Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lutein og kræftforebyggelse

Lutein og dets oxidative metabolitter til forebyggelse af kræft

Carotenoider findes i store mængder i frugt og grønt og er blevet foreslået som kræftbeskyttende stoffer på grund af deres antioxidante og provitamin A-aktiviteter.

Lutein, som findes i rige mængder i mange frugter og grønsager - dog uden A-vitaminaktiviteten - har vist sig ved laboratorieforsøg at have stærkt antioxidante egenskaber. Resultater fra det kliniske forsøg fra Beltsville viser, at lutein og zeaxanthin, en lutein-isomer, iltes delvis til adskillige meta­bolitter. Disse observationer bekræfter luteins antioxidante aktivitet og understøtter dermed en af carotenoidemes formodede kræfthæmmende mekanismer. Resultater og konklusioner fra disse for­søg vil være til gavn for både ernærings- og sundhedseksperter og politikere.

Lutein hæmmer kræft
Forskere ved University of Utah Medical School har påvist, at de, der indtager mest lutein (blot 2,4 mg om dagen), har 17% lavere risiko for at udvikle kræft i tyktarmen i forhold til dem, der spiser den laveste mængde (300 mikrogram). Jo mere lutein, jo lavere risiko. Et højt luteinindtag er også sat i forbindelse med færre tilfælde af kræft i lunger, prostata og æggestokke. Hos dyr er lutein end­da i stand til at bremse væksten i brystsvulster. Ved reagensglasforsøg dræber stoffet kræftceller.

Lutein fremmer immunitet og hæmmer brystsvulster
Virkningen af lutein fra et tagetesekstrakt på udvikling og vækst i en transplanterbar brystkræft­svulst hos mus og onlymfocytfunktion blev undersøgt. Ved eksperimentet fik musene en kost inde­holdende hhv. 0,1% og 0,4% lutein.

Eksperiment 1: Her fik musene kosten i tre uger og fik påført svulstceller i brystkirtlen. Resultater­ne viser, at lutein fra kosten øgede svulstens latens og hæmmede væksten i brystsvulsten på en dosisafhængig måde. Antallet af mærkbare svulster på dag 28 efter påføringen og svulstvægten var lavere hos mus, der fik lutein.

Eksperiment 2: Kostmæssig lutein fremmede fytohemagglutinin-fremkaldt lymfocyt-spredning, men havde ingen indvirkning på produktionen af interleukin-2 eller lymfocytternes cytotoxicitet. Derfor øgede lutein fra kosten svulstens latens, undertrykte væksten i brystsvulsten og fremmede spredningen af lymfocytter.

Lutein hæmmer tilpropning af blodkar
James H. Dwyer, professor ved University of Southern Califomia, sammenlignede halspulsårer hos midaldrende. Han konstaterede, at efter 18 måneder havde de personer, der havde det laveste blod­indhold af lutein, fire gange så meget tilstopning som de, der havde det højeste indhold. Den mulige årsag: Celler, der bliver badet i lutein, hjælper ikke så ofte det ’’dårlige” LDL-kolesterol med at sæt­te sig fast til arterievæggene.

Lutein forsinker aldring af lungerne
De, der spiser mest lutein, har ’’yngre” lunger, viser ny forskning ved State University of New York at Buffalo. Faktisk skar et højt luteinindtag 1-2 år af lungernes alder ved standard lungefunktions­tests hos 1.616 mænd og kvinder i alderen 35-79. Et højt indtag af E-vitamin fremmede desuden respirationsevnen. Lutein synes at være særligt vigtigt for rygere.

Lutein hæmmer gigt
Lutein kan endog medvirke til at fjerne smerter og uarbejdsdygtighed som følge af den slidgigt, op mod 16 mio. amerikanere lider af. Forskere ved National Institutes of Health i USA har fornylig på­vist, at de personer, der har den højeste blodkoncentration af lutein, har ca. 70% lavere risiko for gigt i knæ og andre ledvæv.

Lutein giver næring til øjnene
Fortalere for lutein siger, at lutein kan holde grå stær og aldersrelateret makulær degeneration (AMD) på afstand. AMD er den væsentligste årsag til blindhed hos voksne over 50.

