Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kisel - det livsvigtige mineral til din krop

Det passer ganske godt, at de grundstoffer, der er mest af på kloden, også er dem, der opfylder nogle af de vigtigste opgaver i menneskekroppen. Det drejer sig om kisel og ilt, som tilsammen danner kiselsyre.

Iltomsætningen i kroppen er ganske enkelt det at ånde ind og ånde ud. Ilt findes i store mængder i menneskekroppen, mens det modsatte er tilfælde for det næstmest forekommende grundstof, kisel, som kun findes i kroppen som sporstof (gennemsnitligt 15 mikrogram kisel pr. 100 ml kropsvæske). Hvordan kan det være? Skyldes det, at mineralet egentlig ikke er vigtigt - eller er det ligeså værdifuldt som en diamant, som jo også er ganske sjælden?

Én grund til den ringe tilstedeværelse i kroppen kan være, at silikat, som er den samlede betegnelse for kisel og ilt, generelt er ret uopløseligt. Dette forklarer, hvorfor vi trods en generel overflod af kisel på jorden ikke optager ret meget. Men forsøg foretaget af dr. Edith Muriel Carlisle, professor i sundhedsvæsen ved UCLA, viser, at kisel indgår i meget vigtige stofskifte- og strukturelle processer i kroppen hos både mennesker og højerestående dyr. Forskerholdets forsøg fra 1972 viser, at kisel er et essentieltgrundstof i kroppen - præcis lige så livsnødvendigt som f.eks. C-vitamin!

Et grundstof skal udøve en reproducerbar virkning på en livsnødvendig proces i en levende krop - en proces, som ikke kan foregå uden grundstoffet - for at det kan kaldes "essentielt". Kisel sikrer en række kropsfunktioner, som kun kan finde sted, hvis der er kisel til stede. Processer, der standser, hvis kisel fjernes. Processer, som går i gang igen, så snart der igen tilføres kisel til kroppen. Resultater fra adskillige både reagensglasforsøg og kliniske undersøgelser har givet videnskabelige beviser for, at kisel er et essentielt, dvs. livsnødvendigt, grundstof!

På basis af reagensglasforsøg og kliniske tests bekræftede Carlisle et al., at kisel er et essentielt grundstof. Ifølge dr. Carlisle har videnskaben brugt så lang tid på at identificere kisel som essentielt, fordi det kun findes i så små mængder i blod og væv. Desuden var den tidlige forskning i kisel problematisk, fordi kisel altid blev undersøgt i laboratoriet, hvor man bruger helt "uskyldige" glasfio­ler. Men nu består glas jo hovedsageligt af kisel, så alle resultater blev fordrejet. Dette kom Carlisle ud over ved at benytte laboratorieanlæg uden nogen form for glas, dvs. ingen kisel.

Men hvorfor er kisel essentielt? En lille oversigt over kisels vigtigste opgaver viser, at stoffet

  • aktiverer cellestofskiftet og celledannelsen
  • hæmmer vævenes aldringsproces. Yngre menneskers væv har altid et højere indhold af kisel. Tager man ikke tilskud, vil kroppens indhold af kisel falde med tiden, og dette stigende tab er bekræftet gennem tests af vævet i menneskets hovedpuls (aorta).
  • er vigtigt for bindevævets struktur og funktion. Kiselmangel fører til svækkelse af bindevævet.
  • øger elasticiteten og fastheden i blodkarrene. Derved reduceres de risikofaktorer, som fører til åreforkalkning. Samtidig med, at det elastiske bindevæv i arterierne bliver "forynget" (kisels indflydelse gør arterierne elastiske), forsvinder de revner, der opstår i karvæggene som følge af åreforkalkning. Selv småbitte revner, dvs. uelastiske arterier, begunstiger aflejringen af stoffer som kalk, som fører til åreforkalkning, eller aflejringen af kolesterol, som fører til sclerose.
  • virker betændelseshæmmende, desinficerende, absorberende og lugtbindende.
  • stimulerer immunforsvaret og styrker dermed kroppens evne til at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Ifølge C. P. Unna øger kisel hudens modstandskraft mod infektioner og fremmer opbygningen af beskyttende strukturer og dækvæv, specielt i hudvævene, dvs. dannelse af epithelvæv (det øverste cellelag i hud og slimhinder hos dyr og mennesker). Undersøgelser fra det tidligere Sovjetunionen har vist, at håraffald blev bremset af kiseltilførsel både udvortes og indvortes.

Sygdomme i fordøjelseskanalen
Kisel er fordelagtigt til behandling af nyre-/blærelidelser og betændelser og kan forhindre nyresten. Stoffet øger udskillelsen af urin med op til 37%. På grund af den betændelseshæmmende, desinficerende og absorberende virkning fremmer kisel helingen af katar i fordøjelseskanalen, bylder forår­saget af bakterier og i nogle tilfælde endog hæmorroider.

