Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hyben lindrer slidgigtsmerter

Af Helle Tougaard Offentliggjort 06.10.2007

Hyben lindrer smerter hos slidgigtpatienter. Et nyt dansk forsøg, der netop er offentliggjort på en konference for gigtlæger i Warszawa, viser, at hybenpulver kan styrke de smertende led hos slidgigtpatienter.

I forbindelse med forsøget fik en gruppe på 47 slidgigtpatienter enten fem gram pulver fremstillet frø eller skal fra hybenarten Rosa Cantina eller et uvirksomt stof.

Efter tre måneder blev grupperne byttet om, så de patienter, der tidligere fik det uvirksomme stof, nu fik det aktive stof og omvendt. Deltagerne vurderede hver dag smerter, stivhed, energi og søvnkvalitet ud fra en 10 trins skala.

Resultaterne af forsøget viste, at gruppen, der fik det aktive hybenpulver havde det betydeligt bedre end placebo-gruppen. De havde bl.a. færre ledsmerter, en øget mobilitet og et mindre forbrug af smertestillende medicin.

Lægerne bag undersøgelsen har den teori, at den gavnlige effekt kan skyldes, at hyben styrker strukturen i ledbrusk.

”Vi ved fra andre forsøg, at cellemembranerne i blodceller ikke så let går i stykker, hvis man har spist hyben. Om det også gælder ledbrusk, ved vi ikke endnu, men det vil fremtidige studier forhåbentlig være med til at afklare. Jo mere vi ved om præcis, hvordan hyben går ind og styrker ledet, desto bedre kan vi hjælpe de tusindvis af slidgigtpatienter, der hver dag døjer med invaliderende smerter,” siger ledende overlæge på klinisk biokemisk afdeling på Frederiksberg Hospital, Kaj Winther, der har stået bag forsøget.

Hybenpulver har længe været på listen over de tilskud, som slidgigtpatienter tager for at lindre smerter.

Slidgigt rammer alle
Slidgigt opstår, når den brusk, der sidder i leddene, bliver slidt og ujævn. Med tiden forsvinder brusken fuldstændig. Samtidig dannes der mere ledvæske, hvilket får leddet til at hæve op og blive stift og smertefuldt at bevæge.

Slidgigt er den meste almindelige ledsygdom. Sygdommen rammer alle i en eller anden grad, næsten uden undtagelse, og forekomsten stiger kraftigt med alderen. Over 220.000 danskere er så svært ramt, at de har fået sygdommen diagnosticeret på hospital eller hos en speciallæge.

Kilde: Landsorganisationen NaturSundhedsrådet. Paraplyforening for alternative behandlere, skoler, brugere og foreninger.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012