Kosttilskud Urinvejslidelser Vitaminlignende stoffer

Omega-3 og Q10 kan sænke PSA-niveauet

Forskning tyder på, at tilskud af omega-3 fedtsyrer og Q10 kan reducere ni­veauet af prostata-specifikt antigen (PSA) – et protein, der tyder på en øget risi­ko for prostatakræft.

PSA produceres af prostatakirtlen. Prostatakræftpatienter har ofte et øget PSA-niveau, selvom kræften kan opstå ved et hvilket som helst niveau.

Coenzym Q10 er en fedtopløselig antioxidant, der fungerer som co-faktor i den oxidative respiration i kræftcyklus og elektron-transport-kæden. Q10-niveauet falder med alderen, og man har bemærket, at niveauet er lavt hos patienter med kredsløbssygdomme, muskeldystrofi, Parkinsons, kræft, diabetes og HIV/AIDS.

Det heromtalte forsøg omfattede 504 raske mænd med et serumindhold af PSA på under eller lig 2,5 ng/ml. Delta­gerne blev tilfældigt inddelt i fire grupper, som fik tilskud af hhv. omega-6 fedtsyrer, omega-3 fedtsyrer, Q10 eller placebo. Mændene tog to piller om dagen i en periode på 12 uger.

Forskerne målte PSA-indholdet i serum før og efter forsøget. De grupper, der havde taget omega-3 fedtsy­rer og Q10, havde et signifikant lavere PSA-indhold sammenlignet med niveauet før tilskud. Modsat hav­de den gruppe, der indtog omega-6 fedtsyrer, oplevet en signifikant forøgelse af PSA-niveauet.

Omega-3 fedtsyrer har indvirkning på PSA-niveauetLæs også
Prostatakræft: Kan jeg gøre noget for at forebygge?Q10 har indvirkning på PSA-niveauet
Lycopen medvirker til at reducere risikoen for prostatakræft
Hørfrø med lignaner til både kvinder og mænd
Omega-3 – et mirakelmiddel?
Derfor er Q10 så vigtigt
Beskyt prostata med vindruekerneekstrakt

Kilde
Safarinejad MR, Shafiei N og Safarinejad S. Effects of EPA, y-linolenic acid or coenzyme Q10 on serum prostate-specific antigen levels: a randomized, double-blind trial. British Journal of Nutrition, doi:10.1017/S0007114512004783.