”Til alle Tider er Lægekunstens Fremskridt i det væsentlige standset af to Hindringer: Dogmer og Autoriteter”. Rudolf Virchow, 1856.
GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG -KØBENHAVN – MCMXXXIV
INDLEDNING
MIT FORMAAL
Hensigten med dette Arbejde er først og fremmest at give en Oversigt over de Resultater, jeg er naaet til gennem et langt Livs Arbejde saavel med teoretiske Studier som med praktiske Forsøg. Mit Hovedformaal har lige fra mit 20. Aar været at finde den Levevis, der betinger den mest fuldkomne Sundhed, det højeste Velbefindende. Dette, som man skulde synes, meget vigtige Spørgsmaal synes i forholdsvis ringe Grad at have interesseret Lægerne. Naar bortses fra Forebyggelsen af de epidemiske Sygdomme, drejer det sig i de lægevidenskabelige Haandbøger og Tidsskrifter næsten udelukkende om Behandling af de allerede opstaaede Sygdomme. Dette er i og for sig let forklarligt, da det jo kun er Patienter, der søger Læge, de sunde mener ikke at have det behov. Desuden, hvis alle sunde Mennesker lærte at leve, saa de aldrig blev syge, var Læger som Helbredere jo overflødige.
Selvfølgelig har jeg som Læge heller ikke kunnet komme udenom at spekulere over at finde de bedste Helbredelsesmetoder. Ligesom jeg for Bevarelse af Sundheden har fundet, at det først og fremmest gælder om at søge tilbage til Naturen, til Sol, Luft, Motion og simpel, naturlig Diæt, saaledes er jeg ogsaa naaet til det Resultat, at vi i de samme Faktorer har de vigtigste Helbredelsesmidler. Men dette tror Patienterne ikke, de er den Dag i Dag som Regel hildede i den gamle Overtro, at der for hver Sygdom findes en Medicin, der ufejlbarligt fører til Helbredelse. Det gælder kun om at træffe den rigtige. Det er Overtro, javel, det ved alle Læger. Men Samtidens Overtro er nu en Gang en mægtig Faktor, som man tvinges til at tage Hensyn til. I det 16. Aarhundrede kunde man risikere at blive brændt som Kætter, hvis man troede paa Smaadjævle, paa Hekse og Trolde. I vore Dage kastes en Læge, der benægter, at en Lungebetændelse ikke kan helbredes ved Medicin, vel ikke paa Baalet, nogen større Praksis faar han ikke.
Før vi faar Folk bort fra den Overtro paa Medicin, paa ,”styrkende Midler” osv. osv., før kan vi ikke faa dem til at høre tilstrækkeligt paa vore gode Raad angaaende de naturlige Helbredelses- og Forebyggelsesmidler. Derfor er det, jeg har ment det nødvendigt at gaa nøjere ind paa dette Medicinspørgsmaal, endskønt det jo ligger noget til en side fra min Hovedvej.
Selvfølgelig, jeg siger ikke, at ingen Læger tror paa Medicin. Meningerne er her meget delte. nogle tror mere, andre mindre, selv jeg forkaster jo ikke al Medicin. Men at vi mere eller mindre tvinges til at bruge mere, end vi selv tror er nødvendigt, det er alle Læger sikkert enige med mig om. Den eneste Forskel er, at jeg siger offentligt, hvad de fleste andre Læger foretrækker kun at drøfte mellem kollegaer.
Men naar vi kommer ind paa mit Hovedgebet, Ernæringsspørgsmaalet, saa er der ingen Tvivl om, at jeg siger adskilligt, som mange Læger ikke tror er rigtigt, fordi det strider mod Børnelærdommen, mod Lærebøgerne. Ja, hvis jeg ikke havde fundet andet, end hvad der staar i Bøgerne, saa var mit Arbejde jo overflødigt. Men sagen er den, at jeg virkelig i Ernæringsspørgsmaalet har fundet noget nyt, der strider imod Dogmerne. Men Dogmer er det svært at komme til livs. Sagde ikke den berømte Rudolf Virchow allerede i 1856: ”Til alle Tider er Lægekunstens Fremskridt i det væsentlige standset af to Hindringer: Dogmer og Autoriteter.” Derfor maa ny sandheder altid kæmpe sig frem. Ofte bliver de først anerkendt efter opdagerens Død.
