Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kreatin kan beskytte ældre mod muskeltab

Med alderen har vi en tendens til at blive mere stillesiddende. Kombineret med aldersrelaterede ændringer i vores biologi, og resultatet er typisk tab af sund muskelmasse, også kaldet sarkopeni. Muskeltab kan være alvorligt - særligt sammen med dårlig tankevirksomhed og balance - fordi det øger risikoen for at falde. Og svage knogler øger naturligvis risikoen for alvorlige skader ved fald.

Adskillige forsøg understøtter nu brugen af kreatintilskud til at øge muskelmassen, den fysiske ydeevne og modstanden mod træthed hos yngre. Disse gode egenskaber er ligeså interessante for ældre. Ny forskning viser, at tilskud af ca. 5-20 g kreatin om dagen kan give store fordele for ældre i form af signifikant forbedringer i evnen til at udføre korte, energiintense handlinger som at sætte sig i en stol og rejse sig igen, hvor man skal sænke og hæve hele sin kropsvægt i en kort periode. Andre forsøg viser en forbedring i gribestyrken. Motion hjælper naturligvis til, men mange forsøg viser, at kreatin er gavnligt også uden motion.

En lille, men voksende mængde beviser tyder på, at kreatin kan forbedre knoglemineraltætheden og styrken, særligt hvis indtagelsen kombineres med modstandstræning. Beviserne for det gavnlige i at tage kreatintilskud er nu så omfattende, at en ekspert skriver: ’’Læger bør nøje overveje, om ikke de skal råde ældre til at tage tilskud af kreatin og påbegynde modstandstræning for at fremme styrke og hypertrofi i skeletmuskulaturen og i sidste ende forbedre livskvaliteten”.

Resumé 
Atleter har længe brugt kreatin som et energifremmende middel, men nu viser stoffet sig mere og mere lovende til behandling af sygdomme, der omfatter ødelæggelse af energibalancen i kroppen, bl.a. neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Huntington, samt hjertesygdom og diabetes. Og dyreforsøg viser, at man kan øge levetiden betydeligt for ældre dyr, der får tilskud af kreatin.

Vores krop kræver energi for at fungere. Vi henter denne energi fra kosten, og derefter transporteres og lagres den i vores væv til hurtig frigivelse. Men med alderen begynder vores system til lagring og transport at svigte, og der ophobes affaldsprodukter. Kreatin støtter kroppens energitransport og giver energi til væv, der har et meget højt forbrug, f.eks. hjerne, hjerte og muskler.

Forskning i kreatin som livsforlængende middel til mennesker er stadig i sin vorden, men eksisterende beviser på virkningen, kombineret med den meget høje sikkerhedsprofil, gør kreatin til et interessant tilskud til voksne, som ønsker at bremse aldringen og afværge dens konsekvenser.

Referencer:
Forbes SC, Little JP, Candow DG. Exercise and nutritional interventions for improving aging muscle health. Endocrine. Aug 2012;42(1):29-38.
Rawson ES, Venezia AC. Use of creatine in the elderly and evidence for effects on cognitive function in young and old. Amino Acids. Maj 2011;40(5): 1349-62.
Gotshalk LA, Kraemer WJ, Mendonca MA, et al. Creatine supplementation improves muscular performance in older women. Eur J Appl Physiol. Jan 2008;102(2):223-31.
Jager R, Purpura M, Shao A, Inoue T, Kreider RB. Analysis of the efficacy, safety, and regulatory status of novel forms of creatine. Amino Acids. Maj 2011;40(5):1369-83.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012