Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Det skal være videnskabeligt - men det er tro og fantomtal

Næringsværdier i din kost - ind med sandheden! 

Tabeller over næringsværdi i forskellige fødevarer er basis for enhver form for kostvejledning. Uden disse tabeller kan man ikke rådgive om ”en sund, velafbalanceret kost" til raske eller lave kostplaner for diabetikere, nyresyge eller gigtpatienter. Man vil ikke kunne vurdere hverken epidemiologiske eller kliniske kostforsøg, og der ville heller ikke findes kostråd, madpyramider eller røde og grønne markeringer. Tabellerne er fundamentet for ernæringsvidenskaben. Men hvor solidt er dette fundament?

Det første svar kommer fra forfatterne til tabellerne: "De angivne tal er gennemsnitsværdier” kan man læse nedenunder. "Tallene giver mulighed for en orienterende vurdering af levnedsmidler som kilder til forskellige indholdsstoffer, selvom der ganske ofte er store udsving på grund af biologiske forskelle i de undersøgte levnedsmidler og forskelle i jordens beskaffenhed, nedbrydning og foderbetingelser".

Næringsstofferne i vores levnedsmidler er underlagt naturlige udsving, så det faktiske indhold kan afvige fra de tal, man kan aflæse af tabellen. Ikke nok med, at disse udsving ses ”ganske ofte,” – de er også større, end 'tabelbyggerne' angiver. Således varierer vitaminindholdet i frugt og grønt alt efter sort, dyrkningsområde, høsttidspunkt og lagring med en faktor 10. Sporstoffer som selen er der endnu større udsving på. En undersøgelse i USA viste, at selenindholdet i kalvekød svingede med en faktor 1l og i hvede med helt op til faktor 57.

"Forskellen mellem de værdier, der fremgår af analyserne, og de værdier, der findes i det amerikanske landbrugsministeriums næringsstofdatabase (US Department of Agriculture National Nutrient Database for Standard Reference 16), er så stor, at databaseværdierne stort set er ubrugelige til kostplanlægning".

Måske er det en af grundene til, at de fleste næringsstoftabeller for kostvejledere overhovedet ikke viser udsvingene. Det sparer undervisere for kritiske spørgsmål om formålet med uddannelsen. I erhvervslivet spiller udsvingene stort set ingen rolle, fordi kundekredsen holder sig ligeså nøje til tabellerne, som troende holder sig til salmebogen.

Selv de tyske ernæringsforskernes basisdatabase, den såkaldte Bundeslebensmittelschlüssel (BLS), arbejder med gennemsnitsværdier med grotesk mange cifre efter kommaet - øjensynligt for at foregøgle videnskabelig præcision.

For fødevarekemikerne ser det straks helt anderledes ud. De har brug for alle data som referenceværdier til at vurdere, om der er tale om forfalskninger. Uden konsekvent opmærksomhed på udsvingene er deres retslige erklæringer fuldstændigt værdiløse.

Deutsche Gesellschaft für Ernährung har imidlertid erkendt udsvingenes rækkevidde. I ernæringsberetningen for 2004 slår rådet fast: ”Eksterne og interne faktorer har stor indflydelse på koncentrationen af mineraler og vitaminer i planteføde. Der er derfor store udsving i indholdet af indholdsstofferne…”

Og hvad kan man så konkludere af det? "sammenligningen af data på udvalgte levnedsmidler over et tidsrum på 50 år viser intet fald i vitamin- eller mineralindholdet. I stedet for at forholde sig kritisk til tallene bekymrer ernæringseksperterne sig altså om en formodet udvanding af næringsstofferne.

Et forsøg ved Uniklinik Freiburg bekræfter dette. Her bestemte man kalium- og natriumindhold i patienternes kost både ved hjælp af næringsstoftabeller og ved laboratorieprøver. Resultaterne viste, at kaliumtilførslen i gennemsnit lå 30% over den analyserede værdi, og natriumtilførslen var undervurderet med 65%. Lægerne spurgte derfor sig selv, "om man overhovedet med det kalkulerede indhold kan give et forsvarligt udsagn om det reelle mineralindhold i levnedsmidler?".

For vitaminernes vedkommende faldt tabellerne ligeledes igennem i praksis. Et finsk forsøg, hvor tre kostformer med forskellige fedtkilder (mælk, rapsolie og solsikkeolie) blev undersøgt, viste, at de analyserede værdier af A-vitamin og betacaroten kun lå på halvdelen af den kalkulerede værdi. For E-vitamins vedkommende var det dog omvendt.

Garbage in - garbage out
Og hvad kan man så lære af det? Næste gang, man beklager sig over et højt kalorieforbrug og en ringe vitamintilførsel på grund af et "aktuelt forsøg" eller en "forbrugerundersøgelse", drejer det sig i reglen om fantomtal, som tjener handelsmæssige eller ideologiske mål.

Desuden er det sådan, at hvis man benytter sig af næringstabeller til kostanbefalinger eller endog indretter patienters daglige kost efter dem, er sundheden i fare.

Brænd kalorierne i ernæringstabellerne - smid tabellerne ubeset i kaminen!

EU.L.E.N-SPIEGEL - 14. årgang, nr. 1, 20/4-2008

Referencer:
Elmadfa I. et al: Die grosse GU-Närhwert-Kalorien-Tabelle. Gräfe und Unzer, München 2007.
Keck A-S, Finley JW: Database values do not reflect selenium contents of grain, cereals, and other foods grown or purchased in the upper midwest of the United States. Nutrition Research2006/26/S. 17-22.
Kirchhoff E: Vitamin- und Mineralstoffgehalt pflanzlicher Lebensmittel. I: DGE (red.): Ernährungsbericht 2004. Bonn 2004.
Zwiauer K et al: Markante Unterschiede zwischen Nährwertberechnungen mittels Tabellen und chemischen Nährwertanalysen.Aktuelle Erährungsmedizin 1988/13/S. 62-65.
Heinonen M et al: Comparisons between analysed and calculated food composition data: carotenoids, retinoids, tocopherols, tocotrienols, fat, fatty acids, and sterols. Journal of Food Composition and Analysis 1997/10/S. 3-13.
Herzberger U et al: Zur Frage des Kalium- und Natriumgehaltes von Klinik-Vollkost - Gegenüberstellung von Berechnungen und Analysen. Zeitschrift für Ernährungswissenschaft, 1982/21/S. 87-97.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012