Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Verdens medicinalindustri er syg

Den findes to stereotype vinkler at betragte medicinalindustrien fra:

Der er den venlige. Den viser en industri, der redder millioner af liv verden over og beriger os med afgørende ny viden om menneskets væsen og eksisteres. En industri, som er selve forudsætningen for, at stadigt flere syge opretholder et tåleligt liv i en tid, da epidemiske livsstilssygdomme af varierende karakter breder sig i både fattige og rige regioner.

Der er også den uvenlige vinkel. Som siger, at medicinalindustrien - populært kaldet Big Pharma - anføres af en flok skruppelløse individer, som tjener formuer på menneskelig lidelse. Som på den ene side misbruger juraen til at bremse konkurrenters effektive lægemidler i at nå markedet (læs: patienterne) og på den anden forsøger at presse, egne, utilstrækkeligt testede produkter hurtigere på markedet i en fartblind jagt på endnu et år med boomende vækst i forretningen. Som altid skal vi lede efter sandheden i gråzonen mellem de to stereotyper.

Det eneste, vi med sikkerhed kan konstatere, er, at systemet er sygt.

Det er den indlysende diagnose, når en betragtelig del af det af de offentlige milliardtilskud til medicin ender med at finansiere et liv i overhalingsbanen for de advokater og juridiske rådgivere, som medicinalgiganterne brødføder i stadigt større omfang.

For krigen om patenter og retten til at levere endnu mere medicin og generere endnu større, statsstøttet omsætning, der kan finansiere endnu flere advokaters arbejde, er kun blevet mere beskidt med tiden. Det fænomen er der al mulig grund til, at det omgivende samfund interesserer sig for. Det er jo os, skatteyderne, der overalt på kloden betaler "festen".

Ifølge den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, tegner medicinalindustrien sig for ca. 1,5 pct. af medlemslandenes samlede bruttonationalprodukt. Heraf er mere end halvdelen - det vil sige mere end 2.000 mia. kr. - finansieret af offentlige kasser. Herhjemme vil der i år ifølge Danske Regioners økonomiske aftale med regeringen blive brugt 5,6 mia. offentlige kroner på medicintilskud. Det svarer omtrent til hver 20. krone, der spenderes i driften af det danske sundhedssystem, Dertil kommer, at medicinudgifterne på sygehusene er tredoblede på 10 år.

Vi har set, hvordan dominerende medicinalkoncerner konsekvent har betalt konkurrenter for at blive væk fra markedet. I de såkaldte pay-for-delay-sager forsøger de at ”motivere” kopiproducenter til at afstå fra at sende væsentligt billigere udgaver af storsælgende lægemidler på markedet, når midlerne ikke længere er beskyttet af de oprindelige patenter.

Den praksis lugter unægtelig af bestikkelse, og der er mange penge at hente på begge sider af sådan en aftale. Typisk falder salget af de etablerede lægemidler over natten med 90 pct., når billigere kopiprodukter kommer på markedet. Ergo kan det betale sig for de etablerede spillere at betale rivalerne meget store beløb for at sidde på hænderne.

Den praksis ramte sidste år danske Lundbeck i nakken i form af en bøde på 700 mio. kr., ligesom virksomheder som Novartis og J&J er dømt for samme brøde med klækkelige bøder som resultat. Ifølge tidligere undersøgelser fra EU-Kommissionen og de amerikanske konkurrencemyndigheder er det et kvalificeret bud, at denne type lyssky aftaler hvert år koster europæiske og amerikanske forbrugere mere end 40 mia. kr.

Vi har også set, at Novo Nordisk i USA er blevet stævnet med beskyldninger om at have fiflet med beskrivelsen af, hvor Iænge lægemidlet Frandin var patentbeskyttet i den officielle opgørelse over godkendte lægemidler, kaldet Orange Book.

Det skal understreges, at Novo Nordisk ikke er dømt i sagen. Men det er også en kendsgerning, at kopiproducenten Caraco har fået den amerikanske Højesterets ord for, at den har god grund til at sætte spørgsmålstegn ved Novos ageren i sagen. Sandsynligvis ender Novo Nordisk med at lukke den affære med et diskret forlig, som vi andre aldrig kommer til at kende indholdet af.

De danske virksomheders juridiske kvababbelser er blot få af mange tilsvarende eksempler på den internationale scene. Alene i USA har medicinalindustrien nu i tre årtier i træk måttet betale mere end 50 mia. kr. i bøder for ulovlig adfærd. Jo, der er åbenlyst råddenskab i tingenes tilstand i medicinalindustrien. Og den breder sig, selvom netop denne sektor er blandt de mest regulerede og kontrollerede i verden.

Senest han en stribe internationale medicinalkoncerner - ofte med en lokal partner som officiel budbringer – ført sig frem i tidligere ulande med så massiv markedsføring af lægemidler, at det vækker ubehagelige minder om tobaksindustriens fremfærd for år tilbage. Og præcis som tobaksindustrien sørger medicinalkoncernerne for at få hovedparten af de uafhængige eksperter, som kunne blive besværlige modstandere, på lønningslisten som konsulenter.

Det er betryggende, at myndigheder over det meste af verden strammer tøjlerne over for medicinalindustrien, i takt med at presset på de offentlige kasser vokser. Det er bare ikke nok.

Så længe det betaler sig at bryde loven, fordi risikoen for bødestraf ikke står mål med gevinsten ved lovbruddet, vil systemet være sygt.

Derfor kan endnu højere bøder og fængselsstraffe til de ansvarlige medicinaldirektører meget vel blive et nødvendigt redskab i den nødvendige oprydning.

Jyllands-Posten, 18. jan. 2014.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012