Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Grøn mad

En lang vinter venter forude, og for mange øges fornemmelsen af træthed om vinteren, fordi det er mørkt, når man står op, og tidligt mørkt igen allerede om eftermiddagen. Til at imødegå trætheden er det faktisk vigtigt at få sig rørt og hver dag komme ud i den friske luft og om muligt i dagslyset.

Energi gennem kost
Du kan også tvinge humøret i vejret ved altid at sørgefor at spise groft og varieret med mange gode årstidsbestemte grøntsager, farverige bær og tilskud af frisk-frugt. Sørg også for at spise mad i alle farver. Mad i farver ser ikke kun lækkert ud, det er også sundt og ernæringsrigtigt at spise alle regnbuens farver. Spiser du mange farver, giver du din krop de nødvendige vitaminer, kulhydrater, mineraler, fibre og proteiner. Oveni virker farvestofferne i mad i sig selv hæmmende på en række kræftformer, og de er generelt gode for immunforsvaret.

Kosttilskud som for eksempel guarana, rosenrod og ginseng hævdes at give ekstra energi og tage noget af trætheden, når du af forskellige grunde har svært ved at indtage friske grøntsager, frugter og bær. Q10 er hverken et vitamin eller mineral, men et hjælpestof, som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier, og er derfor vigtigt for en normal energiproduktion i kroppen.

Grønkål kan meget
Grønkål er dyrket i Norden i mange hundrede år og stod vinteren over i datidens kålgårde som en kilde til frisk grønt. Grønkål er en såkaldt superfood og fuld af sunde stofler, og enkelte af disse virker hæmmende på væksten af kræftceller, viser nyere norsk forskning.

Helle Olsen fra det norske Matforskningsinstituttet Nofima fandt i 2012 ud af, at grønkål indeholder en række polyfenoler, som er sundhedsfremmende. Hun fulgte de enkelte polyfenoler gennem varme behandling og lagring og så, at de havde effekt på cellevækst og celledød i skåle med tarmkræftceller.

Bitterstofferne i grønkål har i undersøgelser vist sig at kunne sænke indholdet af usundt fedt i blodet. Samtidig er grønkålen særdeles fiberrig, hvilket også kan gavne hjerte-kar-systemet, da fibrene er med til at forhindre blodet i at optage fedt. Samtidig dækker 100 g grønkål hele 20% af dit dagsbehov for knoglestyrkende kalk.

Nem at tilberede
Grønkål er en bladkål, der ikke danner hoveder. I stedet har planten blade, som spises. De er krusede og fulde af blandt andet antioxidanter, calcium og jern. Det er en vintergrøntsag som får en sødere og mere aromatisk smag, hvis den har været udsat for frost. Grønkår har en stærk kålsmag og er især rig på A- og C-vitamin, mineraler samt kostfibre.

Hakket eller fint strimlet grønkål kan også kommes i risotto, grøntsagspateer, og flere former for suppe.

Grønkål har en behagelig bitterhed, der fremhæver andre madvarers egenskaber.

Prøv også en enkel og nem vintersalat med fint hakket grønkål, nødder og mandler og appelsinstykker i små tern.

Opbevaring sker i køleskab i en plastpose. Men først efter grundige skyl. De tætte blade kan gemme meget jord og sand, så skyl altid meget grundigt. Pluk bladene ud og læg dem i en si og skyl så.

Grønkål i tørret form
Er du ikke så glad for at spise rå grønkål|, er der andre måder indtage den gode grøntsag på. Fra firmaet Natur-Drogeriet fås nu et økologisk Grønkål Complex pulver med persille, der kan bruges til en daglig, lækker og vitaminfyldt smoothie. Du vælger selv, om du vil røre op i mælk, juice mandelmælk eller lignende:

2 spsk. grønkålspulver, 2 isterninger, 1 dadel eller anden frugt til at søde med. Brug evt. vaniljepulver i stedet. Kom alt i blenderen og husk væske, inden du sætter den i gang. Tilsæt som det sidste 1 spsk. god olie. Velbekomme!

Health News 2016

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012