Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Oregano-stof dræber prostatakræftceller

Et nyt forsøg foretaget af assisterende professor i farmakologi, dr. Supriya Bavadekar fra Long Island University Pharmacy tyder på, at oregano potentielt kan anvendes til at behandle prostatakræft. "Vi ved, at oregano besidder anti-bakterielle og anti-inflammatoriske egenskaber, men dets virkning på kræftceller kan virkelig give krydderiet status som superkrydderi på linje med gurkemeje", skriver Bavadekar i en pressemeddelelse. Hun undersøger virkningen af carvacrol, et indholdsstof i oregano, på prostatakræftceller.

"Vi har testet carvacrol i forskellige koncentrationer og perioder på menneskelige prostatakræftceller og kunne glæde os over, at stoffet fuldstændigt hæmmer kræftceller", siger den indisk-amerikanske forsker og tilføjer, at de nuværende behandlingsformer for prostatakræftpatienter omfatter operation, strålebehandling, hormonbehandling, kemoterapi og immunterapi - som for de flestes vedkommende har store komplikationer og negative bivirkninger. "En stor fordel ved oregano er, at det er almindeligt anvendt i mad og har GRAS-status i USA". GRAS står for Generally Recognized As Safe, dvs. godkendt til brug som fødevare.

Resultaterne af hendes forsøg viser, at stoffet fremkalder apoptose i prostatakræftceller. Bavadekar forklarer, at apoptose er programmeret celledød - eller med andre ord "celleselvmord". Hun og hendes studerende Bhushan Patel og


Vichiksha Shah forsøger at bestemme de signalstier, carvacrol anvender til at fremkalde kræftcelledød. Selvom forsøget stadig er i sin indledende fase, har hun en stærk formodning om, at de foreløbige data vil vise, at carvacrol har et stort potentiale som kræfthæmmende stof.

"Hvis stoffet fortsætter med at give positive resultater, kan dette super-krydderi vise sig at være en meget lovende behandling for patienter med prostatakræft", siger Bavadekar. "Jeg ønsker også at undersøge muligheden for andre svulsthæmmende virkninger af stoffet".

Æterisk oreganoolie, 20 ml

Anvendelse: Aromaterapi og som smagsgiver i begrænset mængde i fødevarer. Må aldrig anvendes ufortyndet på hud eller til indtagelse.

Indeholder naturligt følgende stoffer, hvoraf nogle kan være allergifremkaldende: Carvacrol; 2-Isopropyl-5-methylphenol.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012