Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Diabetes, fedme og gigt ved mangel på næringsstoffer

Indtil nu har vi primært beskæftiget os med de større mineraler, men hvad med sporstofferne?

Ifølge myndighederne har menneskekroppen har brug for jern, jod, kobber, mangan, zink, molybdæn, selen og krom for at holde sig sund. Min erfaring med mineraler over de seneste 25 år har vist, at vi har behov for langt flere end dem, der anbefales af myndighederne og WHO. Vores medicinske viden er vokset enormt i løbet af de seneste to årtier, men lægerne har endnu ikke fået øjnene op for det faktum, at vi skal have langt flere, end de foreslår!

Mineraler ansporer, regulerer og kontrollerer hvert organ og hver funktion i kroppen. Du har brug for mineraler for at trække vejret rigtigt. Mineraler sikrer dine mentale og fysiske evner. Mineraler stabiliserer hjerte og blodtryk. Så når mineralerne er så vigtige, og der kun er små mængder i vores mad, er det sund fornuft at sørge for at få et komplet spektrum på mindst 70 plante-udvundne mineraler. De styrker immunforsvaret og gør det bedre og stærkere end noget andet. De fremmer udseendet, producerer energi, bekæmper sygdom og forkølelse, letter depressioner, reducerer stress og giver en mere positiv livsindstilling.

Et komplet tilskud af alle kendte mineraler medvirker til at opbygge og skabe en bedre funktion i knogler, sener, nukleinsyrer, aorta, blod og hjerne. Det skærper den mentale funktion, gør det muligt at huske fortiden, gør os glade og frem for alt: bevarer vores ungdom og udskyder seniliteten!

Selvom andre faktorer også spiller en rolle for et forhøjet blodtryk, er mineraler nøglen til at få styr på det. Når kroppen eller et specifikt organ bliver belastet, kræver flere næringsstoffer og mere ilt for at blive ved med at fungere. Mineraler hjælper kroppen til bedre at udnytte den ilt, den får. Ved belastning skal hjertet pumpe blodet kraftigere for at forsyne det organ, der har brug for det. Jo kraftigere hjertet skal pumpe, jo højere bliver det systoliske blodtryk. Det diastoliske blodtryk stiger muligvis også. For at få en pålidelig måling skal du være afslappet eller i ro. Denne måling kaldes hvileblodtrykket. Personer med forhøjet blodtryk har oftest et gennemsnitligt systolisk blodtryk på over 140 og et diastolisk blodtryk på over 90.

Når man spiser for store mængder salt, skal kroppen skille sig af med det overskydende for at undgå forgiftning. Kroppen opsamler derfor mere vand, fordi saltet skal opløses i væske. Nyrerne er også på overarbejde for at skille sig af med overskydende salt og vand. Det betyder, at nyrerne har brug for mere energi og flere næringsstoffer, særligt mineraler, for at fungere korrekt.

Under udskillelsen af salt og vand stiger det systoliske blodtryk, fordi hjertet skal pumpe mere og mere blod. Hvis nyrerne fungerer dårligt på grund af mangel på næringsstoffer, selv med øget blodtryk, oplagrer kroppen saltvand, og ankler/ben vil hæve op. Desuden har kroppen brug for mere energi for at nære det ekstra fedt i kroppen. Det er hovedårsagen til, at svært overvægtige personer bør overveje at tabe sig og spise flere mineraler. Et fuldt spektrum af mineraler kan medvirke til vægttab, fordi man normalt ikke spiser så meget, når man får en tilstrækkelig tilførsel af mineraler.

Risikoen for at komme til at mangle mineraler og sporstoffer er større end for vitaminer. I risikogruppen for mineralmangel er folk, der spiser en fedtfattig kost, ældre, gravide og patienter på eksempelvis vanddrivende medicin, vegetarer og personer, der spiser fødevarer fra egne, hvor jorden mangler disse mineraler. Jorden i Alaska er f.eks. meget rig på selen, mens den i visse dele af Kina og New Zealand mangler mineralet. Dermed kan man spise fødevarer fra disse områder, få en velafbalanceret kost, som så mange læger anbefaler, tage et gennemsnitligt mineraltilskud og alligevel udvikle alvorlig mangel på mineraler og sporstoffer, som kun kan undgås med kostændringer og tilskud af et komplet spektrum af mineraler.