Behovet for lutein i forbindelse med AMD-behandling
Et utilstrækkeligt niveau af lutein i makula er en risikofaktor for udviklingen af aldersrelateret ma­kulær degeneration (AMD). Synsforskere har også fremsat den teori, at luteinaflejringer kan reduce­re dannelsen af grå stær og sygdomme i nethinden.

Hvad er AMD?
Aldersrelateret makulær degeneration (AMD) er den væsentligste årsag til uhelbredelig blindhedhos ældre, og flere end halvdelen af alle amerikanere oplever grå stær, uklarhed i øjets linse.

Forebyggende tiltag er vigtige, fordi øjensygdomme udvikler sig over en lang periode. Når patien­terne får diagnosen AMD i 60’erne eller 70’erne, kan sygdommen have været på vej i over 20 år.

Almindelige symptomer på AMD: Sløret eller forvrænget syn, mørke pletter, natteblindhed osv.

Adskillige forsøg viser, at kosten kan have en signifikant indflydelse på øjets helbred. Desværre er det sådan, at hvis man først har makulær degeneration, er en sund kost ikke nok til at bremse syg­dommens udvikling. Og de mængder af næringsstoffer, der findes i fødevarer og i typiske multivitaminer er ikke tilstrækkelige til i signifikant grad at påvirke sygdommens udvikling. Og lutein er dokumenteret og klinisk påvist som en god hæmmer af AMD - hvorfor?

Hvordan virker lutein mod AMD?
Lutein er et antioxidant carotenoid, som optræder i naturen sammen med zeaxanthin. Lutein og zeaxanthin fra kosten koncentreres i øjets makula og linse - samt i hud-, bryst- og livmoderhalsvæv.

Øjnene er oplagringspladser for carotenoider, og lutein og zeaxanthin koncentreres i nethinde og linse. I øjet er lutein den primære carotenoid, der findes i det centrale område af nethinden kaldet makula. Lutein menes at fungere som et filter, der beskytter de lysfølsomme fotoreceptorceller (tappe) i makula fra potentielt skadeligt lys og frie radikaler, der opstår via lys. Lutein fra kosten anses for at være et essentielt næringsstof for et normalt syn.

Hvordan virker det?
Kroppen bruger lutein til at fremstille makulært pigment i nethinden, og dette stof beskytter øjnene mod solens ultraviolette stråler, som kan beskadige din nethinde og føre til AMD. Det makulære pigment skærmer dine øjne som et par solbriller, forklarer Richard Bone, Ph.D, som forsker i lutein ved Florida International University i Miami. Lutein bekæmper i sin egenskab af antioxidant også de frie radikaler, der medvirker til at beskadige øjet.

Ligesom beta-caroten, der gør gulerødder orange, og lycopen, der gør tomater rød, er lutein et carotenoid. Lutein er det pigment, der gør majs gule, og lutein giver tagetes deres strålende gyldne far­ve. Et af de mest interessante aspekter ved den måde, carotenoideme fungerer i kroppen - ud over deres brede spektrum af antioxidant aktivitet - er deres tendens til at være ’’organspecifik”. Forskellige carotenoider har en tilknytning til forskellige organer i kroppen. I luteins tilfælde koncentreres lutein i øjnenes struktur.

Både lutein og zeaxanthin beskytter makula mod den nedbrydning, der normalt sættes i forbindelse med aldring og iltningsbelastning. Makula sidder bag øjets linse, og den sikrer, at vi kan fokusere og skelne mellem forskellige farver.

Med fotometri til at bestemme indholdet af makulært pigment fandt hollandske forskere frem til, at luteinester-tilskud øgede den optiske tæthed i det makulære pigment - og det er en væsentlig opda­gelse, eftersom det makulære pigment måske beskytter mod AMD.

Lutein og dets sundhedsfremmende indvirkning på øjets nethinde
Synsprocessen involverer lys, der fokuseres gennem linsen og ind på nethinden, det papirtynde væv, der sidder på bagsiden af øjeæblet. Den centrale del af retina, kaldet makula, får mest lys. Dets mil­lioner af celler sikrer det skarpsyn, der er nødvendigt for at læse og se ting tydeligt. Med alderen vokser der små blodkar over dette område, og derved opstår gradvis forvrængning og synstab.

