Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Grønne bladgrønsager fortynder blodet og hjælper ilttransporten

Nitrat fra grønne bladgrønsager kan måske fortynde blodet og medvirke til at cirkulere ilt mere effektivt rundt i kroppen, viser et af tre forsøg foretaget ved University of Cambridge and Southampton.

Det første forsøg, som er offentliggjort i Journal of the Federation of American Societies for Experimental Biology, undersøgte, hvordan nitratholdige grønsager som spinat kunne reducere produktionen af hormonet erythropoietin (EPO), som bestemmer antallet af røde blodlegemer og dermed påvirker blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen og dets tykkelse.

lfølge British Heart Foundation, som finansierede en del af forsøget, understreger resultaterne, at en simpel ændring i kosten kan medvirke til at lette symptomerne for personer, som lider af visse hjertefejl og forhøjet blodtryk, og reducere risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald.

Forsøgsrapporten kommer som en del af en trio af forsøg foretaget af de samme forskere, offentliggjort i The Journal of Physiology og Diabetes. Alle tre forsøg undersøgte de blodfortyndende og sundhedsfremmende virkninger af nitrat i kosten.

En enkel og billig kostløsning
Medforfatter til forsøgsrapporten, professor Martin Feelisch siger: "Disse resultater tyder på, at enkle kostændringer kan være en mulig behandling for personer, der lider af sygdomme i hjertet og blodkarrene, som gør, at der produceres for mange røde blodlegemer. Det er også spændende, fordi det kan have bredere konsekvenser for idrætsvidenskaben og kan hjælpe patienter i intensivbehandling, fordi det giver os større forståelse af, hvordan ilt mere effektivt kan blive leveret til vores celler".

Forskerne samarbejdede med 1Xtreme Everest om at filme blodstrømmen gennem kapillærer ved havoverfladen og i 6.400 m højde. Deres teori går på, at nitrat kan hjælpe mennesker med kredsløbsproblemer, som skyldes, at de lever i højderne, hvilket kan få blodet til at blive tykkere og dermed have sværere ved at passere gennem de små blodkar.

En anden af forsøgsrapportens forfattere, dr. Tom Ashmore, siger: "Det bedste ved nitrat er, at det ikke er dyrt, behandlingen er ikke invasiv, og der skal ikke ret meget til, før man kan se en betydelig virkning. Den eneste ulempe er, at nogle mennesker ikke kan lide grønsager".

Den artikel, som blev offentliggjort i The Journal of Physiology, undersøgte nitrats evne til at lindre symptomer på forskellige hjerte- og kredsløbsproblemer ved at beskytte væsentlige hjertecelleproteiner og øge hjertets pumpeevne.

Den endelige forsøgsrapport blev offentliggjort i Diabetes. Den undersøgte nitratets evne til at stimulere omdannelsen af hvide, 'dårlige' fedtceller til beige celler, som brænder fedt til varmeproduktion.

Kilde: Ashmore T. et al. Suppression of erythropoiesis by dietary nitrate. FASEB.

Health News 2015

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012