Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Cancerforebyggelse med frugt og grønt

Kræftsygdomme er årsagen til ca. 20 pct. af alle dødsfald i Europa. Samtidig er kræftdødeligheden generelt højere i Nord- og Vesteuropa end i Middelhavslandene. Man antager, at ca. 35 pct. - med svingninger fra 10 til 70 pct. - af alle dødsfaldt, fremkaldte af kræft, kan føres tilbage til ernæringsfaktorer.
I omfattende befolkningsundersøgelser har man kunnet påvise en sammenhæng mellem det samlede fedtindhold i kosten og forskellige tumorsygdomme. Disse kræftformer står ganske vist i forbindelse med den for Vesten typiske ernæring og overspisning, men det tyder dog på, at den primære kræftfremkaldende faktor skal søges i det høje fedtindhold i kosten eller i den derigennem stærkt forhøjede energitilførsel.
Internationale undersøgelser peger på, at arten af fedt er af afgørende betydning. Det gennemsnitlige forbrug af animalsk fedt er klart sammenhængende med dødeligheden som følge af tyktarm-, prostata-, bryst- og æggestokkræft.
Særlig tydelig er forbindelsen mellem optagelsen af animalsk fedt og risikoen for tumor i endetarmen. Dette bekræftes af den ringere dødelighed som følge af tyktarmskræft i lande som Grækenland, Spanien og Syditalien. Her er indtagelsen af animalsk fedt særdeles ringe, da olivenolien er den vigtigste fedtkilde.
Nye undersøgelser viser, at olivenolie muligvis kan have en beskyttende effekt over for kræft, især brystkræft.
Indtil videre er det uafklaret, hvilke af de forskellige komplekse kulhydrater, der fremkalder de iagttagne beskyttende virkninger. Korn synes især at beskytte mod tyktarms-, bryst- og livmoderslimhinde- og prostatakræft. Den beskyttende virkning af fiberrige levnedsmidler er også blevet påvist.
Epidemiologiske undersøgelser viser, at et højt forbrug af frugt og grønt, især af rå grønsager, kan beskytte mod kræft. Særlig positiv er virkningen på fordøjelses- og åndedragskanalen, samt på de hormonproducerende organer.
Frugt og grønt indeholder mange anticarcinogene bestanddele. Indtil i dag har epidemiologiske undersøgelser kun påvist de positive virkninger af antioxidante vitaminer og provitaminer. Det må dog antages, at ikke en enkelt bestanddel er hovedbeskyttelsesfaktoren, men at en kombination af forskellige faktorer er ansvarlige for den beskyttende effekt.
WHO anbefaler som en generel forholdsregel til nedsættelse af kræftrisikoen at lade frugt og grønt og fuldkornsprodukter indgå som en dominerende del af den daglige ernæring.
Desuden har undgåelse af overvægt og et begrænset alkoholforbrug den samme fordel, sådan som også fysisk aktivitet tydeligt reducerer kræftrisikoen.

American Cancer Society anbefaler disse 6 punkter til kræftforebyggelse
:
  • Undgå overvægt   
  • Begræns indtagelsen af fedt   
  • Sørg for hver dag at indtage forskellig frugt og grønt, usprøjtet og gerne som råkost   
  • Sørg for en fiberrig kost, spis især kornprodukter af usprøjtet korn   
  • Nedsæt alkoholforbruget eller giv helt afkald på alkohol   
  • Undgå røgede, saltede og brankede levnedsmidler 

Health News 1998

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012