En ny analyse viser, at der ved fremstillingen af den karamelfarve, der anvendes i sodavand som fx cola, produceres et stof, der kan fremkalde kræft. Dette stof kan potentielt øge risikoen, så den overstiger den godkendte grænse på ét ekstra tilfælde for hver 100.000 personer, der drikker sodavand med karamelfarve.
4-Mel
Ved at matche laboratorieforsøg foretaget af Consumer Reports på 11 forskellige sodavand – forsøg, der blev offentliggjort sidste år – med en analyse af den gennemsnitlige indtagelse blandt amerikanerne fandt forskerne frem til, at én dåse om dagen indeholder potentielt kræftfremkaldende mængder af det kemiske stof, der går under navnet 4-Mel (en forkortelse for 4-methylimidazole). Stoffet dannes under fremstillingen af den karamelfarve, som tilsættes mange af de sodavand, der drikkes i store mængder.
En lov i Californien kræver, at drikkevarer skal være mærket, hvis de indeholder nok 4-Mel til at udgøre en ekstra kræftrisiko på mere end ét tilfælde pr. 100.000 (29 mikrogram om dagen). En test på 110 forskellige sodavandsmærker viste, at drikkevarer indeholdt mængder fra 9,5-963 mikrogram pr. liter. I Californien blev 4-Mel registreret som kræftfremkaldende stof i 2011 under Safe Drinking Water and Toxic Enforcement Act fra 1986. Ifølge forskerne viser deres resultater, at “en offentlig regulering of 4-Mel i karamelfarve måske er på sin plads”.
Koncentration af 4-Mel varierede betydeligt fra mærke til mærke, konkluderede forskerne. Men de “var generelt konsistente for mange of de samme drikkevarer købt i samme
stat/område“. De tilføjer: “Rutinemæssig indtagelse of visse drikkevarer kan resultere i 4-Mel påvirkning, der er større end 29 mikrogram om dagen“. Og dermed opstår den skadevirkning, som blev fastlagt i tidligere forsøg med mus og rotter.
Variationer i prøveresultater
Forskerne har ikke tilstrækkelige data fra individuelle drikkevareprøver til at anbefale ét mærke frem for andre i forhold til kræftfremkaldende stoffer. De siger: “Lovkrav i nogle stater synes at
have været virkningsfulde i forhold til at reducere mængden of kræfthæmmende stoffer i visse drikkevarer“.
Forsøgsrapportens hovedforfatter, Tyler Smith, Johns Hopkins Center for a Livable Future, siger, at 4-Mel-niveauet kan “variere betydeligt fra prøve til prøve, selv for samme type af drikkevare. For Cola Light gælder det fx, at nogle prøver havde højere eller mere variable niveauer af stoffet, mens andre kun havde en meget lav koncentration“. Således havde maltdrikken Malta Goya den højeste 4-Mel-koncentration, mens Coca-Cola havde den laveste.
Vores Cola-vaner er forskellige
For at vurdere, i hvor høj grad forbrugerne er udsat for det potentielt kræftfremkaldende stof, analyserede man befolkningens forbrug af sodavand på basis af data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES). Data i denne undersøgelse dækker generelle sundheds- og kostmønstre mellem 2003 og 2010 for tusindvis af amerikanske børn og voksne i alderen 3-70 år. “Vi analyserede indtagelsen af alle former for sodavand og inddelte derefter sodavandene i fem kategorier, der udelukkede hinanden: 1) cola, 2) cola light, 3) root beer, 4) dr. Pepper og 5) andre (ikke-light) cola“.
Forskerne fandt frem til, at der er forskel på, hvilke aldersgrupper der drikker de forskellige typer. Generelt er cola mest populær, og rootbeer og dr. Pepper er de mindst populære. Teenagere og unge drikker generelt mest sodavand sammenlignet med små børn og voksne. Gennemsnitsindtaget for alle sodavand var
- mellem 550 og 1.070 ml om dagen for 16-20-årige
- mellem 457 og 864 ml om dagen for 45-64-årige.
Kræftrisiko
“Forsøget gik ud på at besvare et kritisk spørgsmål“, siger Urvashi Rangan, PhD, direktør for Food Safety and Sustainability Center ved Consumer Reports: “Hvor meget sodavand drikker amerikanske forbrugere i gennemsnit? Den nye analyse understreger vores teori om, at folk indtager betydelige mængder sodavand, hvilket øger deres risiko for at udvikle kræft unødvendigt“. Og hun tilføjer: “Efter vores mening bør drikkevareproducenter og myndigheder gøre noget for at beskytte folks sundhed. Californien har allerede taget et vigtigt skridt ved at sætte en grænse“.
Keeve Nachman, PhD, er forfatter til forsøgsrapporten, direktør for fødevareproduktion ved Johns Hopkins Center for a Livable Future og adjungeret professor ved Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health. Han siger: “Når man drikker sodavand, udsætter man sig for en unødvendig kræftrisiko, som kan undgås. Den stammer fra en ingrediens, som tilsættes drikkevarerne udelukkende af æstetiske grunde. Denne unødvendige påvirkning udgør en trussel for folkesundheden og stiller spørgsmålstegn ved den fortsatte brug af karamelfarve i sodavand“.
Daglig indtagelse af sukkersødede drikkevarer er i vid udstrækning sat i forbindelse med diabetes og fedme. Mindre kendt er det, at disse drikkevarer også kan få pigers første menstruation til at optræde tidligere og øge risikoen for brystkræft.
Læs også
Bladlus i potteplanterne? Sprøjt dem med Coca-Cola!
Cola kan give leverskader
Sådan kan du nedsætte kræftrisikoen med målrettet kost og kosttilskud
Hvad er der egentlig i Coca-Cola?
Selen og kræftforebyggelse
Kilder
Smith T et al. Caramel color in soft drinks and exposure to 4-methylimidazole: a quantitative risk assessment. PLOS One, doi: 10.1371journa1.pone.0118138, 2015.
Another reason to cut back on soda. Consumer Reports, 2015.
Popular soda ingredient poses cancer risk to consumers. Johns Hopkins University Bloomberg School of Public Health news release, 2015 på Eurekalert!
