Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Nigellafrøets diabetes-hæmmende virkning

Diabetes giver ofte kroniske komplikationer som f.eks. kredsløbsskader, grå stær og problemer med øjne, nyrer og nervesystem. Den mest almindelige dyremodel af menneskelig diabetes er fremkaldt af streptozotocin hos rotter. Det her omtalte forsøg undersøgte virkningen af en vand/alkohol-ekstrakt af Nigella sativapå glukose-koncentrationen hos diabetiske rotter.

25 rotter blev inddelt i 5 grupper:

  • En kontrolgruppe af raske rotter
  • En gruppe af diabetiske rotter, der ikke blev behandlet
  • En gruppe af diabetiske rotter, der blev behandlet med ekstrakt af Nigella sativa (5 mg/kg kropsvægt)
  • En gruppe af diabetiske rotter, der blev behandlet med ekstrakt af Nigella sativa (10 mg/kg kropsvægt)
  • En gruppe af diabetiske rotter, der blev behandlet med ekstrakt af Nigella sativa (20 mg/kg kropsvægt)

Efter en periode på 32 dage blev rotterne ofret, så man kunne udtage vævsprøver og tælle og måle de langerhanske celler (en type celler fra bugspytkirtlen). Desuden målte man glykogenindholdet i leveren.

Behandling med 5 mg nigellafrø pr. kg kropsvægt øgede i markant grad vægtøgningen, og det fastende blodsukkerniveau blev signifikant reduceret i forhold til kontrolgruppen. Desuden kunne man iagttage en klar beskyttelse af de langerhanske celler.

Højere doser af Nigella sativa havde ikke nogen behandlingsmæssig virkning. Disse resultater viser, at vand/alkohol-ekstrakt af Nigella sativa i lave doser har en blodsukkersænkende virkning og en mildnende indvirkning på gendannelsen af bugspytkirtelceller - og derfor kan anvendes som et led i behandlingen af diabetes. Den blodsukkersænkende virkning kan skyldes en forbedring af beta-cellerne, hvilket fører til et øget insulinniveau. Derfor kan Nigella sativa vise sig at være klinisk anvendelig til behandlingen af diabetikere og til beskyttelse af beta-celler mod streptozotocin.

Kilde:
Almohammadi S et al. Protective and antidiabetic effects of extract from Nigella sativa on blood glucose concentrations against streptozotocin (STZ)-induced diabetic in rats: an experimental study with histopathological evaluation.

Health News 2016

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012