Vitaminer & Mineraler

Fakta om vitaminer og mineraler

Fakta om vitaminer og mineraler

Vitaminer

A-vitamin

A-vitamin spiller en væsentlig rolle for synet, knoglevæksten, reproduktionen, celledelingen og celledifferentieringen. Desuden er vitaminet med til at regulere immunsystemet, der er med til at forebygge eller bekæmpe infektioner ved at producere hvide blodlegemer, som ødelægger skadelige bakterier og virus. A-vitamin kommer fra animalske kilder som kød, æg, mælk og ost. Betacaroten, en form for A-vitamin, findes primært i frugt og grønt, fx gulerødder, græskar, søde kartofler, cantaloupe-meloner, grapefrugt, abrikoser, broccoli, spinat og mørkegrønne bladgrønsager.

B1-vitamin (thiamin)

B1-vitamin indgår i mange kropsfunktioner, bl.a. nervesystemet og muskelfunktionen, strømmen af elektrolytter ind og ud af nerve- og muskelceller, en del enzymprocesser, kulhydratstofskiftet og produktionen af hydroklorsyre, der er nødvendig for en god fordøjelse. Fødekilder til B1-vitamin er bl.a. oksekød, ølgær, bælgfrugter, mælk, havre, appelsiner, ris og fuldkorn.

B2-vitamin (riboflavin)

B2-vitamin lagres ikke i kroppen og skal derfor tilføres dagligt. Vitaminet er vigtigt for kropsvækst og celleproduktion og til frigivelse af energi fra kulhydrater. Fødekilder er bl.a. magert kød, æg, bælgfrugter, nødder, grønne bladgrønsager, mælkeprodukter og mælk.

Fakta om vitaminer og mineralerNiacin (B3-vitamin)

Niacin medvirker til fordøjelsessystemets funktion, gavner hud og nerver og indgår i energiomsætningen. Fødekilder er bl.a. mælkeprodukter, fjerkræ, fisk, magert kød, nødder, æg, bælgfrugter, brød og korn.

Pantotensyre (B5-vitamin)

Pantotensyre er vigtigt for omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater. Der findes små mængder i stort set alle fødevarer. Fødevarer med et højt indhold af vitaminet er fuldkorn, bælgfrugter, æg, kød og gelé royal.

B6-vitamin (pyridoxin)

B6-vitamin har en lang række funktioner i kroppen – det medvirker bl.a. ved proteinstofskiftet og cellevæksten og understøtter immun- og nervesystemet. Det er også af afgørende betydning for de røde blodlegemer. B6-vitamin medvirker desuden til at holde blodsukkeret stabilt. Kroppen kan ikke lagre B6-vitamin, så der er behov for daglig tilførsel. Fødekilder er bl.a. bønner, nødder, bælgfrugter, æg, kød, fisk og fuldkorn.

Fakta om vitaminer og mineralerBiotin (B7-vitamin)

Biotin er nødvendigt for cellevækst, produktion af fedtsyrer, omsætning af fedtstoffer og proteiner og for energiproduktionen. Det er desuden nyttigt til at opretholde et stabilt blodsukker. Biotin kan produceres af kroppen. Fødekilder er bl.a. ost, oksekød, lever, æg, champignoner, spinat, gær og nødder.

B12-vitamin (cobalamin)

B12-vitamin er nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer, neurologiske funktioner og DNA-syntese. Vitaminet fungerer som cofaktor for methionin-syntase og L-metylmalonyl-CA mutase. Fødekilder er bl.a. æg, kød, fjerkræ, skaldyr, mælk og mælkeprodukter.

C-vitamin

Fakta om vitaminer og mineralerC-vitamin er nødvendigt for dannelsen af kollagen, carnitin og visse neurotransmittere. Det er også involveret i proteinstofskiftet og er en vigtig fysiologisk antioxidant, som gendanner andre antioxidanter i kroppen. Fødekilder er bl.a. citrusfrugter, jordbær, tomater, broccoli, knoldgrønsager, søde og hvide kartofler, rød peber, kål, blomkål, vandmelon, mango og papaya.

D-vitamin

D-vitamin er nødvendigt for at sikre optagelsen af calcium i tarmen og opretholde tilstrækkelige koncentrationer af calcium og fosfat i serum, så knoglerne mineraliseres, og hypokalcæmiske kramper undgås. Vitaminet er også nødvendigt til knoglevækst og regulering af den neuromuskulære funktion og immunforsvaret og til at reducere inflammation. Nye forsøg har vist, at D-vitamin kan have forebyggende egenskaber på vigtige områder. Fødekilder er ost, smør, fløde, beriget mælk og morgenmadsprodukter, fisk og østers. D-vitamin opnås også ved påvirkning af direkte sollys.