Kiselforskeren K. H. Neuhoff opnåede ved hjælp kisel en fuldstændig smertelindring i 8-14 dage hos personer med forskellige former for mavesygdomme. Saller, som tilskriver kisels helbredende virkning bindevævets afmålte reaktioner på stimulation, bekræfter dette. Kronisk mavekatar (gastritis) med gentagen slimhindebetændelse bliver hurtigt forbedret.

Komplikationer ved kronisk eller akut gastritis fører ofte til ubehagelige problemer som flatulens, udspilet mave eller trommesyge, der klemmer på hjertet, fordi der er et forhøjet tryk på kroppens midte. Alvorlige tilfælde af udspilet mave kan endog udløse hjerteanfald.

Helbredelse gennem ursubstansen kisel
I almindeligt sprogbrug findes adskillige udtryk, som alle har noget med grundstoffet kisel at gøre - og som alle betyder noget med "syre". Man må forstå, at kisel har en enorm tiltrækning på ilt og helt naturligt binder sig til ild. Derfor er oxid den oftest forekommende sammensætning med kisel.

Den findes i den højeste og mest populære form i kvartskrystal, bundet med ét kiselatom (Si) for hver to iltatomer (O). Det giver et molekyle med tre atomer. Denne sammensætning af kisel og ilt kendes i kemien som silicium(IV)-oxid, men kaldes ganske enkelt siliciumoxid eller kiseloxid med den kemiske formel SiC2. På jorden findes kisel aldrig ubundet - det er kun solen (og måske menneskekroppen), der har evnen til at holde kisel i sin rene, atomare form.

Organisk omsættelig kiselsyre fra padderokke og kiselgel (H4SiO4) er begge kostformer, der omdanner det essentielle grundstof kisel til mineraltilskud for menneskeorganismen. Efter forarbejdning af padderokke findes primært (men ikke udelukkende) organisk, vegetativ kiselsyre fra SiO2.

Spisekisel stammer fra det reneste kvartskrystal - fra dybt i jordens indre - og udvindes af ekstra dybe kvartsårer i stenbrud for at sikre absolut renhed. Derfor er det også enestående rent og helt smagsneutralt. Spisekisel er et diætetisk kolloidalt præparat af kisel i sin aktive, mest findelte form.

Allerede for snart fyrre år siden beklagede kiselforskeren Hugo Schulz sig over den konventionelle medicins manglende kendskab til kisel - og det gav pote. De tyske myndigheder skrev kisel ind i næste udgave af Tysklands farmakologiske lærebog. Det var en enorm sejr, for dermed begyndte man at forske i at finde en virksom tilskudsform af kisel.

Man kunne godt tro, at den behandlingsmæssige succes med kisel i årenes løb er blevet almenviden. Men sådan er det langt fra. Det er stadig kun heilpraktikere, naturlæger og homøopater, der tager kisel alvorligt som biologisk medicin. Den konventionelle medicin omtaler sjældent kisel og i givet fald oftest i negative vendinger, og kisel er ikke at finde i andre farmakologiske lærebøger.

Hvis medierne ville udbrede kendskabet til kisels virkninger, kunne det meget hurtigt blive det fo­retrukne, forebyggende middel i den nye medicin - i al fald til bindevævsproblemer og følgerne deraf. Men desværre er GODE nyheder oftest ikke det, pressen forstår ved gode nyheder.

Bindevævet udgør en stor del af kroppen, og alt vores bindevæv har brug for kisel. Det beviste Carlisle et al., som fandt frem til, at de laveste koncentrationer af kisel ikke varierer væsentligt livet igennem i de fleste organer - med undtagelse af lungerne. Deraf kan man slutte, at organerne kun kan udføre deres utallige funktioner med en daglig tilførsel af 20-30 mg kiselsyre (1/3 ren kisel bun­det med 2/3 ilt). Derfor er det aktive indhold af kisel i kroppen på grund af det kontinuerlige forbrug uløseligt forbundet med optagelsen af næring.

En så ubetalelig styrkekilde er vel så temmelig sjælden? Nej, tværtimod. Hele klodens overflade be­står primært af silikater, der er forbundet med kisel. Alligevel - eller måske på grund deraf - er ki­selmangel og følgerne deraf lige så ofte forekommende som iltmangel i kræftceller, hvor der også kan være en overflod af ilt i de omkringliggende væv.

Netop dette paradoks af generel overflod og samtidig underudnyttelse i cellerne gør det så vigtigt at tilføre kroppen essentielt kisel for at forhindre sådanne mangeltilstande eller undgå sygdomme.

Referencer:
Mowrey, Daniel B., Ph.D., Vegetable Sources of Silicon, 1991.
Kaufmann, Klaus. Silica - The Forgotten Nutrient, 1990/1993, Alive Books, Burnaby, BC, Canada.

Denne teori bekræftes af den succesrige brug mod carcinomer og sarkomer, som omtalt i forskningsrapporter fra Villanova og Caballis, Hesse, Wiesinger, Poras, Kranfelder, Dahrowolsky (se B. Kober 1955). Stigele (se Metzger, P. 654) beretter om et enkelt tilfælde af tarmkræft, som er blevet helbredt med kisel.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012