Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Tendentiøse og tvivlsomme rapporter fra brystkræftforsøg

De systemer, der regulerer, hvordan lægemidler markedsføres, svigter de selvsamme mennesker, som de skal beskytte. En adfærd, som der i årtier er sat spørgsmålstegn ved, uden at nogen har gjort noget, er nu sat til offentligt skue via en indsats fra Ben Goldacre og AIITrials-kampagnen.

Et af de vigtige aspekter, som Goldacre omtaler i sin bog Bad Pharma, er, at forsøgsrapporter fra kliniske forsøg er tendentiøse, og resultaterne er fordrejede. Tendentiøse rapporter - hvor man udvælger, hvad der skal offentliggøres eller ej om interaktionen mellem medicin og patient - kan få et lægemiddel til at se me­re effektivt ud, end det reelt er, eller sløre evt. skadelige bivirkninger. Basalt set er tendentiøs rapportering det at undlade at rapportere uønskede resultater fra et klinisk forsøg, så fordelene ved lægemidlet træder tydeligt frem, og den ønskede hypotese bliver bevist. Der er et basalt problem i dette, fordi det overtræder videnskabelige standarder og dermed gør de informationer, man får fra sådanne forsøg, forudindtagede. En hypotese bør ikke være ønsket, men skal indgå som en del af en idé, der skal bevises eller modbevises. Hvis man accepterer, at der er et ønsket resultat, bliver forsøget automatisk tendentiøst.

Der er meget at tage fat i, når det drejer sig om tendentiøse forsøg og bevisrapportering, og jeg vil opfordre dig til at læse videre. Her vil jeg blot omtale en kommentar fra NICE (National Institutefor Health and Care Excellence), den myndighed, der giver anbefalinger til NHS om, hvilke lægemidler der skal købes. Det er vigtigt at bemærke, at NICE kun kan anbefale på basis af den information, der er tilgængelig. Og det kan af og til være meget lidt, og det, der findes, er ofte tendentiøst.

Kommentaren blev offentliggjort i NICE's Eyes on Evidence-nyhedsbreve, der har til formål at give adgang til signifikante nye beviser, efterhånden som de offentliggøres. En sektion i november-nyhedsbrevet fangede mit øje, fordi det havde titlen Bias in reporting of randomised controlled clinical trials in breast cancer (Forudindtagethed i rapporter fra randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg med brystkræft).

Efter min mening gør nyhedsbrevet det godt med hensyn til at rapportere beviser fra den offentliggjorte kilde, men der mangler væsentlige afsluttende bemærkninger fra forfatterne. Det omtalte forsøg er en litteraturgennemgang: Forfatterne tog resultaterne af hvert eneste randomiserede, kontrollerede forsøg, der er offentliggjort mellem 1995 og 2011, og analyserede dem for forudindtagethed. Det lyder som en stor opga­ve, og det er det. Én måde at tackle analysen på er at tage alle offentliggjorte forsøg og sammenligne resul­taterne med det formål med forsøget, som blev erklæret ved den offentlige registrering.

Når et forsøg designes, udvælger forskerne et primært endepunkt - det endelige mål, som afgør, om forsøget har været en succes. For et kræftmiddel kan dette være sådan noget som 'samlet overlevelse', 'syg­domsfri overlevelse' eller 'progressionsfri overlevelse'. Det væsentlige er, at det primære endepunkt regi­streres, så man, når forsøgsdata bliver offentliggjort, tydeligt kan se, om målet er eller ikke er nået. Alle kli­niske forsøg skal inden igangsætning registreres offentligt i databaser som clinicaltrials.gov, men dette bli­ver ikke håndhævet, så mange forsøg registreres ikke. Det fremgår tydeligt af den her omtalte analyse, hvor man bemærker, at ud af de 164 udvalgte forsøg var kun 30 (18%) registreret på clinicaltrials.gov forud for forsøgets start. Man skal dog være meget forsigtig med at fortolke dette resultat, fordi clinicaltrials.gov først startede i år 2000 og omfattede ved starten kun forsøg registreret i USA - forsøg i EU-lande blev først senere indlemmet i databasen. Det betyder, at det er usandsynligt, at alle randomiserede, kontrollerede brystkræftforsøg fra 1995-2000 er i databasen.

