Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Faste omdanner kolesterol til energi og reducerer risiko for diabetes

Når det gælder behandling af personer med prædiabetes (et forstadie til diabetes Type II), fokuserer mange former for intervention på livsstilsændringer og vægttab, men nye forskningsresultater viser, at der ved pe­riodisk faste sker en biologisk proces i kroppen, der omdanner dårligt kolesterol i fedtceller til energi og dermed reducerer risikofaktorerne for diabetes.

Forskere fra Intermountain Heart Institute ved Intermountain Medical Center i Murray, Utah, observerede, at kroppen efter 10-12 timers faste begynder at søge efter andre energikilder til at opretholde stofskiftet - og i den forbindelse henter LDL-kolesterol fra fedtceller og anvender det som energikilde.

"Faste har potentiale til at blive en vigtig form for behandling af diabetes",siger Benjamin Horne, PhD, direktør for kredsløbs- og genetisk epidemiologi ved Intermountain Medical Center Heart Institute og leder af forsøget. "Selvom vi har studeret de sundhedsfremmende egenskaber ved faste, var vi ikke klar over, hvor­dan man med faste kunne opnå de fordele, vi har observeret i forhold til risikoen for diabetes". Forskerne præsenterede forsøgsresultaterne ved årskongressen i American Diabetes Association 14. juli 2014.

Prædiabetes betyder, at mængden af glukose (sukker) i blodet er højere end normalt, men ikke højt nok til at tale om egentlig diabetes. I et forsøg fra 2011 fokuserede dr. Horne og hans team på raske personer, der fastede én dag, og påviste, at rutinemæssige faste, hvor man kun indtager vand, giver lavere glukoseniveau og vægttab. "Da vi undersøgte virkningen af faste hos tilsyneladende raske personer, blev kolesterolniveauet forøget under den et døgn lange fasteperiode", siger dr. Horne. "De ændringer, der var mest interessante eller uventede, var alle relaterede til et sundt stofskifte og diabetesrisiko. Sammen med vores tidligere for­søg, som har vist, at årtier med rutinemæssig faste giver lavere risiko for diabetes og sygdomme i hjertets kranspulsårer, har det fået os til at fremsætte den teori, at faste er noget af det, der har størst virkning, når det gælder om at reducere risikoen for diabetes og relaterede stofskifteproblemer".

På baggrund af resultaterne fra 2011 iværksatte dr. Horne dette nye forsøg for at undersøge virkningerne af faste hos prædiabetikere over en længere periode. Deltagerne var prædiabetiske mænd og kvinder i al­deren 30-69 med mindst tre stofskifte-risikofaktorer, f.eks.:

  • Stor livvidde (æbleform)
  • Højt blodindhold af triglycerider (fedt)
  • Lavt HDL-kolesterolniveau (det "gode" kolesterol) - hvilket øger risikoen for hjertesygdom
  • Forhøjet blodtryk - dvs. den kraft, hvormed blodet skubbes mod karvæggen, når hjertet pumper
  • Højt fastende blodsukker - hvilket kan være et tidligt tegn på diabetes

Blandt deltagerne var personer både svært overvægtige og normalvægtige. Tidligere forsøg med faste, ud­ført af andre institutioner, har kun undersøgt svært overvægtige og fokuseret på det vægttab, der følger med faste. I det her omtalte forsøg tabte deltagerne sig ganske vist - ½ kg over en periode på seks uger - men forsøgets hovedfokus lå på diabetes-intervention.

"På selve fastedagene steg kolesteroltallet let i løbet af forsøget, og det samme var tilfældet i vores tidligere forsøg med raske mennesker, men vi observerede, at over en seksugers periode faldt kolesterolniveauet med ca. 12% som supplement til vægttabet", siger dr. Horne. "Vi regner med, at kolesterolet anvendes som energikilde i fasteperioderne og formentlig kommer fra fedtceller, og det får os til at forvente, at faste kan være en effektiv behandling af diabetes".

Processen med at trække LDL-kolesterol ud af fedtcellerne og bruge det til energi skal kunne modvirke insulinresistens, en tilstand, hvor bugspytkirtlen producerer mere og mere insulin, indtil den ikke længere kan producere nok til at dække kroppens behov - hvorefter blodsukkeret stiger.

"Fedtcellerne er i sig selv en vigtig medvirkende årsag til den insulinresistens, som kan føre til diabetes. Fa­ste kan medvirke til at fjerne og nedbryde fedtceller og dermed påvirke insulinresistensen". Ifølge dr. Horne er der behov for mere dybtgående forskning, men de her omtalte resultater udgør et godt fundament for fremtidige forsøg.

"Selvom faste måske kan beskytte mod diabetes", lyder det fra dr. Horne, "er det vigtigt at huske på, at dis­se resultater ikke var øjeblikkelige i de forsøg, vi udførte. Det tager tid. Hvor længe og hvor ofte man skal faste for at opnå en sundhedsfremmende virkning, er spørgsmål, vi kun lige er startet på at finde svarene på".

Kilde: Intermountain Medical Center.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012