Et godt eksempel på udvaskning af mineraler fra jorden - og hvad ekstra mineraler kan gøre for afgrøderne - er øen Java i Indonesien. Her beriger en af verdens mest aktive og farlige vulkaner, Merapi, landbrugsjorden ved at spy vulkansk aske over området. Bønderne på Java høster tre afgrøder ris på en sæson. Bønderne på naboøen Borneo høster kun én eller i bedste fald to afgrøder om året.

Et for lavt indtag kan skyldes andre faktorer end udpining af jorden. Disse faktorer er så forskelligartede som virkningen af syreregn og overraffinering og overforarbejdning af fødevarer. Vores sårbarhed over for selv meget små kostmæssige ubalancer kan man se ved at sammenligne vores daglige mineralindtag (ca. 1,5 g) med det samlede indtag af kulhydrater, proteiner og lipider (ca. 500 g). Dermed udgør vores mineralindtag kun ca. 0,3% af vores samlede indtag af fødevarer, men mineraler er så stærke og så væsentlige, at uden dem vil vi ikke kunne udnytte de andre 99,7% af fødevarerne - og dermed vil vi hurtigt gå til grunde.

Nogle diætister og medicinske behandlere har gjort en stor indsats for at tale folk fra at indtage mere end den anbefalede dagsdosis (ADT) af mineraler. Den kan, hævder de, opnås ved at spise en typisk amerikansk eller europæisk kost. Men adskillige forsøg har gentagne gange vist, at det er et meget dårligt råd, fordi der mangler mineraler i fødevarerne. Bortset fra de store, indlysende ting som kærlighed, børn og død har de fleste af de virkeligt store følelsesmæssige udsving involveret, at man lytter til "den etablerede lægeverden". Og her mener jeg, at den skyder klart ved siden af målet.

Det er bevist, at kun få - måske ingen - får den anbefalede dagsdosis mineraler i deres daglige kost. Det skyldes, at de fleste af vores råfødevarer indeholder en minimal mængde mineraler, og mængden reduceres yderligere ved overforarbejdning eller overtilberedning. Amerikanere har en tendens til at gøre begge dele ved de fleste fødevarer - og det ødelægger deres naturlige enzymer.

At komme fødevarer på dåse ødelægger enzymer og når først enzymerne er væk, kan selv ikke mineraler hjælpe dem. Det belaster vores modstandskraft mod sygdom. Derfor ER det en god idé at tage et tilskud! Naturligvis bør alle supplere deres daglige kost med så mange mineraler som muligt, så de kan være sunde, livskraftige og stærke hele deres voksne liv. Drømme om et godt helbred er gode, men det er bedre, hvis de også bliver til virkelighed!

Et andet nyt og meget omtalt forsøgsresultat kommer fra engelske dr. David Thomas. Han er praktiserende læge og uafhængig forsker. Han har sammenlignet oversigter, som de britiske myndigheder offentliggjorde i 1940 og igen i 2002. Hans resultater er offentliggjort af Food Commission i Food Navigator (www.foodnavigator.com). Denne rapport drejer sig om fødevarer i Storbritannien, men tro mig, det står ligeså slemt til i USA - hvis ikke det er værre!

I rapporten står der, at "det drastisk faldende mineralindhold i mælk, kød og grønsager i løbet af de sidste 60 år vil få alvorlige konsekvenser for englændernes helbred i fremtiden, viser en chokerende fødevareanalyse". Ifølge rapporten var indholdet af jern i 15 forskellige varianter af kød faldet gennemsnitligt 47% - og for nogle kødtypers vedkommende lå faldet på hele 80%.

Man iagttog også et betydeligt fald i indholdet af kobber og magnesium, som er essentielle for, at enzymerne kan fungere. Magnesiumniveauet er typisk faldet med 60%. Mælkeprodukter har op til 90% mindre kobber, mens kalktabet i f.eks. parmesanost var helt oppe på 70%.

Ifølge dr. Thomas er vi "kørt af sporet. Indtil folk vågner op til den kostmæssige virkelighed, vil tingene kun blive værre!" Han fortsætter: "Vi er kun lige begyndt at se en stigning i det, der engang hed gammelmandssukkersyge, og astma hos børn, og der bliver flere og flere hyperaktive børn. Alle disse sygdomme har forbindelse til den kost, vi spiser. Når jeg ser kroniske sygdomme som dem her, tænker jeg altid, at det er fantastisk, hvor stor en ændring kostændringer kan give - men hvorfor er det ikke det første, der bliver sat ind med'? Jamen, det skyldes, at vi enten ikke var klar over det, eller at vi ikke lige har gjort noget ved det i de foregående år.

