Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Økologisk er bedre

Det har mange gange været diskuteret, om økologisk dyrkede fødevarer er bedre end ikke-økologiske. Får man mere for pengene ved at gå efter det lille, røde øko-mærke?

Det kan ud fra en strengt videnskabelig synsvinkel ikke bevises, at øko-varer er sundere, men man kan alligevel pege på nogle markante forskelle mellem økologisk og konventionelt producerede fødevarer  forskelle, der med stor sandsynlighed har betydning for vores sundhed.

Det er Ane Bodil Søgaard, lic. scient. og forsker ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der redegør for den videnskabelige forskning på området. Her skelner man mellem primære og sekundære indholdsstoffer i fødevarerne. De primære (proteiner, kulhydrater, fedt, mineraler og vitaminer) er simpelthen dem, vi ved noget om, de sekundære dem, vi ved lidt eller ingenting om. Karakteristisk for de sekundære stoffer er, at de kun forekommer i små mængder i plantern, og at der er tusindvis af dem. Men det betyder ikke, at de er sekundære for vores sundhed.

Den nyeste forskning viser tværtimod, at de har indflydelse på en lang række alvorlige lidelser som allergi, hjertekarsygdomme, højt blodtryk, ledbetændelse, mavetarmsygdomme, gigt og kræft.

På Landbohøjskolen har man vist, at jo mere forædlet og intensivt dyrket en plante er, desto færre sekundære stoffer indeholder den.

Ifølge en redegørelse fra Levnedsmiddelstyrelsen fra 1990 har økologisk dyrket frugt og grønt et større indhold af fibre og C-vitaminer end traditionelt dyrkede, mens der med hensyn til mineralindholdet kan være en forskel på 10-20 pct.

Ane Bodil Søgaard konkluderer:
"Uanset videnskabens resultater vil den afgørende forskel på økologisk contra konventionel, intensiv produktion ikke først og fremmest være et spørgsmål om god eller dårlig ernæring, men en grundlæggende anderledes måde at tænke på. Den økologiske produktion, fødevarekvalitet og sundhed skal ses og vurderes i en helhed, hvor også forurening af vand, jord og luft samt energiressourcer og velfærd for både dyr og mennesker indgår.
Det afgørende er at se helheden, for det er sådan, vi og resten af verden er skruet sammen".

Kilde: Et debatmagasin om økologi og kvalitet. Økologi for fremtiden/FDB.

Health News 2000