Jeg kan selvfølgelig ikke forlange, at Lægmanden uden videre skal tro paa mig. Han skal blot høre begge parter og forsøge at veje Argumenterne for og imod. Endelig har han jo den udvej at forsøge. Her er der for mig det glædelige, at gennem Aarene har en Mængde Mennesker — Danskere og udlændinge – forsøgt at følge mig, og efter deres udtalelser ar dømme har Resultaterne altid været gode. Jeg har modtaget Takkeskrivelser i Massevis. Et af Hovedformaalene med denne Bog er at faa andre Hundreder – eller Tusinder – til at anstille tilsvarende Forsøg og saa meddele Resultaterne, hvad enten de gaar for eller imod. Praktiske Resultater er det eneste, der interesserer mig. Af teorier bliver man tilsidst saa inderlig træt. De veksler jo i det uendelige. Sagde ikke afdøde professor Christian Bohr: ”En videnskabelig Teori har som Regel en Gennemsnitsvarighed af 3 Aar!” Derfor er alt i denne Bog bygget paa praksis. Teorier maa andre om.
KORT OVERSIGT OVER INDHOLD
VERDENS SYGELIGSTE PATTEDYR
Herunder gøres Rede for, at Kulturmennesket er bleven verdens sygeligste Pattedyr. Vilde Dyr har ingen af de Organsygdomme, der dræber de fleste Kulturmennesker i 50-60-70 Aars Alderen. Beboerne af Ladrona-øerne kendte før Berøring med Europæere ikke til sygdomme og naaede en høj Alder af 100 Aar og derover. Maorierne paa Ny Zeeland var Eksperter i at træne Legemet op til en enestaaende styrke og sundhed. Men efter opdagelsen og Kulturens Indførelse gik det rask mod Sygdom og Død. Eksempler fra Amerika og Danmark viser, at naar forfinede Bydamer kommer paa Landet og udfører almindeligt Markarbejde, vinder de en før ukendt Sundhed og Livsglæde.
NATUR-KULTUR, KULTURENS SKADELIGE FAKTORER
1) Kogekunsten fører mange Ulykker med sig, bl. a. Tændernes ødelæggelse. Naturfolk saavel i Syd som i Nord har sunde Tænder (Blunschli, Rudolf Pöch, Budtz-Jørgensen). I Europa kan man endnu i afsides Bjergdale (Ayer – Dr. Oettli), hvor moderne Bagekunst endnu ikke er trængt frem, finde en Befolkning med sunde Tænder. I England (Dr. Wallace) og Norge (Dr. Schiødt) forsøger man med Held gennem Haardkost at skaffe bedre tænder. Under den tyske Krigskost bedredes Tænderne.
2) Stueliv og Kakkelovnsvarme virker ødelæggende. I nordlige Lande dør aber af tuberkulose, naar de indespærres i Varme, men helbredes ved Liv i Vinterkulde i fri Luft (Evans). Centralvarme giver syge Børn, der helbredes i Friluftsskoler (De Vry, Watt). Fri Luft og Sol helbreder Tuberkulose (Leysin – Rollier). Forkølelse fremkaldes fortrinsvis ved stærk Varme (Roseneau, Chodounsky).
3) Stillesiddende Liv er uforeneligt med Sundhed.
4) Alkohol, Tobak (Sofus Bang, 44 med. professorer, N. H. Rasmussen, Pola Negri), Kaffe (Sofus Bang) virker ødelæggende i større Mængder.
ERNÆRINGSSPØRGSMAALET
Fra 1895 satte jeg mig selv og hele Familien paa simpel æggehvidefattig Kost. Herunder opdroges 4 ualmindeligt sunde Børn. 1906 levede Hindhede og Werner i 2 Maaneder for 25 øre pr. Dag og person, under ualmindelig Følelse af Velbefindende og Arbejdslyst.
