Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ginseng kan hjælpe kræftpatienter

Ginseng kan formentlig modvirke den træthed, der ofte kommer i forbindelse med kræftsygdom og efterfølgende behandling. Det kan gøre livet nemmere for millioner af mennesker, der i forvejen kæmper deres livs kamp.

Ginseng har længe været brugt i traditionel kinesisk medicinering som et naturligt opkvikkende middel.

Nu har et amerikansk forskningshold fra Mayo Clinic Cancer Center i Minnesota vist, at ginseng også kan modvirke den udprægede træthed, som mange kræftpatienter oplever i for­bindelse med behandlingen af kræft og efter endt behandling (fatigue).

Resultatet er netop offentliggjort på den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology.

”Kræft er en stressfuld oplevelse, som kan give længerevarende problemer i op til ti år efter behandlingen. Hvis vi kan bruge ginseng til at styrke kroppens evne til at tilpasse sig under kræftbehandlingen, så kan vi måske også mod­virke trætheden under behandlingen og den læn­gerevarende træthed, som tidligere kræftpatien­ter ofte oplever,” fortæller forskeren bag de nye resultater, ph.d. Debra Barton.

Christine Paludan-Miiller er projektleder hos Kræftens Bekæmpelse. Hun kalder studiet lovende.

”Udpræget træthed er et stort problem blandt kræftpatienter. Det er resultatet af hård fysisk og psykisk belastning af kroppen. Mekanismen bag trætheden er en kompleks sag, men problemet er helt sikkert et sted, hvor der er behov for løsnin­ger. Her virker det nye studie lovende, men som forskerne også selv slår fast, er der behov for yderligere studier« siger hun.

I dag er der ikke meget hjælp at hente for folk, der lider af stor grad af træthed under eller efter en kræftbehandling.

Nogle studier tyder på, at motion kan være gavnligt, og psykologisk behandling kan afhjælpe søvnproblemer. Ud over det er der ikke meget, kræftpatienterne kan stille op imod trætheden.

Det tomrum i behandlingen kan ginseng måske fylde ud.

Det amerikanske studie viser, at patienter, der fik 2.000 milligram ginseng om dagen i otte uger, fik signifikant forbedret deres følelse af at være friske. Resultatet blev holdt op imod en gruppe af patienter, der udelukkende fik et placebopræpa­rat.

På en skala fra 1-100 oplevede patienter således, at deres generelle følelse af at være frisk blev for­bedret med tyve point efter otte uger med gin­seng.

 

Kilde: Sundhed, søndag den 26. august 2012.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012