Men efter min mening er det endnu mere chokerende, at ud af disse 30 forsøg har kun 7 rapporteret det samme primære endepunkt som det, der er registreret. Dette udgør en alvorlig mangel på gennemskue­lighed og gør det stort set umuligt at foretage en analyse af resultaterne efter forsøgets afslutning. Hvordan skal man kunne analyse, hvor godt et lægemiddel virker, hvis det primære mål med behandlingen er uklart?

Denne form for forudindtagethed var helt tydelig blandt analysens 164 forsøg. I alt 54 forsøg rapporterede om positive resultater på sekundære endepunkter - uden et statistisk signifikant resultat på det primære endepunkt. Hvis målet med et nyt lægemiddel er at reducere antallet af brystkræftdødsfald, og forsøget ikke viser dette, kan man stadig nå frem til en positiv konklusion - på basis af sekundære resultater.

Det er interessant, at hvis man kun kigger på de forsøg, der ikke har en statistisk signifikans for det primære endepunkt, vil man opdage, at den procentdel, der rapporterer positive resultater på sekundære resultater, øges drastisk. Det er en meget lusket måde at fordreje data, så de passer til det, man gerne vil kunne konkludere. For øjeblikket er der ikke noget juridisk forkert i dette, men det er uansvarligt og vildledende - og det betyder, at de virkelige risici og fordele ved lægemidlet skjules fra læger og patienter.

En anden ting, som forfatterne har gjort opmærksom på, er tendensen til at bruge 'sygdomsfri overlevelse' eller 'progressionsfri overlevelse' i stedet for 'samlet overlevelse' som primært endepunkt. 'Samlet overlevelse' er en langt bedre måde at vurdere virkningen af et livreddende lægemiddel, fordi det viser dødsfald af alle årsager og ikke kun af den sygdom, der bliver behandlet, dvs. også dødsfald, der skyldes evt. bivirk­ninger eller tilbagefald. De to andre endepunkter tager kun højde for, hvor længe der går, inden sygdom­men vender tilbage eller forværres. Analysen fandt frem til, at kun 27 af de 164 forsøg (16,5%) rapportere­de 'samlet overlevelse' som primært endepunkt. For kvinder med brystkræft har hverken 'sygdomsfri over­levelse' eller 'progressionsfri overlevelse' vist sig at være tilstrækkelige alternativer til 'samlet overlevelse', men over 80% af de analyserede forsøg anvendte dem alligevel som endepunkter.

Man bemærker også, at læger ofte kun læser resumeet af de konkluderende bemærkninger ved nye kliniske forsøg på grund af tidspres. Derfor er det af afgørende betydning, at endepunkter er tydeligt beskrevet i disse afsnit af en publikation, så lægerne kan gennemgå beviserne så akkurat som muligt. Primære ende­punkter var sjældent omtalt i resumé eller konklusion i de forsøg, som rapporterede om positive resultater på trods af et ikke-signifikant primært endepunkt.

Det ville være rart, hvis man kunne regne med, at denne tendentiøse rapportering er undtagelsen - men faktum er, at de statistikker, der præsenteres i artiklen, er konsistente med analyser foretaget andre steder og på helt andre medicinske tilstande. Den her omtalte analyse er blot endnu et bevis på, at denne svigagtige og vildledende adfærd florerer blandt dem, der skriver rapporter fra kliniske forsøg. Hvis der nogen­sinde har været behov for, at alle forsøg offentliggøres, så de er gennemskuelige, fuldt ud tilgængelige og underlagt juridiske krav, så er det nu.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012