E-vitamin Muskler og led

Forbrugererfaring: E-vitamin hjælper på ‘musearm’

En forbruger fortæller…

For 15-20 år siden fik jeg en alvorlig ‘musearm’ i højre arm ved at arbejde for meget med EDB. Intet hjalp – hverken fysioterapi, opbinding i 3 måneder af armen, bandager mv. Men så læste jeg på en engelsk side fra et af de store anerkendte forskningsuniversiteter, at E-vitamin kunne have en gavnlig virkning på muskler. Og hvorfor ikke prøve…?

Jeg købte derfor Stærk E-vitamin i Matas, og efter at have taget kapslerne i ca. 1½-2 måneder mærkede jeg en tydelig forbedring, og til sidst var smerterne i armen fuldstændig væk. Efter to år forsøgte jeg at stoppe, og efter 1½-2 måneder kom smerterne igen, så jeg begyndte igen at tage E-vitamin, hvorved smerterne forsvandt gradvist. Dette har jeg gjort flere gange med nøjagtig samme resultat.

Nu som pensioneret har jeg fået en begyndende såkaldt ‘kuskehånd’ i venstre hånd, dvs. at senerne i hænderne bliver for korte, og det kan til sidst resultere i, at fingrene krummer sammen. Det er de dog ikke begyndt på, men i sommer forsøgte jeg at stoppe med E-vitaminet igen. Jeg fik hurtigt smerter i venstre arm – det føltes, som om de forkortede sener fra hånden strammede langt op i underarmen. Selv ved stillesiddende læsning af bøger var det smertefuldt.

Så jeg begyndte igen med E-vitaminet, og efter ca. de sædvanlige 1½-2 måneder forsvandt smerterne i armen igen.

E-vitamin kan medvirke til at afhjælpe musearmVenlig hilsen
Christian, Hvidovre

Læs også
E-vitamin reducerer inflammation
E-vitamin og leddegigt
Det er sikkert at spise naturligt E-vitamin
Diabetes: E-vitamin kan forebygge karskader
Kollagentilskud: Hvad skal jeg være opmærksom på?
Drage Balsam: Lindring til dine spændte muskler