I 1911 begyndte vi vore Laboratorieforsøg med unge Mænd med Fr. Madsen i Spidsen. M. havde allerede da været Vegetar i 10 Aar og gennemført sin Soldatertjeneste i 1½ Aar paa en Kost, bestaaende af groft Brød, Margarine, Grød med lidt Mælk. Ved sin Sundhed og Arbejdsevne vakte han Beundring hos sin Korpslæge (Bondesen).
LABORATORIEUNDERSØGELSER
1) Forsøg med sur og alkalisk Diæt. Kød og Brød giver sur Urin, der udskiller Urinsyre, hvilket kan føre til Stendannelse, medens Kartofler og Frugt giver alkalisk Urin, der opløser Urinsyre og derfor kan anvendes som Kurmiddel mod nævnte Sten. Kartoffelblod opløser i øvrigt ogsaa Kalksalte, og Kartofler er derfor et godt Middel mod al Slags Gigt.
2) Æggehvideminimum paa Kartoffelkost. Fr. Madsen levede et Aar alene paa Kartofler + Margarine og bevarede derved fuld Sundhed og Arbejdsevne. Han kom i Ligevægt paa 22 g fordøjelig Æggehvide, ca. 1/5 af den gamle Norm. Alfred Jørgensen levede i 1½ Aar paa samme Kost og trænede sig herved op til at blive en flink Løber. Dr. Röse levede i 9 Maaneder alene paa Kartofler + OIie og kurerede sig herved for Ischias (Abderhalden). Irlændernes Kartoffelkost og ualmindelige Styrke drøftes (Mayo – Amos, Hooper)
3) Æggehvideminimum paa Brødkost. 2 Forsøgsindivider levede ½ Aar paa Brød, Frugt, Sukker og Stivelse, hvorved Ligevægt naaedes paa 22 g fordøjelig Æggehvide. Arbejdsevne og Udholdenhed var ualmindelig (Klaumann, Bøf-Banan Sjælland rundt). Ved disse Forsøg er bevist, at Brødæggehvide er af samme Værdi som Kødæggehvide. Da man i praktisk Ernæring ikke kommer under den dobbelte Mængde, vil det sige, at man ikke behøver at bekymre sig om Problemet: Æggehvide nok, selv om man lever paa den simplest mulige Kost af groft Brød, Kartofler, Kaal osv. I samme Retning udtaler sig Proff. Krogh, Henriques og Ege samt Tyskerne Abderhalden og Schittenhelm. Endvidere nogle ny udenlandske Minimumsforsøg (Schmid i Thun, Potz-Huntemüller i Giesingen). Chinesere og Tyrkere omtales samt Kruse og Hintzes ny Undersøgelser over Ernæring under og efter Krigen. Endvidere Levevis hos de sachsiske Vævere. Sundhedstilstanden i den nuværende Krisetid drøftes.
4) Forsøg med ren Brødkost. To Forsøgsindivider levede i 3/4 Aar alene paa grovt Hvedebrød + Plantemargarine og befandt sig godt derved. Derimod blev Madsen syg efter 3 Uger paa Franskbrød. Dette stemmer med Dr. Filchers Beretning om Tibetanerne, der lever væsentlig paa grove Kornprodukter.
5) Forsøg over Klidens Fordøjelighed og Værdi. Hovedresultatet var, at Mennesket fordøjer Klid lige saa godt som Husdyrene. Disse Resultater, der strider ganske mod Rubner og Co., er senere bekræftede af Professor Wiegner, Zürich, og Prof. Johansson, Stockholm. Resultaterne stemmer ogsaa med amerikanske Forsøg, udførte af Langworthy og Deuel. Vore Forsøg med norsk Klidbrød drøftes. Klidæggehviden har høj Værdi (Mendel og Jones). Klid helbreder Mavesaar (Da Costa). Van Noordens Anbefaling af Grovkost og Angreb paa Skaanediæt omtales. Hindhede-Brød omtales.
