Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

En livsløgn om døden

DØDEN skal have en årsag. Ofte er det kræft. Det har Jyllands-Posten berettet meget og sandfærdigt om i de seneste dage.

Alle kræftsygdomme kan behandles, for noget kan jo altid gøres for at lindre symptomer, men ikke alle kræftsygdomme kan helbredes, så patienten består eksamen og når med i succes-statistikken over fem års overlevelse.

Hvad statistikken ikke fortæller - eller kan fortælle endnu - er, hvordan de fem år var for patienten, gjort op i forhold til det diffuse begreb livskvalitet.

Havde behandlingen sidevirkninger, som næsten ikke var til at bære, gjorde behandlingen patienten til psykisk vrag, bivirkningsinvalid? Og vil den overlevende med sin femårserfaring føle sig som offer for et eksperiment og i øvrigt frygte de næste fem år?

Alt det ved vi ikke noget om. Statistikkerne er tavse også om levetiden og livskvalitet for de kræftramte, som sagde nej til behandling.

Det er, som om ingen har tænkt på behandlingens kvalitetskontrol. Statistikerne lytter kun efter hjerters slag og ser på dødsattester.

I Jyllands-Postens artikler er der kommet lægelige oplysninger på bordet med en skarphed som aldrig før:

”Al kræftbehandling er i virkeligheden et valg mellem to eksperimenter”. Og "det må gøres op, om en behandling giver håb om helbredelse, eller om helbredelse er udelukket”.

Hvor meget statistisk håb? Hvor stort skal håbet være, 5 procent eller 30 procent, for at behandling forsøges?

Hvem skal i øvrigt fastlægge grænserne for håb?

Læger efter erfarent øjemål - eller for at få en patient til forskningsformål? Skal det være politikere med skelen til pengekasse og genvalg? E1ler skal det være patienten, som til dato kun har ret til ja eller nej til tilbudt behandling?

Et overlægecitat: ”Allerede ved diagnosen kan 8000 kræftpatienter årligt erklæres uhelbredelige, og behandlingen vil svigte for endnu 6000....”

Det var så de 14.000 ud af 23.000 nye kræfttilfælde årligt.

Det kan vel siges, at vi her har en sum af problemer. Kan der behandles med udsigt til et resultat, som patienten - fuldstændigt informeret om behandlingsrisici og senfølger - kan acceptere.

Men kan der ikke behandles, skal patienten så straks have klar besked: Døden banker på.

Svaret på det sidste skal indrettes efter, hvad patienten ønsker, og det kan man jo ikke så godt spørge om på det tidspunkt, thi selve spørgsmålet indeholder dommen.

Men er det ikke sådan, at det er patientens ret at vide, hvad der står for, og lægens pligt at sige det på en pæn og ordentlig måde?

Det forekommer det eneste etisk redelige. Man leger ikke kispus med døden.

Et overlægecitat: ”Folk vil af kulturelle grunde ikke indse, at løbet er kørt. Medicinindustrien og lægevidenskaben har bildt folk ind, at de nærmest kan gøres udødelige".

De ord sætter ting på plads. Folk lever på en indbildning, en livsløgn. Og det er en kulturopgave at tage den fra dem i tide. Den er en sygdom så dødende som kræft.

Leder i Jyllands-Posten d. 15. november 1995.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012