Dr. Thomas ramte hovedet på sømmet ved at sige, at der var en opsigtsvækkende forøgelse i antallet af diabetestilfælde blandt voksne. Det er formentlig en af de mest skræmmende statistikker, vi står overfor i dag, og jeg tror på, at det alt sammen skyldes fejlernæring og mangel på i særlig høj grad mineraler! 10 år og mia. af dollars inde i kampen mod fedme blandt børn står det klart, at kampagnen er slået fejl. I 2005 havde 9,7 mio. amerikanske børn et helbredsproblem, de havde taget medicin for i mindst tre måneder. Dette tal stammer fra Center for Disease Control: Summary Health Statistics for US Children: National Health Interview Survey, 2005. Her lyder det, at antallet af tilfælde af fedme, diabetes type II og ADHD fortsat stiger blandt børn.

Ifølge en rapport frigivet i september 2007 af forskergruppen Trust for America's Healther 1/3 af alle amerikanske børn overvægtige. Andre statistikker viser, at procentdelen af børn, der er fede, er mere end tredoblet siden 1970'erne. I 2006 fik næsten 5.000 teenagere en fedmeoperation, viser tal fra American Society of Plastic Surgeons. Det er mere end 3 gange så mange som i 1998, hvor eksperterne begyndte at advare mod en fedmeepidemi blandt børn. Alt i alt er ca.17% af de amerikanske børn fede, hvilket betyder, at de ligger på eller over den 95. percentil for vægt i forhold til alder. Yderligere 17% er overvægtige eller over den 85. percentil.

"Når børn er sunde, udfolder de deres fulde mentale, fysiske og sjælelige potentiale. Men sådan er det ikke i dag! I de tidlige 1980'ere så jeg l-2 børn om året med diabetes type II. Nu ser jeg 1-2 om måneden", lyder det fra Alan Lake, der er tilknyttet Johns Hopkins University School of Medicine som professor i pædiatri. Han siger: "Forskningsresultater tyder nu på, at diabetes type II udvikler sig hurtigere hos børn. Det betyder, at vi snart vil se 2-årige, der udvikler alvorlig hjertesygdom".

To mio. unge lider allerede af forhøjet blodtryk i USA! Fedme er svær at vokse fra, så ca. 50% af de skolebørn og 80% af de teenagere, som allerede nu lider af fedme, vil komme til at slås med vægten og risikoen for sygdom resten af livet. Kvinder, der bliver gravide, er tykkere end nogensinde før. Nogle tager uforholdsmæssigt meget på i vægt og har dermed større risiko for at udvikle diabetes under graviditeten - hvilket betyder, at de har større risiko for at føde store børn med et medfødt vægtproblem, der udvikler sig, efterhånden som barnet vokser. En række autoriteter på området advarer om, at nutidens unge kan være de første nogensinde, der vil opleve at have en kortere levetid end deres forældre. En talsmand for Health and Human Services i USA sagde for nylig, at "fedme i barndommen er et langt større problem end terrorisme". Og det er jo decideret alarmerende!

Diabetes type II er den mest almindelige form med 17 mio. patienter i USA - et tal, man skønner vil være fordoblet i 2025. Sygdommen er karakteriseret ved et vedvarende højt blodsukkerniveau. Det synes at udvikle sig, når kroppen ikke længere kan producere nok insulin/glukose til at sænke blodsukkeret til et normalt niveau eller ikke udnytte den insulin, kroppen producerer, ordentligt. Diabetes øger i alvorlig grad risikoen for kredsløbssygdomme. Selv når blodsukkerniveauet er under kontrol, øges risikoen for hjertesygdom og hjerneblødning, men den er større uden nøje kontrol. Ca.75 % af alle diabetikere udvikler en eller anden form for sygdom i hjertet eller blodkarrene.

Fedme er en af de væsentligste risikofaktorer for diabetes type II - og dermed en af grundene til, at antallet af diabetikere er strøget i vejret med raketfart. En stor del af problemet skyldes forældrene. Børn, der i opvæksten ser overvægtige forældre med spiseforstyrrelser, vil i mange tilfælde udvikle samme problemer, fordi børn gør, hvad deres forældre gør. For børnenes skyld bør forældrene lade være med at overspise og leve af junkfood. Forsøg har vist, at børn, hvis forældre er overvægtige eller svært overvægtige, har en høj risiko for selv at blive svært overvægtige.

