Artiskokken er i mange henseender en ejendommelig plante. Allerede i det ældgamle Ægypten blev der dyrket flere sorter, og den var særdeles yndet som tilbehør. Først i det 15. århundrede tog araberne den med til Spanien, og derfra bredte den sig til det øvrige Europa. Dyrkningen indskrænker sig hovedsagelig til middelhavslandene. Kun i de varmeste områder af Tyskland og ved Atlanterhavskysten er der enkelte kulturer.
Næppe var den dukket op i Europa, før man opdagede dens nyttige egenskaber. I det 16. århundrede blev den regnet for potensmiddel nummer 1. I det 18. århundrede opdagede man artiskokkens særlige virkning mod gulsot, og i det 19. århundrede dens virkning mod galdelidelser. I Frankrig værdsættes planten så meget, at der er opstået en speciel artiskok-lægevidenskab. Som hovedanvendelsesområder anføres (i alfabetisk rækkefølge): Cellulitis, diabetes, diarré, fedme, galdeblære, gigt, kolesterol, lever, ophobninger, svækkelsestilstande, urinstof, åreforkalkning. Det er et betydeligt spektrum.
Artiskokkens cynaropikrin styrker hele organismen
Artiskokkens slægtsnavn er Cynara, og det græske ord pikros betyder “bitter”. Sådan er navnet cynaropikrin opstået – artiskokkens bitre stof. Cynaropikrinet gør artiskokken til et Amarum tonicum – det kalder man de styrkende bitre midler inden for lægemiddelkunsten. Bitterværdien er betydelig og endda usædvanlig høj for en grønsag. Bitterstoffer har følgende virkninger:
- Dannelsen af blodlegemer stimuleres
- Nervus Sympaticus bliver blidt stimuleret
- Blodcirkulationen fremmes
- Selve blodkarrene bliver styrket
- Manddomskraften øges
Artiskokkens cynarin beskytter leveren
Man har i nyere tid opdaget, at cynarin er artiskokkens primære biologisk virksomme stof. I 1968 påviste man for første gang, at et fortyndet udtræk af blade og/eller rødder fremmer genopbygningen af leveren. Der bliver udløst en målelig øget blodgennemstrømning i leveren, og de ‘antitoksiske leverfunktioner’ – leverens udrensningsevne – bliver betydeligt stimuleret. Således er artiskokkens cynarin et supplement til rødbedens betain. Groft sagt kan man sige: Betainet opløser knapt så værdifulde substanser i leveren, og cynarinet bidrager til at indbygge værdifulde materialer.
Ud over cynarinets virkning på leveren kommer stoffets positive virkning ved galdeophobning. Efter indtagelse af artiskokekstrakt indtræder der hurtigt en lindring. Smerterne fortager sig, kvalme, opkastningsfornemmelser, oppustethed og trykkende fornemmelser i maven aftager. Hertil kommer den tidligere omtalte beskyttende og opbyggende virkning på leveren. På grund af den kendsgerning, at artiskokken forener en virkning på galden og på leveren, indtager den en særstilling blandt de helbredende planter.
Endelig kan man påvise en tredje værdifuld egenskab hos cynarinet: Det bevirker et fald i forhøjet blodfedt. Det er af særlig betydning i vor tid, hvor fedtstofskifteforstyrrelser er meget udbredte. En række forskningsarbejder i de seneste år har bekræftet artiskokkens gavnlige indflydelse især på forhøjet kolesterolindhold. Det gør stoffet til et vigtigt forebyggende middel mod åreforkalkning og mod følgerne af forkalkning i hjerte, blodkar og hjerne. Og da 80 % af alle galdesten har kolesterol som byggebestanddel, har stoffet også en gavnlig virkning her. Moderne undersøgelser viser desuden, at artiskok kan øge galdeproduktionen med 127 % i løbet af 30 minutter, hvorved fedtnedbrydningen stimuleres.
Læs også
Hvor sund er din lever?
Leveren – vores krops laboratorium
Fordøjelsesbesvær? Prøv med artiskok
Artiskok hjælper mod for meget fedt i blodet
Artiskokker kan sænke kolesteroltallet
Leverstress – hjælp til lever-detox
Marietidsel – leverens ven og hjælper
Marietidselekstrakt undertrykker leverkræft
Løvetand til din lever
Lecithin til din sundhed og vitalitet
Kilder
Brand N. Cynara scolymus L. – Artiskokken, Zeitschrift für Phytotherapie 1990; 11:169-75.
Fintelmann V. Antidyspeptisk og lipidsænkende effekt af artiskokbladekstrakt. Zeitschrift für Allgemeinmedizin 1996; 72:1-19.
Newall CA, Andersen LA, Phillipson JD. Herbal Medicines: A Guide for Health Care Professionals. London: The Pharmaceutical Press, 1996, 36.
Gebhardt R. Nye eksperimentelle resultater i undersøgelsen af artiskokbladekstrakt. Zeitschrift für Allgemeinmedizin 1996; 72:20
