Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Panax ginseng mod kræft og immunsvækkelse

Ginseng er en planteartsbetegnelse (Panax), som også omfatter Panax quinque-folium (amerikansk ginseng), Panax japonicum (Japansk ginseng), Panax pseudo-ginseng og Panax trifolium.

De oprindelige fortalere for Ginseng var kinesiske tæger, som for adskillige tusinde år siden brugte Ginseng til at behandle stort set alle sygdomme. Ginsengs terapeutiske værdi kommer fra de 13 forskellige triterpenoide saponiner, som samlet kendes som ginsenosider. De findes i varierende koncentrationer i forskellige typer af Ginseng afhængig af, hvilken jordbund, de er vokset i, og hvilke forskellige tørrings- og opbevaringsteknikker, de har været udsat for.

Ginseng er en af de ældste, mest anvendte og videnskabeligt undersøgte af alle urter i hele verden. Panax ginseng C.A. Meyer er den ginseng, der er bedst undersøgt i den videnskabelige litteratur. Den kan også købes i Danmark.

Det er roden fra den vilde Panax ginseng, der er højest værdsat. Næsten 60.000 mennesker er beskæftiget med at dyrke og forarbejde Ginseng i Korea.

Ginseng kan hjælpe kræftpatienter af følgende grunde:

  • Adaptogene kvaliteter. Ginseng er næsten uovertruffen i planteverdenen for dens evne til at bringe biokemiske ubalancer i den retning, der er nødvendig - en typisk adaptogen egenskab.
  • Immunstimulerende effekt. Ginseng har vist sig at stimulere den del af immunsystemet, som får flere makrofager til at fagocytere kræftceller og celleaffald. Hos dyr har Ginseng vist sig at forebygge virusinfektioner.

Stimulerer immunfunktionen og hæmmer kræftudvikling
Panax ginseng giver anledning til store forventninger i forhold tit kræftbekæmpelse. Adskillige laboratorieforsøg, dyreforsøg og kliniske studier har vist, at den er fantastisk gavnlig. Af de forskellige Ginsengarter er den mest imponerende rød Ginseng, forklarer Blaylock. I et review af studier af kræftforebyggelse i forbindelse med langtidsindtagelse af Ginsengprodukter, viste det sig, at alt i alt havde personer, der regelmæssigt indtog Ginseng en 60% lavere kræftforekomst målt i forhold til en tilsvarende befolkningsgruppe. De mest imponerende fund viste, at ingen af de mennesker, der tog rød Ginseng, udviklede kræft. Studiet omfattede 4.000 personer. Beskyttelsen var gældende for alle kræftformer.

Studier af Ginseng har vist, at den har mange forskellige virkninger mod kræft:

  • Stimulerer NK-cellernes funktion
  • Forebygger tumorinvasion
  • Hæmmer angiogenese
  • Hæmmer cirkulerende kræftceller
  • Aktivering af ”selvmords” generne p53 og p21
  • Fremmer celledifferentiering – dvs. stimulerer kræftcellers omdannelse til normale celler.
  • Rød ginseng har også vist sig at hæmme metastaser af melanomer (modermærkekræft)
  • Panax ginseng forøger antallet og aktiviteten af lymfocytter, neutrofiler og T-celler
  • Rød ginseng også vist sig at forøge hukommelsen og beskytte de hjerneceller, der er ansvarlige for hukommelse (hypocampus neuronerne)

I et studie fik tre grupper på hver 20 raske frivillige enten 100 mg af et vandekstrakt af Ginseng, 100 mg placebo eller 100 mg af et Ginseng-ekstrakt standardiseret til at indeholde 4% ginsenoider hver tolvte time i otte uger.

Indenfor fire uger viste Ginseng-grupperne et forøget antal lymfocytter i blodet og forøget fagorytose af patogener (sygdomsfremkaldende stoffer). Immunstimulationen var endnu større efter otte uger. Det standardiserede Ginseng-præparatvar det mest effektive, sandsynligvis på grund af indholdet af ginsenoiderne, som er Ginsengs mest aktive indholdsstoffer.

