Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Axel O. Hansen

NY TID OG VI

Nr. 3 - 1949

anbefalet i Ugeskrift for Læger

I Ugeskrift for Læger den 3. februar 1949 har den kendte og ansete læge dr. med. Kjer-Petersen skrevet et indlæg, der er egnet til at vække en vis opsigt. Dr. K.-P. refererer to sygehistorier, i det ene tilfælde om en kvinde, der blev helbredt af den kendte naturlæge, amerik. dr. med Axel O. Hansen, i det andet om en kvinde, der blev helbredt ved et gammelt husmiddel. I begge tilfælde havde alm. lægebehandling været magtesløs. Vi gengiver de to beretninger.

X, 72 år, kommunelærerinde, nu pensioneret efter at have virket i 48 år. Har siden 10 års alderen lidt af psoriasis i en til tider ganske overordentlig udbredt grad over hele legemet, hoved, krop og lemmer, således at hun, som oftest indbundet fra top til tå, skønt hun passede sit arbejde, på mange områder til stor pine fol sig selv og sine omgivelser var asocial. Altså et tilfælde som dem, der af P. V. Marcussen i U. f. L. nr. 52 1948, pag. 1476 karakteriseres som hørende til den sværeste kategori med stor udbredning, lang varighed og udtalt behandlingsresistens, og om hvilke samme forfatter sammesteds skriver, at enhver ambulant behandlingsmetode, hvorunder patienten holdes helt eller delvis arbejdsdygtig, har interesse.

I 1944 blev hun tilskyndet til at søge ”naturlægen” Axel O. Hansen, der forordnede en diætisk kur – vegetabilier og råkost, afhold fra kød, kaffe, krydderier, tobak og spiritus og drikning af visse teer. Virkningen var næsten øjeblikkelig og har siden holdt sig, således at patientens tilværelse, omend der endnu findes ganske få rester af sygdommen (dog ikke på hoved, hals, underarme og hænder) simpelthen er blevet helt lagt om.

J., 68 år, husassistent. Tjente i begyndelsen af 40’erne i mit hjem, hvor denne meget arbejdsivrige kvinde blev behandlet af sin sygekasselæge for smerter i mellemste tå på venstre fod, smerter, der stadig generede hende meget, men ikke gjorde hende uarbejdsdygtig. Januar 1947 var hun kommet i en anden tjeneste, men nu blev tålidelsen så forværret, at hendes sygekasselæge henviste hende til ”Ortopædisk Hospital”. Her blev hun modtaget og undersøgt af overlæge Berntsen, der havde god tid både til undersøgelse af patienten og til at tale ud med denne. Resultatet blev, at patienten blev sendt hjem, for der under lægebehandling og ro at få betændelsen af tåen hævet. Når det var sket skulle patienten komme på ny for eventuelt at få tåen amputeret og en ortopædisk støvle.

Da patienten kom hjem, var der pr. post sendt hende et husråd: ”Lige dele harpix, vox, claret og smør”. En klump af denne blanding smeltes i vandbad, et stykke hydrofilt vat dyppes i det smeltede og anbringes plastisk omkring tåen. Skiftes daglig. Efter at patienten i få dage havde behandlet tåen på denne måde, var betændelsen forbi. Efter daglig behandling i en månedstid, var enhver gene forsvundet, og patienten, der – efter i en årrække stadig havde været mere eller mindre forpint – overhovedet i det forløbne år ikke har mærket noget til at have en dårlig tå, kan nu benytte et par rummelige moderne sko.

Det er velgørende at se en rettænkende medicinsk læge fordomsfrit anerkende resultater, selv om de ikke er nået med medicinske midler. Dr. Hindhede gjorde det som bekendt også. Men hvad skal man så sige til lægetidsskriftets kommentarer til disse resultater?

Redaktionen bemærker først, al den ikke vil anlægge kritiske synspunkter ”overfor den højt fortjente kollega, dr. med Kjer-Petersen”, men dog må erklære, ”at man ikke føler sig overbevist om, at der er nogen forbindelse mellem den ordinerede behandling og helbredelserne”!

Hør det! - enhver som har behov for sundhed!

Det er, hvad ortodoks lægevidenskab har at sige til hurtig helbredelse af to tilfælde, som den selv forgæves havde kludret med i årevis! – I det sidste tilfælde med al udsigt til amputation af en tå.

Så naivt, så lægeligt uforsvarligt – for det er jo syge menneskers interesse, det drejer sig om. Og der er jo masser af eksempler. Forleden fortalte en frugtavler fra Helsinge mig om en landmandskone, der i 20 år havde lidt af forfærdelige sår på benene, der ikke kunne læges. Kunne dårlig gå. Al lægebehandling forgæves. Efter 3 måneder på den af A. O. H. anviste urte- og diætkur fuldstændig rask.

I ”Arhus Amtstidende” for 27. januar findes en artikel ”Lægevidenskabelig fordomsfrihed efterlyses”. Den handler om lægernes forfølgelse af ”kvaksalverne”, og nogle ”kvaksalver”-resultater fremdrages. Om A. O. H. skrives bl. a.: ”Her er et oplagt tilfælde. En ung mand har lidt af ufrivillig vandladning fra han var dreng. Alt var forsøgt. Forgæves. Efter tre måneders brug af A. O. Hansens kur – han passede sit arbejde imens – mærkedes bedring. Da tre måneder til var gået, var han helbredet.”

Og sådan kunne der blives ved. Lad os derfor få flere naturopater, flere råkostkursteder, hvor mennesker kan lære i væsentlig grad selv at tage vare på deres sundhed. Fra lægevidenskaben som sådan kan man ikke vente nogen som helst interesse derfor eller hjælp dertil, hvis denne kommer på tværs af det medicinske system.

Men at systemets interesser plejes, selv om de går lige på tværs af sundheden, får man allerede på næste side i samme nr. af U. f. L. bevis på. Her meddeler en læge, at en ung frue har meddelt ham, at hun har opdaget, at to Mecodrintabletter kan standse hendes migræneanfald. Hendes mor, der har haft en tilsvarende migræne, ”kan også kurere anfaldet med mecodrin”.

Og så opfordrer lægen sine kolleger til at prøve mecodrin på et større antal migræne-patienter for at se, om også andre kan hjælpes med mecodrin.

”Bedes ikke omtalt i dagspressen”, står der. Og det forstår vi! For mecodrin (ferietabletter) er jo det middel, der i sin tid af lægevidenskaben blev fremhævet som et vidundermiddel til at give energi, vitalitet, ja, livsfornyelse. Og ganske uskadeligt! Men i de sidste par år er det gang på gang i dagspressen fremhævet, hvor frygteligt ødelæggende mecodrin er i sine slutvirkninger. Og der er på det kraftigste advaret mod disse tabletter, der fuldstændig kan ruinere menneskets sundhed og livskraft.

Så man har åbenbart forudset, at i hvert fald en del af dagspressens læsere kunne få svært ved at, ”kupere” en opfordring til masseforsøg med dette middel.

Men opfordringen er i hvert fald et bevis på, at systemet ganske uanfægtet af disse alvorlige kendsgerninger tromler videre med sin forgiftning af slægten.

Stefan Vøldan

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012