6) Forsøg med Sigtebrød. 2 Forsøgsindivider lever i 213 Dage paa Sigtebrød og Margarine og befinder sig herved normal, kun er Kosten kedelig. Ved Tilskud af Tomater forbedres dog Kosten i høj Grad først og fremmest med Hensyn til Smag, men ogsaa i Retning af forøget Velbefindende. Der er altsaa en paafaldende Forskel mellem Sigtebrød og Franskbrød, det første er langt at foretrække. Hvad Grunden hertil er, er tildels en Gaade. Efter Tabellerne skulde begge Brødsorter mangle Vitaminer, men det er næppe helt rigtigt. Sigtebrød indeholdt 7 Gange saa meget Træstof som Franskbrød og med Træstof følger Vitamin B. Det maa erindres, at Flormel som Regel er mishandlet med Giftstoffer. Den økonomiske Betydning af dette Spørgsmaal drøftes.
7) Forsøg med Byggryn. Madsen levede i 180 og Lindemoe i 120 Dage alene paa Bygvandgrød + Margarine. Befindende og Arbejdsevne udmærket. Byggrød er et fortrinligt Næringsmiddel, det viser Erfaringer fra det praktiske Liv (Westenholtz, Lærerhustru), men Midegryn er farlige (Kauffeldt).
8) Forsøg med, Havregryn giver ganske lignende Resultater.
9) Forsøg med Fedtminimum. 2 Forsøgsindivider levede i 22 Maaneder uden een Dags Afbrydelse paa en Kost, bestaaende af Kaalsuppe – eller Frugtsuppe – med Kartofler i og Brød til, uden mindste Tilsætning af Fedtstoffer. Befindende fortrinligt, ja, et tuberkuløst disponeret Individ blev helbredet paa den Kost (Sofus Bang). Herfra sluttes: Smør (Fedt) er unødvendig, Grøntsager kan erstatte Smør. Disse Resultaters Rigtighed er senere bekræftede ved amerikanske Forsøg (Mendel). Herefter skulde det være muligt ogsaa under vore klimatiske Forhold at leve alene paa Jordens Produkter. I saa Fald kan Danmark producere Næring nok for 20 Mill. Mennesker.
10) Det store danske Ernæringsforsøg. Paa Grund af Krigsblokaden blev vi i Danmark 1917-18 nødt til at reducere vor Svinebestand til 1/3 og sætte Befolkningen paa Svinefoder: Klidbrød, Byggryn og Kartofler som Hovednæring. Hertil lidt Smør og Mælk samt Kød een Gang om Ugen. Ingen Brændevin og kun halv Ølration. Følgen var en Sundhedstilstand, som Verden aldrig har set Mage til. Hertil virkede navnlig 2 Faktorer:
a) Spiritusindskrænkningen, hvis Virkninger drøftes i Enkeltheder (Geil, Bock, Gram, Weis). Særlig drøftes Øllets Virkninger i sundhedsmæssig og økonomisk Henseende (Strümpel, Sendtner, Carlsberg Udstilling)
b) Kostindskrænkningen. Her studeres særlig Dødelighed hos de Dele af Befolkningen, hvor Alkoholen spiller en mindre Rolle (Kvinder og gamle Folk). At Nedgangen er forholdsvis større i Over- end i Underklasse, peger mod Kostens Betydning. Der er 2 Momenter: Grov Kost og Kødindskrænkning. Tarmforgiftning ved Kødkost drøftes. Chalmer Watsons Forsøg, Grønlandsk Kost, Stefanssons Forsøg med Kødkost omtales. Under Krigen i Tyskland stærk Nedgang i Tilfælde af Gigt, Nervesygdomme, Hjertesygdomme, Nyresygdomme og Sukkersyge. Kronprins Wilhelm Eventyret.