Vi bliver defineret af det, vi giver videre til næste generation, så forældre, der er overvægtige det meste af livet, giver overvægt videre til deres efterkommere. Fornylig beskrev New England Journal of Medicine et forsøg, der viser, at for et barn under 10 kan det at have en svært overvægtig forælder mere end fordoble barnets risiko for at blive svært overvægtig som voksen. Og forsøg viser, at hvis et barn er svært overvægtigt i 10-14 års-alderen, er der næsten 80% chance for at forblive svært overvægtigt hele voksenlivet.

Et højt indtag af kalk og D-vitamin, særligt fra kosttilskud, kan mindske risikoen for diabetes med 1/3, lyder det fra forskere ved Tufts University. Forsøget anvendte data fra det storstilede Nurses' Health Study og relaterede indtag af D-vitamin og kalk fra næsten 84.000 sygeplejersker til antallet af tilfælde af diabetes type II. Ingen af kvinderne var diabetikere ved forsøgets start, og kun få var overvægtige.

Efter en opfølgningsperiode på 20 år skrev forskerne i Diabetes Care: "Et kombineret indtag af mere end 1.200 mg kalk og mere end 800 I.E. D-vitamin om dagen gav en 33% lavere risiko for diabetes type II”. Kalk fra såvel kosten som fra kosttilskud gav en signifikant lavere risiko for diabetes type II. Kvinder med et samlet dagligt indtag af kalk på over 1.200 mg havde en 21% lavere risiko sammenlignet med kvinder, der tog mindre end 600 mg om dag. Vi har kroniske diabetessygdomme, som vi ikke har set mage til i menneskehedens historie. Ifølge dette forsøg er det klart og tydeligt, at tilskud er både gavnlige og nødvendige.

Og med fedme følger gigt. Den ekstra vægt og det hårde slid fra rutinemæssige aktiviteter slider brusk og beskyttende væv væk fra knogleenderne, hvor det fungerer som støddæmper. Nedbrydningen af denne brusk kaldes osteoartritis - en sygdom, der rammer næsten halvdelen af alle på 65 og derover, fortæller John Kippel, præsidentfor Arthritis Foundation. Han siger, at statistikkerne ikke omfatter de millioner af andre, som har sygdommen, men aldrig får den diagnosticeret.

Ifølge Centers for Disease Control and Prevention vil antallet af tilfælde af osteoartritis eksplodere i løbet af de næste 25 år, efterhånden som baby-boom'erne begynder at udvikle den aldersbetingede sygdom. De skønner, at antallet af gigpatienter vil stige med næsten 40% inden 2030.

I dag er gigt den førende årsag til handicaps i USA og mange andre lande. Gigt koster allerede den amerikanske økonomi mere end 86,2mia. dollars om året i tabt arbejde og direkte udgifter til medicin og behandling. Dette beløb vil stige eksponentielt, hvis vi ikke gør noget for at rette op på problemet. Og det sker ikke, hvis vi fortsætter som nu. Det er umuligt! Den eneste chance, vi har, er at ændre livsstil og forbedre den ernæring, vi giver kroppen - og det kan kun gøres ved at få en større mængde mineraler. Tingene bliver kun værre, hvis vi ikke tager vores helbred alvorligt og gør en indsats for at ændre dem, inden det er for sent.

Centerfor Disease Control hævder, at om 25 år fra nu vil 1/3 af de amerikanske gigtpatienter være personer i alderen 45 til 64. De spår også, at antallet af unge leddegigtpatienter vil øges drastisk. Det er en autoimmun sygdom, hvor barnets krop ved en fejl angriber raske celler - nærmere betegnet de beskyttende synovial-celler, der polstrer leddene. Lægerne kender ikke årsagen til sygdommen, men ifølge nogle eksperter spiller genetiske og miljømæssige faktorer som virusinfektioner en rolle.

Der findes måder at forebygge eller bremse gigt på - også selvom man allerede har udviklet sygdommen. Har du taget nogle kilo på i årenes løb, så tab dig. Selv et lille vægttab hjælper meget. Det er vigtigt at være fysisk aktiv og undgå et stillesiddende liv. Vælg aktiviteter, der ikke belaster dine led for meget. Gå- og cykelture eller svømning og andre "low-impact" aktiviteter opbygger muskelvæv, som støtter leddene. Hold dig fra alle kalorierne i sodavand. Og fremfor alt - kom af med din overvægt og sørg for ikke at tage mere på - hvert eneste ekstra kilo belaster dine led.

Health News 2015

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012