Ginseng har også vist sig at genoprette immunsystemet, når det er blevet skadet af cyclophosphamid, som er et meget giftigt kemopræparat.

Et museforsøg med store doser Ginseng i 5-6 dage resulterede i forøget dannelse af antistoffer (IgG of IgM blev forøget med henholdsvis 50% og 100%), NK-cellernes aktivitet steg fra 44% til 150% og interferon-produktionen blev ligeledes forøget. Resultaterne var dosisafhængige og doserne var meget større end dem, mennesker normalt indtager. De eneste to problemer, Blaylock har observeret ved at tage Ginseng-præparater er søvnløshed, som er en følge af den stimulerende virkning og lavt blodsukker. Ophidselse er direkte relateret til dosis.

Det er bedst at tage Ginseng om morgenen og starte med en lav dosis og efterhånden forøge den til dit toleranceniveau. Vær opmærksom på, at Ginseng bedst egner sig til langsigtet styrkelse af immunsystemet.

Læs også:
Ginseng - himmelsk rod
Ginseng – hvid og rød – ny viden
Ginseng (Panax) – sænker kræftrisiko med 69%
Koreansk ginseng - Panax Ginseng C. A. Meyer
Ginseng - bank energien op!
Ginseng kan medvirke til at behandle schizofreni
Ginseng-undersøgelsen 1987
Ginseng - er der forskel i kvaliteten på rød og hvid?
Koreansk rød ginseng kan medvirke til behandling af type II diabetes
Ginseng - sensationen blandt planterne
Ginseng gør at mænd kan mere
Ginseng modvirker alderdom
Første store seriøse ginseng undersøgelse i Danmark
Ginseng - modstridende undersøgelsesresultater
Ginseng og kræft
Ginseng-undersøgelsen 1991
Panax Korea Ginseng
Ginseng - fup eller fakta?
Ginseng: Rød Ginseng kan være med til at sænke blodtrykket
Ginseng virker 

Referencer:
Michael Murray 1995.
Jie, YH. Et al.: Agents Actions, vol. 15 s. 386. 1984.
Gupta, Y.H. et al.: Clin Res, vol. 28 s. 504A, 1980.
Singh, V.K. et al.: Planta Medica, vol.51, s. 462.
Yun, TK et al.: Non-organ specific cancer prevention of ginseng; a prospective study in Korea. J Epidemiol 27: 359-364. 1998.
Kim JY et al.: Panax Ginseng as a potential immunomodulator: studies in mice. Immunopharmacol Immunotoxicol 12: 257:276, 1990.
Shinkai, K et al.: Inhibition of in vitro tumor cell invasion by ginsenoside Rg3. Jpn J Cancer Res 87: 357-362, 1996.
Sato, K et al.: Inhibition of tumor angiogenesis and metastasis by a saponin of panax ginseng ginsenoside Rb2. Bio Pharm Bull 17: 635-39, 1994.
Oh, M et al.: Anti-proliferating effects of ginsenoside Rh2 on MCF-7 human breast cancer cells. J Ocol 14: 869-875, 1999.
Liu, WK et al.: Anti-proliferating effects of ginseng saponines on human prostate cancer cell line. Life Sci 67: 1297-1306, 2000.
Lee, YN et al.: In vitro induction of differentiation by ginsenosides in F9 teratcarcinoma cells. Eur J Cancer 32A: 1420-1428, 1996.
Mochisuki, M et al.: Inhibitory effect of tumor metatastasis in mice by saponins, ginsenoside-Rb2 and 20(s)-ginsenoside-RG3, of red ginseng. Boil pharm Bull 18:1797-1202. 1995.
Scaglione, F et al.: Immunomodulatory effects of two extracts of Panax ginseng. Drugs Exp Clin Res 1990, 16: 537-42.
Kenarova, B. et al.:Immunomodulating activity of ginsenoside Rg1 from Panax ginseng. Jpn J Pharmacol 54: 447-54. 1990.
Jie, Y.H. et al.: Immunomodulatory effects of Panax ginseng C. A. Meyer in the mouse. Agents Actions 15: 386-91. 1984.

Health News 2016


 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012