Overernæringens skadelige Virkning
Undersøgelser angaaende Undervægt, Overvægt og Dødelighed efter amerikansk Statistik viser, at af Apopleksi, Hjærte- og Nyresygdomme har de Fede 4-dobbelt og af Sukkersyge 23-dobbelt i Forhold til de Magre. Det var Dødeligheden af de samme Sygdomme, der i Tyskland aftog under Krigen. I U. S. A. er Dødeligheden af Sukkersyge i de sidste 10 Aar steget 50 % trods Insulin. Kampen mod Sukkersyge falder sammen med Kampen mod Overernæring. Tykke Folk har ogsaa højere Kræftdødelighed. Tykke Børn er ofte syge Børn
Iagttagelser hos halvciviliserede Folkestammer
Dr. McCarrissons Erfaringer og undersøgelser viser, ar visse indiske Folkestammer, der lever ved Kornprodukter, Frugt og Grøntsager, næsten ikke kender til sygdomme: Ingen Fordøjelsessygdomme, ingen Kræft, ingen Tuberkulose osv. Sættes Rotter paa tilsvarende Kost, faar de ingen Sygdomme, men sættes de paa anglo-indian Diæt, faar de alle de sygdomme, der befolker vore Hospitaler. Hallilay, Medlem af den indiske Sundhedsstyrelse, har ganske de samme Erfaringer: den ægte Indier har ikke Mave-Tarmsaar, ikke Blindtarmsbetændelse, ikke Galdesten, ikke Kræft. Dr. Fallscheer-Zürchers undersøgelser gennem 30 Aar hos Nomadestammer i Lilleasien viser ligeledes, at disse stammer ikke har Mave-Tarm-sygdom, ingen Forstoppelse, ingen Kræft, ingen Tuberkulose. Der sluttes med nogle Anvisninger (Hindhede, Ervin Liek) til Undgaaelse af Kræft: Tilbage til Naturen. Hold Dig sund. ”Kræft angriber aldrig sunde væv”.
VITAMINER
1) A- og D-vitaminer. Kød-Kornkost giver mangelfuld Udvikling. Ved Tilskud af Mælk afhjælpes Manglerne, men Tilskud af Grøntsager virker lige saa godt, om ikke bedre (Hindhede, Mendel, McCollum). Chinesere, der lever paa Korn og Grøntsager uden Kød og Mælk (Adolph, Hammond), har som Regel langt bedre legemlig Udvikling end Vestens Folk. Medens Halvdelen af vore unge Mænd maa kasseres som Soldater, behøver ingen Chineser at kasseres (Gray Hill). Chinesiske Soldater er de engelske overlegne i vægtløftning (Major Paget). Kræft i Fordøjelseskanal og Blindtarmbetændelse mangler i China. McCollums Anskuelser drøftes. Historien om den frygtelige Epidemi af Øjensygdomme, der rasede i Danmark paa Grund af Smørmangel (Blegvad, Wildmark) afvises.
2) B-Vitaminer. Mangel heraf kan føre til Beri-beri, Pellagra etc. (Gordberger). Men blot man spiser Brød af uskallet Korn, er man paa den sikre Side (Hindhede, Danner).
3) og 4) C- og E-Vitaminer omtales
FORSØG MED RAAKOST
3 Forsøgsrækker paa henholdsvis 118, 327 og 239 Dage. Vi kom til det Hovedresultat, at streng Raakost er uigennemførlig. Ren Raakost bliver i Praksis Frugtkost med et ringe Tilskud af Grøntsager. Men af danske Produkter er der umuligt ad den vej at skaffe tilstrækkelig Næring. Indført Frugt bliver alt for dyrt. Desuden, væsentlig Frugtkost bekommer ikke de fleste Mennesker godt. Her stemmer vore Resultater overens med den tyske Dr. Süsskinds. Men S. begaar den Fejl at slutte, at Aarsagen maa søges i for lidt Æggehvide, hvilket er ganske uberettiget. Dr. Pleiderers Forsøg med kold Mad omtales. Vore Forsøg siger med absolut Sikkerhed, at raa Fødemidler fordøjes lige saa godt som kogte. Disse Resultater bekræftes ved W. Heupkes nyere Forsøg. Den gamle Fabel om Kogningens Nødvendighed for Fordøjelse falder til Jorden.
