og almen svækkelse.

Vil man tage tilskud af antioxidanter, er det dog af flere grunde klogest, at tage dem i kombination.

Kilde:Dit lægemagasin nr. 5 1992, s. 27-28.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012