Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sundhedspolitik, af Halfdan Mahler

Af Halfdan Mahler, tidl. generaldirektør i WHO.

Nogle mener, at vor nyeste og farligste sygdom er vor opmærksomhed omkring sygdom og sundhed. Medierne er sygdomsformidleren "par excellence". "Folk må jo blive syge af at læse om, hvor syge de er". Hævder nogle. Men egentlig er man jo i sin gode ret. "Sundhed for alle inden år 2000"-mottoet fra halvfjerdserne er efterhånden blevet en dårlig vittighed.

Den britiske læge, Dean Burkitt, forkæmperen for fiber mod tyktarmskræft, sagde i halvfjerdserne - mens de etablerede læger var skeptiske: "Når et vandrør lækker, nytter det ikke bare at tørre vandet op. Det kan vi blive med til evig tid. Vi må finde lækagen og tætne den".
Når det gælder både kræft og andre sygdomme, tørrer vi så meget vand op, at det koster os mange milliarder. På den baggrund har vi valgt at bringe en artikel af halvfjerdsernes engagerede og stærke generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen WHO, vor berømte landsmand Halfdan Mahler.

Her følger uforkortet Halfdan Mahlers leder i 
"World Health", november 1977.

"Hvis vi ønsker at retfærdiggøre den traditionelle medicins plads i WHO's program, behøver vi blot at kaste et eneste blik for vores symbol: WHO's overvågning af Jorden i Æskulaps skikkelse, omviklet af en slange.
Æskulap er oldtidens gud for medicin. Og hvorfor en slange? Det blev sagt, at gudens slange slikkede de såredes sår, mens de sov, og helbredte dem på denne måde.
I alt for lang tid er traditionel medicin og moderne medicin gået hver sin vej i gensidig antipati. Og alligevel - er deres mål ikke det samme? At forbedre sundhedstilstanden for menneskeheden - er dermed også selve livskvaliteten. Kun en forvirret hjerne vil fastholde, at den ene ikke har noget at lære af den anden.

Forskellen mellem fattig og rig
Desværre er forskellen i de to medicinske retninger også kommet til at symbolisere forskellen mellem de rige og fattige lande. Alt for ofte ser vi, at kun de "priviligerede", der bor i de større byer og bymæssige bebyggelser i industrialiserede lande, har adgang til og nyder godt af hele den komplicerede teknologi og det "livredningsapparat", som den moderne medicin omfatter.
Men millioner af mennesker på jorden har ikke en sådan mulighed. Og for alle disse millioner er det den traditionelle helbreder, urtemanden eller -konen, jordemoderen og fødselshjælperen, der repræsenterer sundhedspersonalet. Andre har de ikke.
Ikke alene er det sådan, at de fleste steder i udviklingslandene ikke har en uddannet læge, men der er heller ikke mere end én sundhedsarbejder for hver 10.000 mennesker. Og i mange dele af verden er det også sådan, at selv om folk har adgang til moderne medicinske hjælpemidler, foretrækker de den traditionelle helbreder og hans urter og erfarne råd.

Lad være at overse dem!
For to år siden satte vi os i WHO det ærgerrige mål at skaffe alle mennesker et godt helbred inden år 2000!
Dette mål er imidlertid - med det nuværende sundhedsprogram - fuldstændig uden for vor rækkevidde. Med kun 23 år at gøre det på, og med det faktum klart for os, at mange udviklingslande ikke engang kan drømme om tilstrækkelig adgang til ortodoks medicin og dens terapier, er det helt indlysende, at vi må søge løsninger ved hjælp af de traditionelle og uortodokse metoder.
Dette at skulle uddanne traditionelle helbredere og jordemødre og urtekoner til brugbart sundhedspersonale, virker nok fuldstændigt uacceptabelt for mange politikere. Men hvis det er denne løsning, der er den eneste for at hjælpe mennesker, må vi også have mod til at indrømme, at dette er den bedste sundhedspolitik, vi kan føre i det lange løb. Og at det langtfra er en midlertidig, andenrangs løsning

Derfor har WHO i dag foreslået, at det store antal helbredere, der i dag praktiserer i snart sagt hvert eneste land i verden, ikke må overses. Mange af disse har allerede fået en vis uddannelse rundt omkring, i de gamle medicinske terapier og urtemedicin, længe før den moderne medicin holdt sit indtog. Andre helbredere har arvet deres kunnen og dygtighed fra deres forfædre.
Hvis disse "gamle" helbredere er villige til det, kan de meget enkelt optrænes til at blive virkelig værdifulde sundhedsarbejde. En sådan uddannelse vil f.eks. omfatte mor-og-barn-hjælp, familieplanlægning, ernæringsvejledning, opbygning af kroppens modstandskraft mod infektionssygdomme, almindelig pleje af generelle og almindelige "småsygdomme" på stedet og selvfølgelig en grundlæggende indføring i personlig hygiejne.
Den urgamle urtevisdom må studeres grundigt. Mange af de planter, der hører til en sådan urtemand eller urtekones behandlingsprogram, har virkelig den helbredende kraft, som de ifølge traditionen skal have.
Den moderne medicins farmakopé ville være meget fattigere, hvis vi fra den fjernede alle de kemikalier og komponenter, hvis oprindelse faktisk ligger i urter, svampe, blomster, frugter og rødder.
Men lad der nu ikke herske nogen tvivl om, at de moderne medicin stadig har en del at lære af disse gamle urtesamlere. Og i dag foregår der en omfattende undersøgelse og analysering af disse gamle urter og planter for at finde deres egentlige og mulige virkninger, og for at konstatere, om moderne  medicin virkelig har overset væsentlige ting.
Men uanset hvad disse undersøgelser resulterer i, kan der ikke herske tvivl om, at brug af de gamle naturmidler kan nedsætte landets medicinbudget væsentligt!
Med lidt god vilje fra begge sider vil hele denne hær af helbredere, traditionelle "jordemødre" og urtefolk kunne give værdifulde bidrag til at nå det ærgerrige mål, vi har sat os: et bedre helbred for alle mennesker inden år 2000!" 

Health News 1998

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012