OVERTRO I DET 20. AARHUNDREDE
Handler om Medicinovertro. Lægmanden tror i Almindelighed, at der for hver Sygdom findes en sikkert virkende Medicin, det gælder blot om at finde den rette. Det er denne taabelige Tro, der tvinger Lægerne til at skrive Medicin i en Udstrækning, der oftest gør mere skade end Gavn, ja fører til, at en hel Del Medborgere gaar rundt lidende af kronisk Medicinforgiftning, der endog kan ende med Døden. Se udtalelser af en Række Læger som Richardson, Knud Müller, Gerdes, Gram, Clemmensen, Christens, Rylander. For at komme bort fra dette Skraaplan maa Lægerne tilraades i højere Grad end hidtil at studere Naturhelbredelse (Leonhard Conti). Ogsaa indenfor Lægernes Kreds er der ofte stor uenighed om den bedste Behandling: Natur, Medicin eller operation. som Eksempel citeres et udtog af en længere Diskussion i Ugeskrift for Læger om Spørgsmaalet Operation eller Ikke-operation ved Blindtarmsbetændelse. Uenigheden er stor. Sygdommens Aarsag drøftes nærmere.
ELLIS BARKER
Denne mærkelige Mand var søn af en engelsk Læge af den gamle skole og derfor opdraget i Tro paa ”kraftig Kost”, som blev praktiseret med det Resultat, at han var syg og elendig i en ung Alder. Da Læger ikke kunde hjælpe, tog han fat paa egen Haand og begyndte at studere Medicinens Historie. Han saa her, hvordan Anskuelserne har vekslet gennem Tiderne. Nogle holder paa Medicin, andre paa Natur. Dette førte B. ind paa Naturbehandling med det Resultat, at han blev fuldkommen sund. Om sine studier og Erfaringer har han skrevet en Bog, som er enestaaende, hvilket ogsaa ansete Læger erkender.
LÆGEVIDENSKABEN GENNEM AARHUNDREDER
Gennem Citater fra en Række berømte Læger: Galen, Thomas Sydenham, William Cadogan, Forbes, Cambell, Andrewes, William Sadler, Charles Simon, Jochmann, Carter, Percy Wilde, Henry Ellis, William Osler, Rolleston, Alexander James, viser vi, hvordan de videnskabelige Anskuelser om den bedste Behandling af sygdomme har vekslet gennem Tiderne. Snart har Kunst, snart Natur været ovenpaa. ”Naturen er den bedste Læge” (Hippokrates).
NATURHELBREDELSE
Omtaler mine studier hos læge Naturhelbredere (Pastor Stern ved Zürich, Rudolf Just i Harzen). Jeg mødte her mange patienter, der før forgæves havde søgt Raad hos berømte Læger, men som blev helbredede hos Lægmænd, der bandlyste al Medicin og kun anvendte: Sol, Luft, Vand, Motion og vegetarisk Diæt. Jeg anbefaler mine Kollegaer at følge mit Eksempel, men det ligger selvfølgelig under de fleste Lægers Værdighed at lære hos ”Kvaksalvere”! Jeg omtaler vor Pioner, Michael Larsen og Raastrup Skolen (Katrine Rasmussen, Anna Ullerup). Endvidere omtales von Düring, Bircher-Benner, Rohrbach, Determann, Rasch og Haxthausen samt Dr. Kellogg. Spidserne indenfor den tyske Lægestand – Dr. Aschner, Wagner, Conti – anerkender nu Naturhelbredernes store Fortjenester.
ER DE KØDSPISENDE NATIONER DE STÆRKESTE?
Ja, det, at de nuværende ledende europæiske Nationer er stærke Kødspisere, fremføres ofte som Bevis for Kødets Gavnlighed. Men dette Bevis halter. Det kan paavises ad historisk vej, at de Nationer, der er blevet førende, altid i sin Tid har levet spartansk. Rigdom og den dermed følgende Overernæring fører ned ad Bakke. Indenfor de nuværende Kultursamfund er det de forholdsvis
tarveligt levende Landboere, der repræsenterer Kraften og de stærkt levende Bybeboere, der repræsenterer Forfald. (Georg Hansen, Max Gruber). Den allerfattigste og tarveligst levende Befolkningsklasse, Landarbejderne, har langt den laveste Dødelighed, særlig af de Sygdomme, der staar i Forbindelse med Ernæringen. Byarbejdernes høje Dødelighed skyldes især Tuberkulose og epidemiske Sygdomme, der har sin Aarsag i slette Boligforhold. Overklassen har den højeste Dødelighed af de sygdomme, der staar i Forbindelse med Ernæringen. Ogsaa Lægernes Dødelighed er her meget høj, en naturlig Følge af de gamle Vildfarelser.
