Hjerte Hjerte-/kredsløbssygdomme

Curcumin hjælper dit hjerte på flere forskellige måder

Et dagligt tilskud af curcumin – det pigment, som giver gurkemeje den flotte gule farve – kan måske gøre dit hjerte sundere. Det viser et forsøg med kaniner, der fik en kost med et højt indhold af kolesterol.

lfølge resultaterne kan man ved at tilsætte curcumin til kaninernes kost reducere den samlede kolesterolmængde og mængden af LDL og iltet LDL med hhv. 31, 30 og 67 % sammenlignet med en kolesterolrig kost alene. Desuden reducerede curcumin triglycerid-niveauet med 41 %,viser data fra Nutrition Research.

Beskrivelse af forsøget med curcumin

Curcumin er godt for dit hjerteForskere fra Korea Food Research lnstitute og Korea lnstitute of Toxicology rapporterer desuden, at curcumin modulerede ekspressionen af proteiner, der har forbindelse til celleadhæsion – en mekanisme, som kan øge risikoen for åreforkalkning. “Vores resultater viser, at kaniner, der får en kost med et højt kolesterolindhold suppleret med curcumin i 8 uger, har mindre læsioner og fortykkelse i aorta sammenlignet med kaniner, der får samme kost uden curcumin”, skriver de. “Dette tyder på, at curcumin kan medvirke til at bremse åreforkalkning”.

Curcumin-holdige kosttilskud har oplevet en betydelig vækst i USA i de senere år. lfølge en rapport, der er offentliggjort i HerbalGram fra American Botanical Council, voksede salget af urtetilskud med gurkemeje som primær ingrediens med 26,2 % i 2013. Det er nu det mest sælgende naturprodukt. Desuden bliver der forsket mere og mere i stoffet – og disse nye forsøg understøtter det sundhedsfremmende potentiale for både hjerne, kredsløb, led og muskler.

Det her omtalte forsøg er endnu et eksempel på, at stoffet kan fremme et sundt hjerte. New Zealand White-kaniner blev opdelt i tre grupper: En, der fik en normal kost, en, der fik en kolesterolholdig kost med 0,2 % curcumin, og en, der fik en kolesterolholdig kost uden tilskud af curcumin. Ud over reduktionen i det samlede og LDL-kolesteroltallet bemærkede forskerne, at HDL-kolesterolet var upåvirket af, om curcumin var tilsat kosten. lndholdet af inflammatoriske cytokiner steg hos de kaniner, der fik den kolesterolholdige kost, men tilføjelsen af curcumin begrænsede stigningen. Det samme gælder mængden af opløselige adhæsionsmolekyler, siger de koreanske forskere.

Resultaterne

“Disse resultater understøtter vores hypotese og tyder på, at curcumin kan forebygge udviklingen af åreforkalkning ved at reducere ophobningen af fedt i endothelet i aorta. Denne sundhedsfremmende mekanisme kan være fremkaldt of en reduktion i serumindholdet af lipider, produktionen af iltet LDL og pro-inflammatoriske cytokiner og ekspressionen af adhæsionsmolekyler og MMP i aorta. Det ser ud til, at curcumin kan forebygge udviklingen af åreforkalkningen ved at reducere ophobningen af fedt i endothelet i aorta. Disse forskningsresultater viser den beskyttende mekanisme ved curcumin i en forsøgsmodel af åreforkalkning og tyder på, at stoffet spiller en mulig rolle i behandlingen af åreforkalkningslæsioner”.

Curcumin til dit hjerte – enten som enkeltstående stof eller kombineret med sort peber for bedre optagelse.

Læs også
Gurkemeje: En antioxidant med mange andre egenskaber
Gurkemeje er godt for kredsløbet
Curcuma: Den sikre måde at tabe sig på!
Curcumin medvirker til at forbedre immunfunktionen
Curcumin viser lovende takter mod Parkinsons
Curcumintilskud forebygger udvikling af diabetes
Gurkemeje Latte

Kilde
Min Young Um, Kwang Hyun Hwang, Won Hee Choi, Jiyun Ahn, Chang Hwa Jung, Tae Youl Ha. Curcumin attenuates adhesion molecules and matrix metalloproteinase expression in hypercholesterolemic rabbits. Nutrition Research, doi: 10.1016/j.nutres.2014.09.001.