Folkesundhed

Professor slår alarm over ibuprofen

En undersøgelse viser, at non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID) som ibuprofen, naproxen og diclofenac kan være livsfarlige i højere doser. De øger faren for hjerteinfarkt og dødsfald med 33 %.

Ibuprofen (Ipren, Ibumetin) et af de mest brugte smertestillende midler i Danmark i dag, men en ny stor metanalyse, der er offentliggjort i Lancet, konkluderer, at et års behandling med 2400 mg ibuprofen eller 150 mg diclofenac (Voltaren) vil føre til, at tre ud af 1.000 mennesker med moderat risiko for hjertesygdom vil få hjerteanfald. For en ud af tre vil det være et dødeligt anfald, fremgår det af undersøgelsen. Metaanalysen kigger på 639 undersøgelser og involverer mere end 350.000 mennesker.

Undersøgelsen får Gunnar Gislason, der er professor på Gentofte Hospital og overlæge på hjertemedicinsk afdeling, til at slå alarm. “Vi har set i en tidligere undersøgelse, at næsten 60 % af alle danskere bruger ibuprofen, og det er jo rystende. Når så mange tager det, så har du en risiko, der er på højde med trafikulykker, som vi bruger store ressourcer på at forebygge,” siger han til Mx.dk.

Læs også
Mulig risiko for kardiovaskulær død ved kort behandling med NSAID
Gigtpatienter kender ikke bivirkningerne ved NSAID-præparater
Tarmbetændelse: Risikoen øges af smertestillende medicin
Smertestillende midler øger risikoen for hjerteanfald
Acetylsalicylsyre sammen med NSAID øger risikoen for blodpropper i hjertet
Diabetesmedicin øger risikoen for hjerteanfald
Vi køber livsfarlig medicin på nettet
Smertemedicin kan give astma
Carsten Vagn-Hansen: Medicin, mad og kosttilskud

Kilde
Dagens Medicin
, 31.05.2013