Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Multipel sklerose og D-vitamin

Forskere har påvist, at 1,25-dihydroxyvitamin D3 - hormonudgaven af D3-vitamin - fuldstændigt kan forebygge eksperimentel, autoimmun encephalomyelitis, en accepteret musemodel af multiple sklerose (MS).

Teorien er, at en afgørende miljøfaktor er graden af solpåvirkning, som katalyserer produktionen af D3-vitamin i huden, og at den hormonelle form af D3-vitamin er en selektiv immunforsvarsregulator, der hæmmer denne autoimmune sygdom. Ved lav solpåvirkning produceres der ikke tilstrækkelige mængder D3-vitamin, og det begrænser produktionen af 1,25-dihydroxyvitamin D3 og øger risikoen for MS.

Denne teori kan forklare den bemærkelsesværdige geografiske fordeling af MS-tilfælde: Antallet er stort set nul i egnene omkring Ækvator, men øges drastisk, efterhånden som man kommer længere og længere væk fra Ækvator i begge retninger. I Schweiz er der et stort antal tilfælde af MS i dalene og et lavt antal i bjergene.

I Norge er der mange tilfælde af MS inde i landet og færre langs kysten. Intensiteten i det ultraviolette lys er øget i højderne, hvilket resulterer i en øget dannelse af D3-vitamin og kan forklare det lave antal tilfælde af MS i bjergene. Langs den norske kyst spiser man store mængder fisk, og fiskeolier indeholder store mængder D3-vitamin.

Det er muligt, at 1,25-dihydroxyvitamin D3 eller dets analoger kan have et stort behandlingsmæssigt potentiale for MS-patienter. Dette åbner også mulighederne for, at MS kan forebygges hos genetisk disponerede personer via tidlige interventionsstrategier, som giver tilstrækkelige mængder af hormonelt aktivt 1,25-dihydroxyvitamin D3 eller dets analoger.

Kilde: Hayes CE et al. Vitamin d and Multiple Sclerosis.PSEBM, 1997;276:21-27.

Kommentar: Jeg kan godt lide denne MS-model. Dens konklusioner giver perfekt mening, og forslaget om, at der kan være definitive forebyggelsesstrategier for MS er opmuntrende. Desuden omtales den potentielle fordel ved at behandle MS-patienter med 1,25-dihydroxyvitamin D3, den hormonelt aktive form af D-vitamin. Under alle omstændigheder kan man sikre et bestemt D-vitaminniveau hos MS-patienter. Jeg håber, der snart igangsættes interventionsforsøg, eftersom der ikke er nogen kendt kur mod MS, og D3-vitamin kan gives uden problemer. Andre ting, der synes at hjælpe MS-patienter, er indsprøjtning af B12-vitamin (med folsyre og B1-vitamin), en kost, der udelukker visse fødeemner og/eller er rig på omega 3-fedtsyrer og fattig på mættet fedt, antioxidanter og behandling af tarmsystemet for gærsvampe og andre sygdomsfremkaldende organismer. Vurdering af tungmetal- og kviksølvpåvirkning bør også foretages.

Natur-Drogeriets D-vitamin præparaterer af Ugeskrift for læger(22. juni 2009) blevet anbefalet som Danmarks billigste.

Natur-Drogeriet A/S forhandler D3 -vitamin i tre forskellige styrker: 10 mcg (400 I.E.), 35 mcg (1.400 I.E.) og 85 mcg (3.400 I.E.).

 

Health News 2015

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012