Denne nedbrydning af nethindens makula rammer næsten 20% af alle i alderen over 65. Forskning har vist, at disse personer har en subnormal mængde makulært pigment, hvilket igen antyder den beskyttende rolle, disse pigmenter spiller. Faktisk tyder den seneste forskning på, at et lavt indhold af makulært pigment er en årsag til og ikke et resultat af makulær nedbrydning.

Forskere har sammenlignet indholdet af makulært pigment i sunde øjne med indholdet hos AMD-patienter. De rapporterer, at de for første gang var i stand til objektivt at måle lutein- og zeaxanthin-niveauet i øjnene på levende i et stort klinisk forsøg. Bernstein målte indholdet af makulært carotenoid i 93 øjne fra 63 patienter med AMD og i 220 normale øjne på 138 frivillige ved hjælp af resonans-Raman spektroskopi.

Forskerne fandt frem til, at det makulære indhold af carotenoider falder med alderen, hvor det når et stabilt lavt niveau efter 60 årsalderen - den alder, hvor antallet af AMD-tilfælde stiger drastisk. De fandt også ud af, at det makulære pigmentniveau i øjnene på AMD-patienter, der ikke tog højdosis ­tilskud af lutein, var 32% lavere end hos normale ældre øjne.

Lutein fungerer som et gult lysfilter i øjet, der ophobes i småbitte mængder direkte foran nethindens tappe. Personer med makulær degeneration oplever et langsomt tab af centralsynet, tab af farvesyn og besvær med at læse og genkende ansigter.

Kvinder, der har gennemgået overgangsalderen, har en 400-500% øget risiko for makulær degeneration. 83% af alle øjenlæger anbefaler tilskud af antioxidanter til deres AMD-patienter, men indtil fornylig var disse tilskud baseret på zink og indeholdt ikke lutein. Nu har forskerne fundet ud af, at voksne, der indtager seks mg lutein dagligt fra kosten, har en signifikant lavere risiko for at udvikle makulær sygdom.

Forskere i makulær degeneration og lungekræft har fundet frem til, tilskud med mindre beta-caroten og mere lutein giver bedre resultater. Dette kan delvis forklares ved det faktum, at disse to fedtoplø­selige carotenoider slås om optagelsen og transporten. En løsning kan være at tage de to stoffer hver dag, men til forskellige måltider. Beta-caroten er fortsat en vigtig antioxidant - f. eks. til behandling af en anden øjensygdom, retinitis pigmentosa, som karakteriseres af et fremadskridende tab af nattesynet. Blodindholdet af carotenoider hos personer, der får en kost med meget frugt og grønt, er 20% lutein, 20% lycopen, 10% beta-caroten og 6% alfa-caroten - og resten er andre carotenoider.

Hvorfor er det nødvendigt...?
Fordi menneskekroppen ikke naturligt producerer lutein, er vi nødt til at forlade os på luteinholdige fødevarer eller luteintilskud til at opretholde et optimalt luteinniveau i øjet. Et forsøg fra 1994 fra Harvard University viste, at seks mg lutein - hvilket svarer til 1/3 kop kogt spinat - er den mængde, der skal til for at reducere risikoen for AMD. Hvis du ikke får den mængde dagligt, sker der ingen skade ved at tage en multivitamintablet, som omfatter lutein, siger Robert Abel, M.D., førende øjen­læge med egen praksis i Wilmington, Delaware, og medlem af den rådgivende komité for Lutein Information Bureau.

Luteintilskud optages bedre, hvis de tages sammen med et måltid. Man har endnu ikke fundet nogen form for toksicitet eller bivirkning ved lutein.