ERNÆRING OG SPORT
Lejligheden benyttes her til at omtale nogle sportsresultater fra Kampe mellem Vegetarer og Kødspisere. En lang Række Kampe fra Tyskland og England omtales. Vegetarerne har her som Regel været i spidsen. For Amerikas vedkommende omtales Chittendens og Irving Fishers Forsøg. Chittenden har fortsat sin spartanske Levevis gennem 30 Aar og er i fuldt velbefindende nu i sit 77. Aar. Muskelstivhed ved stærke Anstrengelser synes at hidrøre fra Kødspisning. En Række verdensberømte amerikanske Sportsmænd (og Kvinder) (Miller, Harrant, Eubank, Annette Kellermann, Jack Dempsey, Dan O’Learly) omtales. Endvidere Finnerne (Hannes Kohlemainen, Paavo Nurmi m. fl.). Endelig de danske Kampe mellem ”Bøf” og ”Banan”: Sjælland rundt, København-Roskilde, Helsingør-København. Vejle-Esbjerg, København-Oslo, (Holger Madsen, Breckvold, Fr. Madsen, Rundrup, Asmund Sletten, Sigurd Bernt, Notto Fipp, Sverre Sørhus).
Til sidst: Esper Andersens berømte: Jylland rundt.
SPARTANSK ERNÆRING OG ARBEJDE
Der henvises til en lang Række Nationer, hvor Arbejderne under spartansk Kost har en ualmindelig Arbejdsevne: Japanere, Chinesere, Russere, Irlændere, Arabere, Spaniere, Italienere, Grækere, Tyrkere osv. osv. Sportens overdrivelser drøftes. Eksempler fra verdensberømte videnskabsmænd, der hylder vegetarisk Levevis, anføres.
GAMLE FOLK
Vi begynder med at præsentere den mangeaarige Formand i det amerikanske hygiejniske Lægeselskab, Dr. Stephen Smith. Han døde i 1922 i en Alder af 99 Aar. Hans ‘Slagord’ var: Kunsten at blive gammel, er i en ung Alder at anskaffe sig en daarlig Mave og saa passe sin Mave”. Der omtales en lang Række Videnskabsmænd – Dr. Hufeland, Dr. Forsack, Prof. Prof. Fonsagrives, Dr. Debreyne, Dr. Humphry, Dr. Lucas Champoniere, Dr. Huchard, Dr. Winkler, Dr. Lacy Evans og mange flere, der har udgivet Beretninger om deres studier af gamle Folk i Alder fra 90 til 150 Aar. Særlig har de naturligvis forsøgt at finde Aarsagen til den høje Alder. Det overvejende Flertal af disse gamle Folk har levet yderst spartansk, spist lidt eller intet Kød, oftest været afholdende fra Spiritus og Tobak. Væsentlig Liv i fri Luft har været Regel.
GENNEM U. S. A. 1928
Her omtales en Foredragsrejse til Kongres og Universiteter. Hovedsagen er min statistik over Kødforbrug i Forhold til Dødelighed. Jeg viser, at stærke Kødspisere i Forhold til moderate do, har dobbelt Dødelighed af Apopleksi og Fordøjelsessygdomme og 4-dobbelt af Nyrelidelser, hvilket faldt godt i Traad med Prof. Newburgh’s 10-aarige Rotteforsøg, der viste, at stærk Kødkost med Sikkerhed ødelægger Rottenyrer. Fra Chicagos Sundhedsstyrelse blev jeg gjort bekendt med en Statistik, der viste, at siden 1900 havde i Chicago Dødeligheden af Kræft, Hjerte- og Nyre-sygdomme fordoblet sig, og for Sukkersyge var Tallet tredoblet. Dette falder sammen med den meget stærke Agitation fra Landmændenes og Slagteriernes Side. Agitationen er forstaaelig. Paa Grund af Prærieopdyrkning ved Motorkraft, var der en uhyre Overproduktion af Korn. Heraf kunde Befolkningen kun spise en ringe Brøkdel, følgelig maatte Kornet omsættes til Kød osv. Men saa skulde Folk selvfølgelig værsgo spise Kødet. Det gjorde de, men det nyttede blot ikke. Produktionen sattes blot yderligere op. Heraf kan vi lære, at den eneste Vej, der kan nytte mod Landbrugskrise, er at sætte Produktionen ned. Prærierne maa blive liggende, som de har ligget i Aartusinder, indtil der bliver Brug for Produkterne.