E-vitamin

E-vitamin er en fedtopløselig antioxidant, der bremser produktionen af reaktive iltarter, der dannes ved iltning af fedt. Forskerne er i gang med at finde ud af, om E-vitamin måske kan medvirke til at forebygge eller bremse de kroniske sygdomme, der forårsages af frie radikaler, ved at bremse produktion af radikalerne. E-vitamin spiller også en rolle for immunfunktionen. Fødevarekilder er bl.a. hvedekim, vegetabilske olier, asparges, grønne bladgrønsager, oliven, frø, nødder og majs.

Mineraler

Calcium

Calcium er nødvendigt for muskelsammentrækning, blodkarrenes udvidelse og sammentrækning, udskillelse af hormoner og enzymer og overførsel af impulser i nervesystemet. Desuden understøtter calcium knoglernes og tændernes struktur. Fødekilder er mælk og mælkeprodukter.

Krom

Krom er et essentielt mineral, der fremmer virkningen af insulin, et hormon med afgørende betydning for omsætning og lagring af kulhydrater, fedt og protein i kroppen. Mineralet kan ikke produceres af kroppen og skal derfor tilføres via kosten eller kosttilskud. Fødekilder er bl.a. lever, kød, æg, kylling, østers, hvedekim, grøn peber, bananer og spinat.

Jern

Jern er et essentielt mineral, der er nødvendigt for at producere iltbærende hæmoglobin, der findes i de røde blodlegemer, og myoglobin, der findes i musklerne. Fødekilder er bl.a. tørrede bønner, tørret frugt, æg, lever, oksekød, østers, laks, tun, fuldkorn og fjerkræ.

Magnesium

Magnesium er nødvendigt for mere end 300 biokemiske reaktioner i kroppen, bl.a. normal muskel- og nervefunktion og en stabil hjerterytme. Mineralet understøtter et sundt immunforsvar og holder knoglerne stærke. Det er også med til at regulere blodsukkeret, fremmer et normalt blodtryk og er involveret i stofskiftet og proteinsyntesen. Fødekilder er bl.a. frugt og grønt, ærter og bønner, sojaprodukter og fuldkorn.

Maximum med 13 vitaminer og 10 mineralerMangan

Mangan er et essentielt mineral, der er vigtigt for nedbrydningen af aminosyrer til energi. Det er en katalysator for nedbrydningen af fedt og kolesterol og indgår i nogle enzymer og fungerer som aktivator for andre. Mangan spiller en rolle for nerver og hjerne, udviklingen af skelettet og hormonproduktionen. Fødekilder er bl.a. fuldkorn, nødder, bladgrønsager og visse teer.

Molybdæn

Molybdæn er et sporstof, der findes i de fleste plante- og dyrevæv. Det er en essentiel cofaktor for mange af de enzymer, der er involveret i proteinsyntesen og mobiliseringen af jern i kroppen. Molybdæn medvirker også ved omsætningen af fedt og kulhydrater. Fødekilder er bl.a. fuldkorn, boghvede, byg, hvedekim, bælgfrugter, limabønner, solsikkekerner, mørkegrønne bladgrønsager og kød.

Selen

Selen er et essentielt sporstof, der medvirker ved produktion af antioxidante enzymer, der er med til at forebygge celleskader. Selen er også med til at understøtte et sundt immunforsvar og modvirker tungmetaller som bly, kviksølv, aluminium og cadmium. Fødekilder er bl.a. grønsager, skaldyr, fisk, æg, kylling, lever, hvidløg, ølgær og hvedekim.

Zink

Zink er et vigtigt spormineral, der er nødvendigt for den katalytiske aktivitet i ca. 100 enzymer. Det spiller en rolle for immunforsvaret, proteinsyntesen, sårhelingen, DNA-syntesen og celledelingen. Zink understøtter desuden normal vækst og udvikling. Fødekilder er bl.a. oksekød, svinekød, lam, mørkt fjerkræ, bælgfrugter, jordnødder og jordnøddesmør.

Læs også
Multivitaminer påvirker dit humør og dit velbefindende
Multivitaminer virker på hele din krop og din helse
Næringsstofmangel i befolkningen
Brems aldringen med multivitaminer!
C-vitamin, D-vitamin og jern kan fjerne bly fra kroppen
K-vitamin og kræft
Maximum: Danmarks bedste kostforsikring
Bamse Bomstærk – multivitaminer/mineraler til dit barn
Multivitaminer før og under graviditeten
Multivitaminer giver ældre bedre knogler
Gelé Royal: En majestætisk eliksir
Spinat er en superfødevare