Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lægemiddelindustriens farlige tricks

Risici bliver fortiet. Bivirkninger bliver hemmeligholdt. Succeshistorier bliver pustet op. Det kræver beroligende medicin at beskæftige sig med lægemidler. Fusk og sjusk trives i bedste velgående...

Lægemiddelgiganterne hersker over den medicinske forskning og har den højeste indtjening af alle brancher. Verden over bliver der årligt brugt ca. 890 mia. euro til lægemidler. Men det er ikke lutter lagkage: Patientens ve og vel er gået hen og blevet en tilfældig bivirkning.

En overdosis risiko
Ved lanceringen i år 2000 svømmede lægemiddelkoncernen Glaxo Smith Kline over af begejstring over sit præparat Avandia: Dette præparat giver en ny dimension i behandlingen af type II-diabetes. Og ja, der ER tale om en ny dimension, men ikke den ventede: Alene i 2010 kunne vi have undgået 300 dødsfald og 500 hjerteanfald, hvis de syge havde taget et andet aktivt stof end rosiglitazon. Og det er kun ét eksempel ud af mange. Et forsøg viser, at alene i Tyskland dør 20.000 mennesker om året på grund af indtagelse af lægemidler. De nedslående fakta viser, at risici ved et præparat ikke interesserer producenterne.

Ansvarsløse handlinger
Hvert år finder der 20.000 forsøg på mennesker sted verden over, lyder et skøn fra WHO. Ca. halvdelen foretages i udviklings- og tærskellande. Stadigt flere lægemiddelkoncerner overlader planlægning og gennemførelse af tests til små firmaer, såkaldte CRO'er (Contract Research Organisations) i Indien, Kina, Afrika eller Rusland. Verden over havde CRO'er en omsætning på 15 mia. euro - det svarer rundt regnet til en tredjedel af hele lægemiddelindustriens udgifter til forskning og udvikling. "At teste medicin til de rige på de fattige - det er en form for medicinimperialisme, som man kun kan tage afstand fra", kritiserer Kathrin Vogler, talskvinde for lægemiddelpolitik hos Die Linke i Forbundsdagen.

Opdigtede patienter
Disse kliniske forsøg i udlandet er hurtige, ubureaukratiske og billige - måske fordi man ikke tager tingene så tungt der? En insider tilstod åbent i et interview: "Der findes fantomforsøg, hvor patienterne kun eksisterer på papiret. Til laboratorieanalysen tager man blod- og urinprøver fra en anden patient eller fra lægen.

Man kan også tage mere blod fra én patient og dele blodprøven, så der på papiret er tre patienter, selvom der i virkeligheden kun er én". Han bekræfter også, at der findes læger, som fjerner uønskede bivirkninger fra forsøgsprotokollen.

Tilslørede bivirkninger
Et forsøg, som Bundesärztekammer søsatte i 2010, afslørede, hvordan lægemiddelindustrien manipulerer.

Således blev et aktivt stof ikke sammenlignet med et ligeværdigt stof, men derimod med et bevisligt mindre effektivt stof. Og i det lys har det nye præparat en fantastisk virkning. Når der begynder at optræde bivirkninger ved lang tids brug, bliver mange forsøg simpelthen afbrudt. For at skjule alt dette manipulerer man også efter offentliggørelse. "Lægemiddelindustrien er ikke kun interesseret i, at bivirkninger ikke kommer til offentlighedens kendskab, de skjuler dem", hævder Cornelia Stolze, forfatter til Krank durch Medikamente.

Derfor bliver mange præparater også kun testet for sig selv og ikke i kombination med andre præparater.

Morderiske mafia-metoder
Hvilke følger kan denne praksis have? Professor Peter C. Gøtzsche, faglæge i intern medicin, har selv gennem mange år har gennemført kliniske forsøg for lægemiddelvirksomheder: "Lægemiddelvirksomhederne er værre end mafiaen. De tager livet af flere mennesker". I en bog kommer han med talrige eksempler på, at lægemiddelvirksomhederne har sendt præparater på markedet, som er skadelige og endog dødbringende. Han anbefaler, at man spørger lægen, om han modtager penge fra industrien. Hvis svaret er ja, så opsøg en anden læge. Og under alle omstændigheder skal man kun tage et middel, hvis det er tvingende nødvendigt. Gøtzsche kritiserer også priserne på lægemidler. De bliver begrundet med omkostningerne til forskning. Men i realiteten er udgifterne til marketing dobbelt så høje.

Hvor sygt er alt dette...? Og hvorfor er der ikke en recept mod det...?

Health News 2016

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012