Hvad er natteblindhed?
Natteblindhed er et af de mest almindelige synsproblemer. A-vitamin er en kur mod denne lidelse. Dunaliella kapsler fra Natur-Drogeriet A/S indeholder passende mængder A-vitamin i dets naturlige forstadie-form, beta-caroten. Lutein (et medlem af xanthophyll-familien) er en antioxidant og tilhører en stor gruppe på over 600 stoffer, der er kendt under betegnelsen de carotenoide pigmenter. Disse pigmenter giver gul, grøn og orange farve til grønsager og frugt og er forstadier til A-vitamin. Lutein findes naturligt i æggeblomme og adskillige planter, inklusive nogle blomster, rød peber, grønne bladgrønsager, kål, porrer, ærter, romainesalat, sennep og spinat.

Yderligere beviser
Adskillige større observationsforsøg med mennesker har påvist en sammenhæng mellem en luteinholdig kost og sunde øjne. Placebo-kontrollerede forsøg med lutein er ikke udført, og forskerne har endnu ikke testet luteintilskud ved laboratorieforsøg.

Case 1: Et otte år langt observationsforsøg med 36.644 mænd offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 1999 fandt frem til, at der blandt de mænd, der spiste luteinholdige fødevarer mere end to gange om ugen, var 19% færre operationer for grå stær i forhold til den gruppe, der spiste færre luteinholdige fødevarer. Et mindre forsøg beskrevet i Ophthalmology i oktober 2007 viste lignende resultater.

Case 2: Et andet observationsforsøg, offentliggjort i Journal of the American Medical Association i 1994, analyserede kostindtaget af carotenoider (inklusive lutein) for 356 personer med avanceret AMD og 520 personer uden AMD. Flere af de deltagere, der ikke led af AMD, indtog flere daglige porti­oner (seks og derover) af carotenoidholdige fødevarer (særligt spinat og grønne bladgrønsager) end de deltagere, der led af fremskreden AMD.

Case 3: Et forsøg med luteintilskud resulterede i en 15% stigning i mængden af makulært pigment efter 72 dage.

Case 4:et forsøg havde personer, der indtog, hvad der svarer til 6 mg lutein om dagen, 40% min­dre risiko for at opleve makulære problemer.

Case 5: Et forsøg med enæggede tvillingepar viste, at makulær luteinkoncentration havde en sam­menhæng med det kostmæssige indtag af lutein. Efter indtagelse findes lutein i signifikante mæng­der i blodets serum, hvilket tyder på høj biologisk tilgængelighed.

Forslag
Efterhånden som AMD udvikler sig, begynder småbitte, skrøbelige blodkar at udvikle sig i nethin­den. Disse blodkar lækker ofte blod og væske, som yderligere beskadiger nethinden. Et sløret syn være første symptom. Lige linjer begynder at synes skæve, og mørke eller tomme områder kan blokere centralsynet.

Nøglen er at holde sig sund og rask livet igennem. De fleste regner med, at deres syn bliver værre, efterhånden som de ældes, og de bliver overrasket over at finde ud af, at de kan fremme et sundt syn, inden de bliver 65. Lutein i kosten kan spille en rolle for vedligeholdelsen af et godt syn.

Indikationer
Acne, fodsvamp, øjenlågsbetændelse, candidasvamp, forkølelsessår, øjenkatar, hoste, krampe, ek­sem, svampeinfektioner, gastritis, god fordøjelse, hæmorrider, HIV, symptomer med overgangsal­der, menstruationssmerter, mindre brandsår, lusesyge, tarmbetændelse, ringorm, ondt i halsen, hud­sår, slangebid, forstuvninger, solskoldninger, åreforkalkning, virusinfektion, vorter og sår.

Dosering
Ernæringseksperter bruger for øjeblikket 6 mg lutein om dagen som en god retningslinje. 10 mg om dagen kan betyde forskellen mellem at kunne se og ikke at kunne se. Kliniske forsøg har vist, at der er en direkte sammenhæng mellem makulær degeneration og mangel på carotenoider. En obduktion af AMD-ramte øjne har vist, at der er 30% mindre lutein og zeaxanthin sammenlignet med raske øjne. I løbet af fem måneder med indtagelse af 10 mg lutein pr. dag var pigmentindholdet i makula øget med 20% i et lille klinisk forsøg.

Health News 2014

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012