TUBERKULOSEKOST
Her drøftes mine studier i Ind- og Udland over den bedste Diæt for Tuberkulose. Særlig omtales Dr. Rollier i Leysin, der fik de bedste Resultater paa de billigste Sanatorier, hvor Patienterne levede paa simpel Landkost, med meget lidt Kød. Desuden Søster Elises sanatorium. Søster E. var sendt hjem fra Kød-Sanatorierne for at dø, men helbredte sig selv ved Plantekost. Dr. Carton har sine bedste Resultater paa ren plantekost, ogsaa uden Mælk. At Plantekost er bedst for Tuberkulose, kan der næppe være Tvivl om. Men Gennemførelse i Praksis er umulig, saalænge Troen paa Kød og Foragten for Rødbedebøf er saa stor.
BØRNEERNÆRING
Her vises, hvordan Børn bedst bevarer sundhed og Kraft paa ren Mælke-Plantekost. Prof. Barons vegetariske Børnehjem og Eden Kolonien drøftes.
FRA MIN BREVKASSE
Jeg begynder med et Par Breve fra de to første danske professorer – E. Ehlers og P. Plum – der allerede i 1906 stillede sig paa min side. Endvidere anføres Eksempler fra de utallige – vistnok tusinder – af Takkeskrivelser, som jeg gennem Aarene ofte næsten daglig har modtaget fra Medmennesker, der har følt sig lykkelige ved at følge mine Anvisninger. En pensioneret Stationsforstander lever i 1930 sundt og godt for 10-12 Kr. om Maaneden, og en student (Arne Bank) for 57 øre pr. Dag. En Række Patienter genvandt Sundhed paa Hindhede-Kost. Jægermester Tvermoes, der er 70 Aar, føler sig som 25, takket være Hindhede. Dr. Lester, Sønderborg, behandler med Held højt Blodtryk, Fedtsyge, Hjertesvækkelse, Nervelidelser, kroniske Tarm- og Mavelidelser osv. med æggehvidefattig Hindhede-Kost. Tyskere priser mig, fordi jeg under Krigen lærte dem at sælge deres Kødkort for Byggryn, hvilket gav 7-dobbelt Næring og forebyggede Sultedød osv. Jeg takker hjertelig alle, der har tilskrevet mig, og jeg vil gerne fortsætte med at modtage Oplysninger, men Svar maa ikke altid ventes. Det kan jeg ikke overkomme.
—
Mikkel Hindhede, født 13. februar 1862, død 17. december 1945, var en dansk læge og ernæringsforsker. Han studerede medicin i København og tog eksamen med udmærkelse (laud prae ceteris) i 1888. Efter næsten 20 år som praktiserende læge i Skanderborg vendte han tilbage til København i 1909, hvor han boede resten af sit liv. Han var leder for Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser på Frederiksberg i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Som ernæringsforsker studerede han bl.a. menneskets proteinbehov og viste, at det var langt mindre, end man hidtil havde troet. Han anbefalede mere rugbrød, kartofler og grønsager og mindre kød.
Læs også
Mikkel Hindhede: Dansk helsepioner
Mikkel Hindhede gik imod strømmen
Mikkel Hindhedes syn på tarmgifte, kødkost, medicin og homøopati
Bernhard Spur: Mineralstofskiftets ernæringsmæssige betydning
Kirstine Nolfi: Hvad er levende føde?
84-serien – en række skønne urteteer til nydelse og gavn
Maitake: Kongen blandt de velgørende svampe
Hvad er bitter?
Hvedebrød
