Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lutein og lycopen kan medvirke til at forebygge prostatakræft

Nye forskningsresultater tyder på, at lutein - et carotenoid, som er påvist i grønne grønsager og for nylig også i avocadoer - kan medvirke til at beskytte mod prostatakræft. Denne konklusion blev præsenteret på mødet i American Institute of Cancer Research (AICR) i juli 2001 i Washington DC.

Tidligere forsøg har vist, at lycopen - et carotenoid, der findes i tomater - reducerer risikoen for prostatakræft, men det er først nu, at lutein er sat i forbindelse med forebyggelse af prostatakræft.

Ifølge dr. David Heber, som er direktør for UCLA Center for Human Nutrition og forfatter til bogen "What Color Is Your Diet?" (Hvilken farve har din kost?), fokuserede forsøget som udgangspunkt på et provinsområde i Kina med lav forekomst af prostatakræft på trods af, at indbyggernes kost stort set ikke indeholdt lycopen (fordi de ikke spiste tomater), men masser af lutein (fordi de spiste masser af grønne grønsager). Forsøget blev senere udvidet til også at omfatte amerikanere med kinesisk baggrund og kaukasiere.

Laboratorieforsøg ved UCLA viste, at lutein reducerer væksten i prostatakræftceller med 25%, mens lycopen reducerer cellevæksten med 20%. I kombination kan de to stoffer reducere væksten i prostatakræftcellerne med 32%, hvilket tyder på, at de to stoffer sammen beskytter bedre end stofferne individuelt.

"Lutein og lycopen i kombination synes at have en ekstra eller synergistisk virkning mod prostatakræft", siger Heber. "Vores resultater tyder på, at yderligere forsøg bør gennemføres for at undersøge næringsstof-interaktionerne mellem lutein og lycopen på subcellulært og molekylært niveau".

Man har påvist lutein i grønne grønsager som persille, bladselleri og spinat - og for nylig også i avocadoer. Faktisk har forsøg vist, at avocado er den mest lutein-holdige blandt de 20 mest almindelige frugter.

Udover disse nye forsøgsresultater i forhold til prostatakræft er lutein også kendt for at kunne beskytte mod øjensygdomme som grå stær og makulær degeneration, som er den førende årsag til blindhed blandt ældre. Verdensomspændende forsøg sponseret af AICR har vist, at personer, der spiser 400-600 g frugt og grønt om dagen, reducerer risikoen forvisse kræftformer med 50%.

Avocadoer indgår i den grøn/gule gruppe og indeholder så livsvigtige næringsstoffer som E-vitamin, der medvirker til at fjerne de frie radikaler, som kan beskadige celler og føre til sygdom, glutathion, som funger som en antioxidant som E-vitamin, beta-sitosterol, som medvirker til at sænke blodets indhold af kolesterol og det nyligt påviste lutein, som nu sættes i forbindelse med både øjensygdom og prostatakræft.

Læs også:
Lycopen er godt for prostata - flere beviser
Hørfrø - lignaner, som det sig hør og bør
Prostatakræft - sådan beskytter du dig mod sygdommen
Naturlægens bedste prostata-kur
Prostata cancer og selenium
Fra René Caisse's eget arkiv
Ipe Roxo mod forstørret prostata

Kilde: American Institute of Cancer Research (AICR) - møde i juli 2001.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012